Kan stenrev både bidrage til biodiversiteten og beskytte kysten mod bølger og erosion? Det undersøges i BARREEF-projektet ved Samsø, hvor Danmarks første multifunktionelle stenrev blev etableret i foråret 2025.
Klimaforandringer og stigende havniveau øger behovet for at beskytte kysterne i Danmark. Samtidig er havnaturen under pres, og mange af de levesteder, som tidligere fandtes langs de danske kyster, er forsvundet. BARREEF-projektet dokumenterer, om en naturbaseret løsning kan bidrage til kystbeskyttelse og styrkelse af biodiversiteten på én gang. Projektet kører indtil 2028.
Etablering af BARREEF-stenrevet i foråret 2025
I foråret 2025 blev BARREEF-stenrevet etableret. Revet består af 6.000 ton granit og er placeret ca. 200 meter fra kysten ved Ballen på Samsø.
BARREEF-stenrevet er lokaliseret ved Samsøs østkyst nord for Ballen Havn. Stenrevet er markeret med en rød stjerne. Modificeret fra Google Maps.
Biologisk og hydrodynamisk udvikling af BARREEF-stenrevet
BARREEF-stenrevet er designet, så det bør resultere i en stabiliserende effekt på den lokale kyst. Stenrevet skal dæmpe bølgepåvirkningen og begrænse kystens tilbagerykning og dermed den lokale erosion. Derudover skaber stenene et hårdt substrat på havbunden, hvor tang (makroalger), muslinger og andre organismer kan etablere sig. Det øger bl.a. fødegrundlaget for fisk. Stenene skaber samtidig sprækker og hulrum, som fungerer som skjulesteder for fisk og andre marine organismer. Vækst på stenene kan måske bidrage til den kystbeskyttende virkning.
Den biologiske udvikling på stenrevet sker gradvist i takt med, at revet koloniseres af tang og andre marine organismer. Hvis de rette forhold er til stede, og bølgepåvirkningen dæmpes, kan ålegræs etablere sig mellem stenrevet og kysten. Dette vil gavne mange fiskearter og disse arters yngel, der anvender ålegræsområder som opvækst- og skjulested.
Teoretisk illustration af BARREEF-stenrevets udvikling. Figuren er en illustration af det forventede forløb. Indtil videre (2026) er udviklingen kun nået frem til udviklingstrin C.
A) Før stenrevet anlægges, bevæger bølgerne sig frit mod kysten. Området har relativt få levesteder for vegetation og dyr.
B) Stenrevet er anlagt. Revet dæmper bølgepåvirkningen mellem revet og kysten. Stenene giver nye hårde overflader, hvor vegetation kan sætte sig, og dyr indtager revet. De første fisk dukker op ved revet.
C) Den første tang og de første fastsiddende dyr begynder at vokse på stenene. Flere fisk indfinder sig ved revet. Den første vegetation på stenene domineres af fedtemøg (makroalger med kort levetid).
D) Flerårige makroalger (f.eks. blæretang, sukkertang og savtang) og forskellige bunddyr og fisk etablerer sig. Revet udvikler flere levesteder i tangskoven.
E) Ålegræs begynder at vokse mellem kysten og stenrevet. Ålegræsset giver ekstra levesteder til forskellige arter. Ålegræsset vokser godt, fordi revet reducerer bølgepåvirkningen.
Undervandskameraer dokumenterer fiskelivet
DTU Aqua undersøger bl.a., hvordan etablering af stenrev påvirker fiskelivet. Til dette formål anvendes undervandskameraer, som placeres på havbunden ved og på stenrevet. Kameraerne giver et uforstyrret indblik i fiskelivet og gør det muligt at registrere både antallet af fisk og de arter, der opholder sig i området. Kameraerne optager to minutters video hver time gennem længere perioder, hvilket giver et detaljeret billede af udviklingen i fiskeforekomsten over tid.
I BARREEF-projektet er fiskelivet blevet dokumenteret både før og efter etableringen af BARREEF-stenrevet. Derudover er to kontrolområder, placeret henholdsvis nord og syd for revet, blevet undersøgt. Ved at sammenligne optagelserne fra før og efter udlægningen af stenrevet dokumenterer vi stenrevets effekt på fiskeforekomsten.
