Der findes en række muligheder for at regulere fiskeriet efter aborre.
Pleje af store aborrer er ofte i fokus
Selv om det primært er søens vandkvalitet, der afgør størrelsessammensætningen af aborrer, kan det under visse forhold give god mening at regulere fiskeriet. Regulering af fiskeriet er især relevant for sikre en god bestand af store aborrer, der ofte er attraktive at fange for sportsfiskere. Fredning af store aborrer kan i teorien også sikre, at der i de klarvandede søer er tilstrækkeligt med aborrer til, at de kan opretholde en god miljøtilstand. Det sidste vil dog nok være mest relevant i søer, hvor miljøtilstanden er under forbedring, dvs. søer som for nylig har gennemgået sørestaurering såsom biomanipulation. Uanset vil enten fangstbegrænsning eller indførsel af mindstemål være et muligt redskab.
Frivillig ændring af mindstemål
Et mindstemål på eksempelvis 20 cm, svarende til det gældende mindstemål i saltvand, vil give aborrerne mindst et år som rovfisk, før de ender på panden. Større mindstemål (f.eks. 25 cm) kan indføres, men såfremt der fortsat skal være et fiskeri efter store aborrer til køkkenet, giver dette mindstemål kun mening i bestande, hvor mange aborrer vokser sig større end 30 cm.
Fangstbegrænsning
Fangstbegrænsning kan være en måde at regulere fiskeriet på i søer, hvor fiskeriet er meget populært, og hvor aborrerne villigt bider på krogen. Herved kan flere få en god oplevelse, samtidig med at ønsket om få en aborre at spise tilgodeses.
Fredningstid ikke relevant
Da aborrer ikke er nemmere at fange under gydningen end på andre tider af året, er fredningstid normalt ikke relevant.
Danske erfaringer er få
Der er begrænsede danske erfaringer med regulering af aborrefiskeriet. Ovenstående anbefalinger er derfor mere baseret på vurderinger end på videnskabelige undersøgelser og bør derfor tages med et vist forbehold. Ligeledes er overlevelsen ved fangst og genudsætning af aborrer ikke videnskabeligt undersøgt, men DTU Aqua vurderer, at overlevelsen er god, såfremt fight, udtagning af krog og genudsætning sker skånsomt. Erfaringer fra andre arter viser at fisk, der er kroget dybt, har dårligere overlevelse efter genudsætning. Dette gælder med stor sandsynlighed også for aborrer, og brugen af små kroge og naturlig agn, som oftere resulterer i dyb krogning, kan derfor ikke anbefales, hvis genudsætning er på tale.
Pas på "dykkersyge" ved genudsætning
Aborre og sandart er følsomme over for en slags "dykkersyge", som opstår, når aborren fanges på dybt vand og hurtigt fightes til overfladen. I værste fald får fiskene udstående øjne og udspilet mave, og i visse tilfælde bliver maven presset op i mundhulen. Der er samtidig risiko for, at der sker skade på de indre organer. Årsagen er, at luften i svømmeblæren udvider sig, når fisken hurtigt tvinges fra dybt vand til overfladen. Sandart og aborre er arter med lukket svømmeblære, der ikke tillader luften i blæren at undslippe til omgivelserne via tarmen. Hvis sådanne fisk genudsættes, vil de sandsynligvis dø efterfølgende.
I udlandet har man lavet forsøg med forskellige metoder til at løse dette problem og sikre, at fisk med denne "dykkersyge" overlever. F.eks. har man for nogle arter opnået øget overlevelse ved at punktere svømmeblæren inden genudsætning. En anden metode, som for nogle arter har givet gode resultater, er at montere fiskene med et synk, som igen hurtigt trækker dem ned på dybt vand. På det dybe vand udlignes trykket i fisken, og den vil i mange tilfælde kunne svømme væk og overleve. Ingen af metoderne ser dog ud til at virke optimalt, og nogle undersøgelser har fundet en betydelig dødelighed forbundet med genudsætningen.
DTU Aqua anbefaler derfor, at fisk med tydelig dykkersyge f.eks. udspillede øjne, udspillet mave og/eller svømmeblæren stikkende ud af munden, bliver aflivet straks og hjemtaget. Undtaget fra denne anbefaling er naturligvis fisk under mindstemålet eller fisk fanget i fredningstid, som altid skal genudsættes uanset fiskens tilstand.
Af Christian Skov, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer