Laksekvoter for 2017. Genudsætning af laks sker bedst når laksen holdes i vandet hele tiden. Foto: Nils Folmer Jørgensen

Laksekvoter for fiskesæsonen 2022

mandag 04 apr 22
|

DTU Aqua´s biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for otte vandløb – Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.

 

 

Forvaltning af laksebestandene er funderet i biologisk viden

Laksen er som udgangspunkt fredet i otte vest- og sydjyske vandløb. Med det gældende regelsæt om kvotesystemet, kan Fiskeristyrelsen give mulighed for, at lystfiskere kan hjemtage en mindre del af bestanden (laksekvoter).

Hovedgrundlaget for kvoterne er en videnskabelig, biologisk vurdering af laksebestandenes størrelse. Vurderingen, som bliver foretaget af DTU Aqua, bygger på den samlede viden om bestandene fra årlige undersøgelser af opgang af voksne laks, yngeltætheder og udtræk af unge fisk (smolt) samt data fra de årlige fangster ved lystfiskeri. Data fra lystfiskernes obligatoriske indberetninger af fangster, både hjemtagne og genudsatte laks (figur 1), giver ved analyse af de indsamlede data detaljerede og vigtige oplysninger om laksebestandene. Det drejer sig om antal, alders- og kønsfordeling samt fordeling mellem laks, der er produceret naturligt, og dem der er udsat i forbindelse med bestandsophjælpning.

Der indgår også andre elementer i vurderingen af kvoternes størrelse, f.eks. ændring i laksens adgang til gyde- og opvækstområder, andelen af vildlaks i opgangen, viden om dødelighed på grund af rovdyr, fiskeædende fugle, lystfiskeri, vådområder samt generelle og lokale udsving i miljøforhold.

Denne samlede viden danner grundlag for et kvalificeret estimat af årets lakseopgang og dermed fastsættelse af årlige laksekvoter på grundlag af biologisk vurdering af bestandenes bæredygtighed i forhold til bl.a. fiskeri og hjemtagning af laks i det pågældende vandsystem.

De samlede fangster af laks i 2021 er på et lavere niveau end de foregående 4 år. I flere vandløb er der tale om en stagnation eller et fald i fangsterne i de sidste tre år. I perioden 2014-2018 var der en tydelig stigning i fangsterne (figur 1).

 

De samlede fangster af laks i perioden 2010-2021

Figur 1. De samlede fangster af laks i 2021 er på et lavere niveau end i årene 2020, 2019, 2018 og 2017. I perioden 2014-2018 var der en tydelig stigning i fangster – grøn trend-linje. I flere vandløb er der tale om en stagnation eller et fald i fangsterne i 2019, 2020 og 2021 – rød trend-linje.

Undersøgelser har vist, at der er en god sammenhæng mellem laksopgangens størrelse og fangster, så på den baggrund er der indikationer på, at bestandene samlet set er stagnerende eller faldende.

Med baggrund i, at der igennem de seneste år er fjernet spærringer, som har givet adgang til flere gyde- og opvækstområder samt at der tillige er etableret gydestryg, er denne udvikling ikke forventet.

De mange tiltag og gennemførte naturgenopretningsprojekter burde tværtimod have givet anledning til betydelige bestandsfremgange.

Der er dokumenterede faktorer, som regulerer og begrænser bestandene, så de ikke kan fastholde den tidligere fremgang (grøn trend-linje i figur 1), der var tilsigtet og forventet i forhold til de mange nye initiativer. Undersøgelser har dokumenteret (se links, side 14), at skarv æder en del af både laksesmoltene og en stor del af ungfiskene og derfor er en årsag til en samlet forøget dødelighed hos unglaks og dermed manglende fremgang.

I 2021 blev der foretaget ændringer i programmet for støtteudsætninger af opdrættede laks i henhold til Fødevarestyrelsens IHN-restriktionszoner. På den baggrund blev udsætninger af ½-års laks ikke foretaget i vandsystemerne Varde Å, Sneum Å og Vidå. Denne særlige situation omkring IHN har betydet, at udsætningerne blev øget i nabovandløbene Kongeå og Brede Å.

Laksebestandene skal være robuste for at kunne overleve

Den primære målsætning med forvaltningen af de vestjyske laks er at sikre et bredt genetisk fundament, som kan medvirke til at sikre laksens overlevelse og tilpasningsevne til fremtidens miljø- og klimaforhold. I den forbindelse er det vigtigt at bevare de forskellige livshistorie-typer, som er delvist genetisk bestemt. Derfor er det vigtigt med en balanceret fordelingen mellem grilse og storlaks. Grilse er laks, der efter kun ét år i havet kommer tilbage til vandløbet for at gyde, mens storlaks er laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet (MSW – Multi Sea Winter).

