DTU Aqua har netop afsluttet sine undersøgelser i Storåen og beregnet, at den samlede opgang af laks i 2010 var på ca. 1.577 laks.
Det går det den rigtige vej for Danmarks næstlængste vandløb, men der er stadig lang vej, før lakseplanens endelige mål om ”gunstig bevaringsstatus” for en naturlig laksebestand er indfriet. Flertallet af de laks, der gyder i Storåen, er nemlig stadig resultatet af årlige udsætninger af halvårs og etårslaks.
En gunstig bevaringsstatus forudsætter en opgang på ca. 1.000 laks, der ikke stammer fra udsætninger, og der skal være en tilstand, hvor det sikres, at bestandene på sigt ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, f.eks. hvor overlevelsen af yngel slår fejl eller, at gydebestanden af andre årsager er meget lille.
DTU Aqua vurderer, at Storåens samlede potentiale er en opgang på 4.000 - 6.000 laks under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen. Dette er desværre ikke tilfældet. Det skyldes blandt andet de problematiske passageforhold omkring opstemningen og vandkraftsøen i Holstebro by, både for optrækkende gydelaks og for nedtrækkende smolt. Omkring to tredjedele af hele Storåens gyde- og opvækst områder befinder sig opstrøms vandkraftsøen.
Nedstrøms såvel som opstrøms for vandkraftværket bliver der dog gjort en stor indsats for at forbedre de fysiske forhold for laksen. Dambrug bliver omlagt, så de ikke længere tager vand ind fra åen, kanaliserede stræk bliver genslynget, og historiske gydebanker bliver gendannet. At disse tiltag virker bekræftes af en netop afsluttet undersøgelse udført af DTU Aqua. Her har brugen af radiotelemetri påvist, at adskillige af de 34 mærkede laks har benyttet de tre store tilløb Råsted Lilleå, Gryde Å og Vegen Å i bestræbelserne på at føre deres gener videre. Den samlede rapport fra undersøgelserne i Storåen forventes færdig omkring årsskiftet.
Af Bjarke Dehli & Daniel Lindvig
Her kan du læse mere om laks