Forurening af vandløb

Ved forureninger skades vandløbsfaunaen direkte og ofte i et omfattende omfang. Har du mistanke om forurening af et vandløb er det derfor vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter den relevante myndighed med henblik på at stoppe skaden inden den udvikler sig yderligere.

Okker

Forurening med okker er et problem der er skabt af den intensive opdyrkning af landskabet. Okkerforurening opstår når man ændrer iltforholdene i de øvre jordlag i f.eks. moser og enge.

Den røde okker, vi ser i åer og bække, kommer blandt andet fra mineralet pyrit, som er en kemisk forbindelse af jern og svovl der forekommer naturligt i jordbunden. Pyrit kan ligge uforandret i jorden, hvis der er iltfrie forhold, for eksempel i en våd eng, men hvis der kommer ilt til pyrit, skilles svovlet og jernet. Det sker typisk, når grundvandsstanden falder, for eksempel når åer uddybes og enge drænes. Dette er sket langs størstedelen af de danske vandløb og derfor også i de dele af landet, hvor okkerudfældninger er et særligt stort problem, primært i det vestlige og sydlige Jylland. Det opløste jern (også kaldet ferrojern) er giftigt for vandløbsorganismer. Når det svovlholdige sure vand neutraliseres, f.eks. i vandløbet, går det opløste jern i forbindelse med ilt opløst i vandet og danner herved de røde okkerudfældninger. Den røde okker er ikke akut giftig, men kan skade vandløbets flora og fauna på anden vis.

Nogle kommuner har etableret såkaldte okkerbassiner, hvor vand fra grøfter eller mindre vandløb løber igennem og okkeren dermed kan bundfældes, inden vandet løber videre ud i bække og åer. Okkerbassiner renser dog kun delvist og er derfor ikke den mest effektive måde at reducere okkerforurening. Den bedste og mest naturlige løsning er at genetablere den naturlige hydrologi, hvorved grundvandsstanden hæves og pyritten dermed ikke iltes og bliver skadelig for livet i vandløbene.

Ved drænspulinger og oprensning af grøfter og lignende vedligeholdelsesarbejder i okkerpotentielle områder, er der stor risiko for forurening af de tilstødende vandløb. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 27 er det ulovligt at tilføre okker til vandløb og søer. Udføres der arbejder, der forhøjer okkerkoncentrationen i vandløbet, er det en forurening, som bør anmeldes til den relevante kommune. Ifølge okkerloven er det heller ikke tilladt at etablere nye udgrøftninger eller dræninger uden skriftlig tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Dette gælder også ændringer i eksisterende dræn- og grøfter i okkerpotentielle områder. Som myndighed på området har kommunerne pligt til og ansvar for at vurdere om der er sket overtrædelser af lovgivningen.

Ved oprensning og grødeskæring af grøfter og spuling af dræn skal grøften eller afløbet fra drænet afspærres og det okkerfyldte vand opsamles inden det løber ud i vandløbet. Det opsamlede okkerholdige vand og sediment må ikke udbringes på tilstødende arealer, hvis der er risiko for, at det efterfølgende løber ud i vandløb eller nærliggende grøfter.

Forurening med organiske stoffer

Tilledning af store mængder næringsstoffer til vandløbet vil ofte have en stor og direkte negativ påvirkning på dyre- og plantelivet i vandmiljøet. Forbedret spildevandsrensning i byerne og i det åbne land, reduktion i mængden af dambrug langs vandløbene og strammere miljøkrav for virksomheder har over de seneste årtier medført en generel forbedring i vandkvaliteten i danske vandløb.