En balanceret fordeling mellem grilse og storlaks kan opnås ved at opdele den totale laksekvote i to i forhold til længden på laksene, hvor størrelsesgrænserne, så præcist som muligt, reflekterer livshistorierne, selvom et lille overlap ikke kan undgås.

Laksekvoter bliver fastsat ud fra et forsigtighedsprincip

De anbefalede kvoter for de vest- og sydjyske laksebestande er fastlagt efter et forsigtighedsprincip, det vil sige, at de bliver fastsat på et forholdsvist lavt og konservativt niveau. Det sker på grund af den internationale og nationale bevaringsstatus for atlantiske laks i Danmark med henblik på at øge laksebestandene og fremme laksens mulighed for at reproducere sig selv.

Det antal laks, som kvoterne giver mulighed for at tage med hjem fra de jyske vandløb, udgør en mindre andel af bestandene, end hvad der bliver fanget i lande, hvor forvaltningen ikke omfatter kvoter. I Danmark har den andel, der er givet tilladelse til at hjemtage i de sidste 10 år, ligget på cirka 10 % af den estimerede opgang. Desuden har lokale forhold omkring f.eks. vandføring, vandtemperatur og forvaltning medført, at kvoterne ikke altid er blevet fuldt udnyttet.

Kvoterne bliver vurderet og justeret hvert år og tager hensyn til, at laksebestandene varierer fra år til år. Desuden sikres det, at eventuelle usikkerheder ikke modvirker fremgang i bestandene.

Hvis man ser tilbage på laksebestandenes udvikling, har de overordnet vist fremgang frem til slutningen af det seneste årti. Herefter ses en stagnation med et efterfølgende fald. På den baggrund sker der derfor en overordnet reduktion i det samlede antal laks, der kan tildeles kvoterne for sæsonen 2022, således at det sikres, at fiskeriet ikke hindrer fortsat fremgang i bestandene.

Set over et længere tidsrum har de danske bestande været i fremgang, mens bestandene i udenlandske vandløb i samme tidsperiode generelt er gået tilbage.

De store laks (MSW – Multi Sea Winter) er desuden blevet sjældne mange steder i udlandet. Den danske model for forvaltning af laksebestandene bygger på en adaptiv forvaltning, således at bestandene kan fortsætte deres fremgang, samtidig med, at der tillades et begrænset fiskeri og landing (hjemtagning) af laks, således at reguleringen løbende er tilpasset den nyeste faglige og forskningsbaserede biologiske viden på området.

Et afgørende princip ved kvotefastsættelserne er, at kvoternes størrelse ikke hindrer den ønskede fremgang i bestanden og at kvoten således ikke hindrer gunstig bevaringsstatus.

I forbindelse med omlægning til fælles fiskeriregler fra 2012 i de otte jyske vandløb, blev der implementeret en kortere lystfiskersæson, særlige regler for fiskeri, som sikrer skånsomt fiskeri og separate kvoter for smålaks/grilse og storlaks. Grilse er laks, der efter kun ét år i havet kommer tilbage til vandløbet for at gyde, mens storlaks er laks, som har tilbragt mere end én vinter i havet (MSW – Multi Sea Winter).

Baggrunden for disse forvaltningstiltag er, som alle andre tiltag, at sikre bestandenes fremgang og at undgå genetiske forandringer i bestandene, der ændrer på den naturlige fordeling af smålaks/storlaks.

Samarbejde og viden er en forudsætning for at bestandene vokser og bliver selvreproducerende

Ophjælpning af laksebestandene foregår igennem et målrettet samarbejde mellem kommuner, lodsejere, lystfiskere, forskere, Danmarks Center for Vildlaks, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og mange flere, som alle yder en indsats.

Den danske forvaltning af laks er restriktiv og baseret på forskning og overvågning, som gennemføres under Fiskeplejen og for nyligt gennem ”Den store lakseundersøgelse” finansieret af Innovationsfonden. Forvaltningen af laks i Danmark er således i vid udstrækning sket ved, at forskning og overvågning har været koblet til konkrete indsatser med en adaptiv tilgang. Begrebet adaptiv henviser her til, at man altid og hurtigt anvender det bedst tilgængelige videnskabelige grundlag, hvorved forvaltningen bliver en dynamisk proces.

Fiskepleje er en betingelse for at kunne få tildelt laksekvote

Lystfiskernes fiskepleje, herunder at udlægge gydegrus, genskabe egnede opvækstområder og fjerne mindre spærringer, er en forudsætning for at få tildelt en laksekvote. Målet med fiskepleje er, at bestandene skal blive tilstrækkeligt store og selvreproducerende, så udsætninger af fisk kan udfases. Derfor er det bl.a. vigtigt at gennemføre indsatser, der skaber fri passage og giver laksene flere og bedre gyde- og opvækstområder. Der skal være mange gydelaks og stor genetisk variation i bestandene for, at laksene kan tilpasse sig nye udfordringer, herunder klimatiske ændringer.

