Sortmundet kutling er en fiskeart som er forholdsvis ny i de danske farvande. Læs mere om dens biologi og udbredelse på fiskepleje.dk, hvor vi løbende vil samle den nyeste viden om arten.
Den sortmundede kutling er en ny art i Danmark, hvor den blev set for første gang i 2008. I de danske kystområder findes i forvejen naturligt seks arter af kutling, hvoraf den mest almindelige er toplettet kutling.
Udseende
Sortmundet kutling har et bredt hoved og store brystfinner, som den bruger som støtte, når den ligger på bunden. Den har to tydeligt separerede rygfinner.
Fisken er grå-beige med sorte og brune aftegninger. Farven kan dog skifte meget fra individ til individ. I gydetiden er hannen næsten helt sort. Sortmundet kutling findes mest normalt i størrelsen 10-20 cm, men kan blive op til 25 cm og er dermed den største kutling i danske farvande.
Udbredelse
Sortmundet kutling er ikke hjemmehørende i Danmark, men er en såkaldt invasiv art. Den kommer oprindeligt fra Sortehavet og det Kaspiske Hav, som er store brakke indlandssøer. Den er med stor sandsynlighed kommet til Østersøen via ballastvand fra skibe. Den blev observeret i Østersøen første gang i 1990 i Gdansk-bugten i Polen, hvorfra den hurtigt bredte sig til hele den sydlige østersøkyst. Der er her fundet meget høje tætheder af arten, med op til fire individer pr. m2 .
Første gang sortmundet kutling blev observeret i dansk farvand var ved Bornholm i 2008. Året efter blev den fundet ved Guldborgsund. Herfra har den spredt sig hastigt langs kysterne til hele den sydøstlige del af Danmark og rundt om Bornholm. Det er endnu især de sydsjællandske reje- og ålefiskere, der får sortmundet kutling i deres net i store mængder. I dette område ses op til to individer pr. m2. I 2010 blev arten første gang registreret i ferskvand – i Sørup Å på Falster.
Levesteder
Sortmundet kutling er en bundlevende fisk. Den foretrækker stenet bund, men kan også findes på sand- og mudderbund. Den trives ved mange forskellige saltholdigheder og kan leve både i ferske søer og åer og i brakvandsområder som Østersøen, men vokser bedst i brakvand, hvilket med stor sandsynlighed kan forklares med, at den oprindeligt stammer fra brakvand. Der kendes endnu ikke til sortmundede kutlinger, som lever i havvand, men nye forsøg har vist, at de godt kan overleve ved de høje saltholdigheder, der er i havvand.
Sortmundet kutling kan klare store temperaturudsving – fra -1 til 30 °C.
I yngletiden lever sortmundet kutling på lavt vand, men det menes, at den søger ud på dybere vand om vinteren, højst sandsynligt for at undgå de helt lave vandtemperaturer.
Sortmundet kutling er en territorial fisk, der aggressivt forsvarer sit yngleområde og sin rede overfor andre fisk. Reden består af et fast materiale, som æggene hæftes på – det kan eksempelvis være klippegrund eller sten. Hver han har en rede, hvori en eller flere hunner lægger deres æg. En sådan yngelpleje sikrer en høj overlevelse af afkommet.
Rolle i fødekæden
Sortmundet kutling lever af bundlevende hvirvelløse dyr. Muslinger, primært blåmuslinger, samt rejer og mindre krabber er blandt dens foretrukne fødekilde. Derfor konkurrerer den især med fladfisk og ålekvabbe om føden i de områder, den har invaderet.
Sortmundet kutling er flere steder blevet en vigtig fødekilde for rovfisk, såsom aborre, gedde, torsk, ål og ørred, men også fugle som skarv og hejre spiser sortmundet kutling.
Fisken skal efter sigende være en udmærket spisefisk, men den er endnu ikke slået igennem som spisefisk hos danskerne.
Kønsmodning og gydning
Hver hun gyder gentagne gange gennem ynglesæsonen, som varer fra omkring maj til september. En hun kan i løbet af sæsonen producere op til 5000 æg. Hunnerne bliver kønsmodne efter to-tre år, mens det tager et år mere for hannerne. Sortmundede kutlinger kan blive mindst syv år gamle, hvilket undersøgelser fra Danmark bekræfter.
Sådan genkendes sortmundet kutling
Sortmundet kutling forveksles ofte med den hjemmehørende art sortkutlingen. Den letteste og hurtigste måde at kende sortmundet kutling på er, at den har en tydelig mørk plet bagerst på første rygfinne. Sortkutlingen har en plet forrest på første rygfinne.
Sortmundet kutling bliver væsentligt større end de øvrige kutlingearter, idet den kan blive op til 25 cm, mens fx sortkutling bliver maks. 15 cm, så individer større end dette er med stor sikkerhed sortmundet kutling.
Af Mads Christoffersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Læs mere
Her finder du mere viden om sortmundet kutling