I mange vandløb forekommer der dog stadig forureninger med næringsstoffer, oftest som følge af uheld, uvidenhed, fejlkoblinger eller forkert håndtering af de forurenende stoffer. Nedenfor er angivet de hyppigste årsager til organisk forurening af vandløbene:

Gylle skader fiskebestandene

Hvert år bliver adskillige vandløb ramt af gylleforureninger og oftest er konsekvensen omfattende for vandløbsfaunaen. Gylle er et overskudsprodukt fra den animalske landbrugsproduktion og udbringes ofte på markerne med henblik på at forbedre vækstbetingelserne for afgrøderne. Gylle indeholder så mange næringsstoffer, at der som regel opstår akut og omfattende forurening, hvis det ender i vandløbene. Det skyldes, at ammoniakken i gyllen er akut toksisk for fisk og smådyr, eller at de mange næringsstoffer ved udledning til vandmiljøet hurtigt indgår i biologiske processer, som opbruger ilten i vandet. Uden ilt kan hverken fisk eller vandløbsinsekter overleve og som regel opdages gylleforureninger, fordi vandløbet flyder med døde fisk. Da gylle indeholder mange næringsstoffer, skal der ikke udledes en særlig stor mængde gylle til vandløbet før det får store negative konsekvenser.

De fleste forureningssager med gylle sker ved udbringning på frosne eller vandmættede jorde, hvor gyllen ikke kan optages af planter eller sive ned i jorden og i stedet ender i vandløbet. Det er derfor forbudt at udbringe gylle på både frosne og vandmættede jorde. Udbringningen af gylle i nærheden af drænbrønde eller gamle ødelagte dræn kan også medføre direkte udsivning af gylle til vandløbet.

Hvis du ser døde fisk i vandløbet eller har mistanke om akut forurening af vandløbet bør du altid ringe 112, som vil sikre at det relevante beredskab og myndighed bliver tilkaldt til den mulige forurening. Opdager du en forurening, som ikke er akut, men som har været længerevarende og er mindre alvorlig kan du i først omgang kontakte den pågældende kommunes vandløbsafdeling idet kommunen som vandløbsmyndighed har ansvaret for at undersøge og følge op på forureningssager.

Ensilagesaft giver lammehaler

Ensilage består typisk af græs, majs eller kløver, som konserveres i store stakke og bruges som foder til kvæg. Ensileringen bevarer næringsstofferne og gør foderet holdbart gennem vinteren. Ved den naturlige ensileringsproces dannes ensilagesaft, som indeholder store mængder organiske sukkerstoffer og næringsstoffer. Ufortyndet ensilagesaft er mange gange mere iltforbrugende end urenset spildevand og har derfor potentiale til at gøre stor skade ved udledning til vandløb.

Hvis ensilagesaften ikke opsamles korrekt eller opbevares på egnede arealer, kan den sive gennem jorden eller løbe direkte i dræn og til vandløb. Selv små mængder ensilagesaft kan forurene vandmiljøet kraftigt, fordi saften er meget iltforbrugende og kan dræbe fisk og smådyr i vandløbene. Udover den akutte effekt ved udledning af ensilagesaft vil der ofte dannes lammehaler i vandløbet, hvis der er tale om en vedvarende forurening med selv små mængder ensilagesaft. Lammehaler er altid et tydeligt tegn på forurening og hvis disse observeres, bør vandløbsmyndigheden hurtigst muligt underrettes med henblik på at opspore forureningskilden og få den stoppet.

Urenset spildevand bør anmeldes

Spildevand kommer fra husholdninger, industrier, erhvervsvirksomheder og institutioner. Som udgangspunkt skal alt spildevand i Danmark håndteres på en sådan måde, at det ikke forurener vandmiljøet. Forurening af vandløb med spildevand vil ofte kunne erkendes ved grålige og hvidlige belægninger på overflader som sten, vandløbsbund og vandplanter eller at vandet er gråligt og lugter af spildevand. Påvirkningen er størst tæt på udledningspunktet og her vil oftest være en ubehagelig lugt af spildevand. Direkte udledning af urenset spildevand vil ofte være ulovligt og kan skyldes fejlkoblinger eller ulovlige tilslutninger. Mange steder er der dog etableret såkaldte overløb, som hvis det regner kraftigt, og kloakledningerne ikke kan indeholde vandmængderne, sender det urensede, men dog fortyndede spildevand, direkte ud i vandløbet.

Observerer du udledning af urenset spildevand til vandløbet, bør du altid kontakte vandløbsmyndigheden i den pågældende kommune.

Af Bjarke Dehli og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.