De endelige analyser og konklusioner er endnu under udarbejdelse. De foreløbige observationer viser dog, at fiskearter som toplettet kutling (Gobiusculus flavescens), havkarusse (Ctenolabrus rupestris), savgylte (Symphodus melops) og mørksej (Pollachius virens) er blevet registreret ved stenrevet efter etableringen i foråret 2025.
Vi ser også, at stenrevet er koloniseret af etårige alger, som ofte betegnes som fedtemøg. Disse alger lever kun i kort tid, men de spreder sig hurtigt til nye overflader og er derfor ofte blandt de første arter, der vokser på nyetableret sten. Senere kan større flerårige tangarter som f.eks. blæretang, sukkertang og savtang etablere sig på revet.
En stime af fiskearten mørksej (Pollachius virens) ved BARREEF-stenrevet (til venstre). Mørksej er registreret gentagne gange i maj 2026 ved hjælp af undervandskameraer.
Video: Kom med forskerne i felten, når de dokumenterer fiskelivet ved BARREEF-stenrevet i foråret 2026:
Forskere undersøger effekten på bølger og erosion
Projektet dokumenterer også den potentielle kystbeskyttende effekt af BARREEF-stenrevet. Før etableringen af revet blev der gennemført modelleringer af den lokale bølgepåvirkning og transport af sand og andet sediment for at udpege den placering, hvor revet forventes at have optimal kystbeskyttende effekt.
Efter etableringen overvåges bølgeforhold, kystudvikling og havbundens form løbende. Målingerne skal vise, om stenrevet påvirker transporten af sand langs kysten og har en stabiliserende virkning. Projektet undersøger blandt andet, i hvilket omfang der sker ophobning af sand mellem stenrevet og kysten. Sammen med de biologiske undersøgelser skal målingerne give ny viden om, hvorvidt multifunktionelle stenrev kan fungere som en naturbaseret løsning, der både styrker biodiversiteten og bidrager til kystbeskyttelse.
De første resultater fra 2026 tyder på, stenrevet bidrager til lokal kyststabilisering. Det er dog vigtigt at understrege, at projektet fortsætter de kommende år, og at der endnu ikke kan drages endelige konklusioner. Revets langsigtede virkning kan først dokumenteres gennem fortsatte målinger over tid.
Video: Kom med i felten, og se BARREEF-stenrevet blive anlagt:
Sammenfatning
De foreløbige resultater tyder på, at BARREEF-stenrevet kan have en lokal kyststabiliserende effekt. Derudover er revet blevet koloniseret af etårige alger og fungerer som levested for flere revtilknyttede fiskearter.
I de kommende år fortsætter undersøgelserne, og vi forventer at indsamle kvantitative data, der belyser effekterne af stenrevet på både biodiversitet og kystbeskyttelse.
På baggrund af de fremtidige målinger vil det være muligt at evaluere stenrevets samlede virkning og vurdere, om multifunktionelle stenrev eventuelt kan udgøre et naturbaseret supplement til mere traditionelle metoder til kystbeskyttelse.
|
Finansiering og partnere
BARREEF-projektet finansieres af VELUX FONDEN og energiselskabet Vattenfall. Projektet muliggøres også via støtte fra Horizon Europe-projektet MARHAB (grant no. 101135307) og Interreg-projektet BlueBioClimate (grant no. 2021TC16RFCB025).
BARREEF-projektet gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, Aalborg Universitet, Kommunernes Landsforening, HavNatur og Samsø Kommune
Af Cæcilie Erichsen Kudsk1, Lars Emil Juel Andersen1, Erik Damgaard Christensen2, Bo M. Kruse4, Peter Frigaard3, Per Boesgaard5 og Jon C. Svendsen1
1. DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, 2. DTU Construct, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, 3. Aalborg Universitet, 4. Havnatur og 5. Kommunernes Landsforening
Kontakt: Jon C. Svendsen, jos@aqua.dtu.dk
Læs mere