For at lystfiskersammenslutninger kan få tildelt laksekvoter, indgår det som en betingelse i det gældende regelsæt og vilkår, at de deltager aktivt i den lokale fiskepleje, dvs. vandløbsrestaureringsprojekter, der er rettet mod at forbedre de naturlige laksebestande.

Fiskepleje for laksebestandene, herunder støtteudsætninger, forvaltning og restaureringsprojekter i vandsystemerne, har været helt afgørende for, at bestandene har nået den fremgang og det niveau, der ses i dag. Der sker fortsat udsætninger af ½-års laks i de fleste vandløbssystemer, men mængderne bliver løbende reduceret, efterhånden som miljøforholdene i vandløbene bliver forbedret og den naturlige reproduktion stiger.

I Storå og dele af Ribe Å-systemet er størrelsen af selvreproduktionen så stor, at udsætninger af laks har kunnet indstilles.

Udsætningsstrategien er gradvist ændret i takt med at ny forskning har vist, hvad der er optimalt at udsætte. Udviklingen i strategien har således medført, at udsætninger af ½-års laks er opprioriteret frem for udsætning af 1-års laks. Fra og med 2021 er det den overordnede strategi, at der kun bliver udsat ½-års laks i de vestvendte laksevandløb – dog bliver der i 2022 også udsat 1-års laks i Varde Å, grundet de af Fødevarestyrelsen fastsatte IHN-restriktion i 2021.

Ny viden er indarbejdet i forvaltning af laksekvoter for fiskesæsonen 2022

Baseret på den nye og mere præcise viden om længdefordelingen af grilse og storlaks bliver kvotegrænsen ændret til 73 cm fra 2022-fiskesæsonen.

Længde og vægt på opgangslaks kan ændre sig over tid, f.eks. i forbindelse med ændringer i havmiljøet. Derfor vil DTU Aqua fortsat monitere længdefordelingen blandt grilse og storlaks i forbindelse med kvotegrænsen.

Adaptiv forvaltning af laksebestandene er en succes – læs mere om adaptiv forvaltning og de danske laksebestande.

Længdegrænsen mellem grilse og storlaks (MSW) ændres fra 75 til 73 cm

Når kvoter for laks i vestjyske vandløb fastsættes, skelner man mellem grilse (mindre laks) og storlaks (MSW) baseret på laksens længde. Nye undersøgelser viser, at længdegrænsen bør ændres fra 75 cm til 73 cm, så grilse fremover defineres som laks på maksimalt 73 cm.

Læs mere om baggrunden for denne nye længdegrænse for laks

 

Lokale regler og retningslinjer for lystfiskeri i 2022

Lystfiskerne skal være opmærksomme på, at der, ud over generelle regler i bekendtgørelser, også kan være lokale regler samt vilkår fastsat i Fiskeristyrelsens tilladelser. Det gælder for alle de her otte nævnte vandløb, at hver lystfisker kun må hjemtage én laks pr. sæson inden for kvoten i det givne vandsystem, så længe kvoten ikke er opbrugt. Enhver fisker har pligt til at være opdateret om de aktuelle regler for det givne vandsystem, inden fiskeriet starter.

 

I de sidste fire år har vandtemperaturen været høj i flere af laksevandløbene i sommerperioden, og derfor blev der meldt stop for fiskeri i flere af vandløbene af hensyn til fiskene. Hvis der igen kommer en meget varm sommer, bør dette initiativ også gælde for alle i 2022, hvilket også er udmeldt til sammenslutningerne. På den baggrund opfordres lystfiskerne til at holde sig orienteret på de lokale sammenslutningers hjemmeside, når vandtemperaturen nærmer sig de 18 grader.

Læs DTU Aquas anbefalinger for fiskeri efter laks, når vandtemperaturen er høj

Læs mere om at fiske skånsomt

 

Se laksekvoter for 2022 og de biologiske forhold, der påvirker den lokale laksebestand og laksekvote:

Se laksekvoten for Storå 2022

Se laksekvoten for Skjern Å 2022

Se laksekvoten for Varde Å 2022

Se laksekvoten for Sneum Å 2022

Se laksekvoten for Kongeå 2022

Se laksekvoten for Ribe Å 2022

Se laksekvoten for Brede Å 2022

Se laksekvoten for Vidå 2022

 

Laksens biologi og laksebestande i danske vandløb

 

Af Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Tilmeld nyehdsbrev

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=5786d1fe-8c4a-42aa-887b-fd513b044324
17 MAJ 2022