Siden 2006 har DTU Aqua kun i særlige tilfælde anbefalet udsætninger af geddeyngel i forbindelse med biomanipulation. Det skyldes en række undersøgelser, publiseret i 2006, der samlet pegede på, at der sjældent var en effekt af at udsætte geddeyngel.
Gedden er en glubsk rovfisk. Derfor var baggrunden for at udsætte gedder ved restaurering af uklare søer, at udsætning af små gedder i stort antal kunne forventes nedbringe mængden af yngel fra karpefisk som f.eks. skalle, brasen og flire.
Karpefisk lever af dyreplankton, og ved at nedbringe mængden af karpefisk får man mere dyreplankton. Mere dyreplankton kan æde søens mikroskopiske alger og dermed gøre søens vand mere klart.
Undersøgelser fra 2006
I den ene undersøgelse indsamlede DTU Aqua data fra amters og kommuners tilsyn og overvågning af de danske søer og vurderede derefter vandmiljøet i 47 danske søer. I alle 47 søer var der blevet udsat geddeyngel.
I den anden undersøgelse fulgte DTU Aqua mere detaljeret udsætningen af geddeyngel i otte søer i perioden 1999-2004. Fiskesammensætningen, vandmiljøet generelt og især de faktorer, der påvirker overlevelse og vækst hos geddeyngel, blev undersøgt. Data fra denne undersøgelse er bl.a. brugt til at udregne, hvor mange yngel af karpefisk, geddeynglen fra en typisk udsætning kan forventes at æde.
Udsætningen forbedrede ikke vandmiljøet
Det var svært at finde klare eksempler på, at udsætning af geddeyngel førte til en forbedring af vandmiljøet.
Kun i fem af de 47 søer vurderede vi, at gedderne muligvis bidrog til en forbedret vandkvalitet. I ni søer medførte kombinationen af geddeudsætning og andre miljøfremmende tiltag en forbedring i vandkvaliteten, men det var ikke muligt at afgøre geddeynglens betydning herfor. I de resterende 33 søer bidrog de udsatte gedder sandsynligvis ikke til en forbedret vandkvalitet.
I de otte søer, hvor vi nøje fulgte udsætningen af geddeyngel, var der heller ikke tegn på, at udsætningen af gedder førte til, at søernes vand blev mere klart.
Undersøgelsen viste desuden, at den udsatte geddeyngel havde en gennemsnitlig overlevelse efter de første 4-6 uger på ca. 16 % og senere på sæsonen (juli/august) en overlevelse på omkring 4 %. En mulig forklaring på den dårlige overlevelse kan være, at geddeynglen ædes af ældre gedder eller aborrer. Vi så således, at der generelt var en dårligere overlevelse af geddeynglen i de søer, hvor antallet af aborrer og ældre gedder var højt.
Undersøgelserne i de otte søer viste også, at geddeynglen i de første uger efter udsætningen kun sjældent havde ædt fiskeyngel. Dette forhold var overraskende, idet man hidtil havde antaget, at de små gedder er glubske rovfisk lige fra udsætningstidspunktet. De fleste gedder blev således først rovfisk midt på sommeren, når de var ca. 10 cm lange, og reducerede derfor en mindre del af karpefiskene end forventet.
Rapportens resultater peger også på, at geddeynglen sjældent vil kunne æde de mængder af karpefiskeyngel, som er nødvendig for at forbedre vandmiljøet i søerne. Dette resultat er baseret på modelberegninger af, hvor meget fiskeyngel en udsat geddeyngel vil være i stand til at æde under forskellige forhold.
Modelberegningerne peger også på, at udsætning af større geddeyngel vil føre til et større fødeindtag af karpefisk, også kaldet konsumption. Det er dog uvist, om det er tilstrækkeligt til, at søernes vandkvalitet forbedres.
Undersøgelsernes konklusion
Udsætning af geddeyngel, som det i en årrække er foregået i Danmark, har kun sjældent ført til en mærkbar reduktion i antallet af karpefiskeyngel og dermed kun sjældent til en forbedring i vandkvaliteten.
Geddeudsætninger kan bruges til bestandsopbygning i nydannede søer og under visse forhold også til at ophjælpe eksisterende geddebestande. I en række søer er der således rapporteret om en større geddebestand i årene efter geddeudsætninger.
Fremtidige geddeudsætninger i forbindelse med biomanipulation
På baggrund af de erfaringe, der hidtil findes med geddeudsætninger, anbefaler DTU Aqua følgende, før man atter vil anvende geddeudsætninger i biomanipulation:
- De betydende flaskehalse for geddebestandenes udvikling i de danske søer bør identificeres, herunder hvordan man sikrer overlevelsen af de udsatte gedder.
- Inden udsætningen foretages, bør man indsamle viden om den enkelte søs fiskesammensætning, herunder om geddernes og karpefiskenes rekrutterings- og vækstmønstre. Det vil gøre det muligt at optimere udsætningstidspunktet og dermed forbedre effekten af udsætningerne.
- Det bør afprøves, om udsætning af større geddeyngel, som forventet, vil øge geddeynglens overlevelse og dermed også øge konsumptionen af karpefiskeyngel, samt om dette vil give den ønskede effekt på vandmiljøet.
Af Christian Skov, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer