Vandløb, der bliver genslynget, kan skabe vådområder. Her er vist et projekt, hvor Omme Å er genslynget, og vandstanden er hævet med gydestryg. Det har forbedret fiskebestanden og naturtilstanden markant.
Genslyngede vandløb kan både fjerne kvælstof og forbedre fiskebestandene
Mange vandløb er regulerede og gravet så langt ned i terrænet, at de naturlige og periodevise oversvømmelser ikke længere finder sted. En genslyngning af vandløbet, hvor man hæver vandløbets bund og genskaber det naturlige fald, kan hæve vandstanden og genskabe vandløbets dynamik, herunder med naturlige periodevise oversvømmelser i ådalen.
Herved kan man, ud over at få omsat næringsstoffer, genskabe den naturlige sammenhæng mellem vandløbet og ådalen og dermed sikre en artsrig natur.
Læs mere om positive effekter ved genslyngning
Genslyngning kan have negative effekter
Terrænet har ofte sat sig i drænede områder, hvor jorden med tiden synker sammen. Det kan give problemer, hvis man lægger vandløbet tilbage i det oprindelige forløb, hvor der kan opstå permanent oversvømmede områder i ådalene eller unaturlige oversvømmelser ved skybrud om sommeren, hvor der er meget grøde i vandløbet.
Effekten kan være uønskede, negative effekter på vandløbet med iltsvind, øget behov for grødeskæring m.m. Hvis det kan forudses, bør man overveje enten at undlade genslyngning eller at lægge det genslyngede vandløb i det laveste område, så oversvømmelserne af ådalen bliver begrænset.
Det bør også overvejes, om terrænet kan være sænket så meget pga dræning, at et genslynget vandløb får et unaturligt lavt fald, og om man derfor skal undlade genslyngning.
Læs mere om eventuelle negative effekter ved genslyngning
Anbefalinger ved vandløbsrestaurering
DTU Aqua har samlet en række generelle anbefalinger om, hvordan man bedst muligt genskaber naturlige forhold i vandløbene ved vandløbsrestaurering.
Læs mere om generelle anbefalinger ved vandløbsrestaurering
Af Jan Nielsen, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer