Fangst af skaller

Erhvervsmæssig fangst af ferskvandsfisk i Danmark

onsdag 19 aug 26
|
I Søhåndbogen kan du læse om, hvordan man driver lystfiskeri efter de mest populære fisk, der lever i danske søer. Du kan også finde statistikker for den erhvervsmæssige fangst af disse arter. Statistikkerne er nu blevet opdaterede med fangsttal for 2024 og 2025.

Søhåndbogen på fiskepleje.dk samler viden om miljø, fisk og fiskeri i vores søer. Under menupunktet Fiskeri finder du oplysninger om fiskeri efter en række arter, der primært lever i søer, herunder de lovbestemte regler for fiskeri, fx mindstemål og fredningstider samt de mest gængse fiskemetoder.

Du finder også statistikker for den erhvervsmæssige fangst af ferskvandsfisk i både fersk- og brakvand. Fangststatistikkerne findes både i en historisk og en nutidig udgave, der begge er vist som grafer for hver enkelt art. 

  • De historiske statistikker dækker perioden fra omkring år 1900 til år 2020 og viser fangsterne som 10 års gennemsnit. 

    De nutidige statistikker viser den årlige fangst af hver art fra 2003 og frem. De nutidige statistikker er netop blevet opdateret med tal for årene 2024 og 2025. For arter, der fanges i både brakvand og ferskvand, vises fangsterne for hver af de to farvandstyper. Hvis der er enkelte søer eller farvande, som dominerer fangsten for en bestemt art, vises de også separat i graferne eller nævnes i den tilknyttede tekst. For ål vises kun grafer for fangsten i ferskvand.

For hver art findes der desuden en beskrivelse af den historiske udvikling i de erhvervsmæssige fangster og særlige trends i det nutidige fiskeri.

Du finder fangststatistik for arterne:

For arterne karpe, krebs og suder er der så beskedne erhvervsmæssige fangster, at der ikke kan vises grafer, så her beskrives fangsterne kun i tekst. Foruden ovennævnte arter er der gennem de sidste 10 år landet meget små (dvs. under 10 kg årligt) mængder af arterne: knude, karusse, ørred og helt, ofte med mange års mellemrum. 

Data stammer dels fra DTU Aquas arkiv (historiske fangster) samt den officielle landingsstatistik fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug of Fiskeri (fangster fra 2003 og frem). Landingsstatistikken er offentligt tilgængelig på styrelsens hjemmeside. Det er kun statistik fra 2013 og frem, der er tilgængelig på siden.

Særlige tendenser i 2024 og 2025

Et gennemgående træk ved udviklingen i det kommercielle fiskeri i vores ferske vande i de sidste 2 år er, at landingerne af rovfisk og ål ligesom i 2022-23 har været historisk små. Det skyldes bl.a., at Naturstyrelsen, der administrerer statens fiskeret i Arresø, med udgangen af 2021 valgte at ophøre med at udbyde erhvervsfiskeriet i søen. Det ses især tydeligt i mængderne af sandart og ål, der fra 2022 og frem har været markant reducerede. 

Det samlede danske erhvervsfiskeri i ferskvand

Den samlede mængde, der blev landet fra ferskvand i 2025, var på ca. 14,1 tons fisk (2024: 12,2 tons). Heraf udgjorde ål ca. 5,5 tons (38 % af den samlede mængde). Der er i alt landet fisk fra 15 lokaliteter (både søer og vandløb), heraf er 11 beliggende i Jylland, 3 på Sjælland og en enkelt på Fyn. Af de 15 lokaliteter er der udelukkende landet ål fra de 10 (8 i Jylland, en på Fyn og en på Sjælland). Det vil sige, at der i 2025 er landet andre arter, typisk rovfisk, fra fem lokaliteter (to på Sjælland og 3 i Jylland).

Den samlede mængde fisk landet ved erhvervsfiskeri i ferskvand i Danmark i perioden 2018-2025 

Den samlede mængde fisk landet ved erhvervsfiskeri i ferskvand i Danmark i perioden 2018-2025. Ophøret af erhvervsfiskeriet i Arresø ved udgangen af 2021 ses meget tydeligt. Data fra Fiskeristyrelsens landingsstatistik.

De landede fisk havde i 2025 en samlet værdi på alt 635.000 kr. for alle lokaliteter og alle arter. Ud af den samlede værdi stammede 469.000 kr. (74 %) fra ål. Alle andre arter repræsenterede en værdi på 166.000 kr.

Den samlede værdi af fisk landet ved erhvervsfiskeri i ferskvand i Danmark i perioden 2018-2025. 

Den samlede værdi af fisk landet ved erhvervsfiskeri i ferskvand i Danmark i perioden 2018-2025. Ophøret af erhvervsfiskeriet i Arresø ved udgangen af 2021 ses meget tydeligt. Data fra Fiskeristyrelsens landingsstatistik.

Den geografiske fordeling af værdien af de landende fisk viser, at 76 % af værdien i 2025 stammede fra de tre sjællandske søer, mens de 11 jyske dækker knap 24 procent. Den enlige fynske sø dækker 0,1 %.

 Fordeling af omsætningen fra erhvervsmæssigt fiskeri i ferskvand i Danmark fordelt på landsdele i perioden 2018-2025.

Fordeling af omsætningen fra erhvervsmæssigt fiskeri i ferskvand i Danmark fordelt på landsdele i perioden 2018-2025. Data fra Fiskeristyrelsens landingsstatistik. Værdi beregnet ud fra arternes gennemsnitlige kg-priser for hele landet i pågældende år.

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Søhåndbog

Søhåndbogen på fiskepleje.dk samler viden om miljø, fisk og fiskeri i vore søer. Under menupunktet Fiskeri finder du oplysninger om fiskeri efter en række arter, der primært lever i søer, herunder de lovbestemte regler for fiskeri, fx mindstemål og fredningstider, de mest gængse fiskemetoder og statistikker for den erhvervsmæssige fangst af hver enkelt art i fersk- og brakvand.

Læs mere om Søhåndbogen


https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=841123a0-9162-4ca8-8c23-4bf7d3b43bdf
19 AUGUST 2026