Kystbeskyttelse i Danmark – hvorfor og hvordan?

Danske kyster påvirkes kraftigt, hvis havniveauet stiger, og storme og bølger bliver kraftigere. Sand flyttes væk fra kysten, og kystlinjen rykker gradvist ind i landet. Det kan true boliger, sommerhuse, veje og andet byggeri tæt på kysten. 

Danmarks kyster er særligt sårbare, fordi vi anvender mange lavtliggende områder langs kysten.

Nedslidning (erosion) af kyster påvirker også livet under havets overflade. Når kyster, sand m.m. forsvinder, ændres havbunden, og levesteder for fisk, bunddyr og planter kan gå tabt. Det kan blandt andet påvirke unge fladfisk og andre arter, som bruger de kystnære områder til opvækst.

Metoder til kystbeskyttelse

Konstruktioner af sten, som f.eks. høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse, bruges ofte til at dæmpe bølgernes kraft og bremse nedslidningen af kysterne. En anden metode er kystfodring, hvor sand suges op fra havbunden og lægges ud på stranden for at erstatte det sand, som bølger og strøm har ført væk. For at beskytte land mod oversvømmelser anlægger man også diger eller klitlandskaber. Alle metoderne har både fordele og ulemper og kan påvirke naturen på forskellige måder.

• Læs mere om kystbeskyttelse med strandfodring
• Læs mere om kystbeskyttelse med konstruktioner af sten

Danmark mangler naturlig kystbeskyttelse

Sten og andre strukturer på havbunden kan dæmpe bølgerne og beskytte kysten mod nedslidning. Historiske stenrev har muligvis hjulpet med at beskytte de danske kyster ved at dæmpe bølgerne.

I mange årtier er der blevet stenfisket i Danmark. Stenfiskeri var en industri, hvor sten blev fisket op fra havbunden og brugt til havnemoler og andet byggeri. Det er estimeret, at man har fjernet sten svarende til område på mere end 7.700 fodboldbaner. Stenfiskeri blev forbudt i 2009-2010, men der hentes stadig ral, sand og grus fra havbunden. Ral er sten med en diameter op til cirka 30 cm.

Mange af de fjernede sten og stenrev er aldrig blevet genskabt. Derfor mangler der i dag sten og andre naturlige strukturer på havbunden mange steder. I stedet ligger en mere bar havbund tilbage, hvilket kan gøre kysterne sårbare.

Samtidig er havnaturen presset af blandt andet næringsstoffer, iltsvind og overfiskeri. Derfor er der behov for løsninger, som både beskytter kysterne og styrker livet i havet.

BARREEF - Danmarks første multifunktionelle stenrev

BARREEF-projektet er det første projekt i Danmark, hvor et stenrev er designet til at være en naturbaseret løsning, der både beskytter kysten og styrker biodiversiteten. Formålet er at dæmpe bølgerne og samtidig skabe nye levesteder for havets planter og dyr.

BARREEF-stenrevet ved Samsø blev etableret i foråret 2025 og består af 6.000 tons granit. Projektet løber frem til 2028.

I projektet dokumenterer DTU Aqua og Aalborg Universitet bølgerne, kystens udvikling, og havbundens form før og efter etableringen af stenrevet. Vi undersøger blandt andet, i hvilket omfang der ophobes sand mellem stenrevet og kysten. Ophobet sand kan være med til at stabilisere kysten og mindske nedslidningen af kysten.

Vi dokumenterer også den marine biodiversitet før og efter etableringen. Her bruges blandt andet undervandskameraer, som gør det muligt at registrere både antallet af arter og individer, der opholder sig på og omkring BARREEF-stenrevet.

I maj 2026 var vi i felten og indsamlede undervandsvideoer af livet under havoverfladen efter etablering af stenrevet. Undersøgelserne viste mange fiskearter, som lever ved stenrev, bl.a. to-plettet kutling og havkarusse. Der blev desuden observeret en stime sej, som opholdt sig ved BARREEF-stenrevet i ugevis. 

Kom med i felten og oplev BARREEF-stenrevet i denne video:

BARREEF-finansiering og partnere
BARREEF-projektet finansieres af VELUX FONDEN og energiselskabet Vattenfall. Projektet muliggøres også via støtte fra Horizon Europe projektet MARHAB (grant no. 101135307) og BlueBioClimate projektet (grant no. 2021TC16RFCB025). BARREEF-projektet gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, Aalborg Universitet, Kommunernes Landsforening, HavNatur og Samsø Kommune.  

BARREEF-projektet finansieres af VELUX FONDEN og energiselskabet Vattenfall. Projektet muliggøres også via støtte fra Horizon Europe-projektet MARHAB og Interreg-projektet BlueBioClimate.

BARREEF-projektet gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, Aalborg Universitet, Kommunernes Landsforening, HavNatur og Samsø Kommune

Af Cæcilie Erichsen Kudsk¹, Lars Emil Juel Andersen¹, Erik Damgaard Christensen², Bo M. Kruse⁴, Peter Frigaard³, Per Boesgaard⁵ og Jon C. Svendsen¹

Læs mere

• Forskere i felten: Undervandskameraer viser fiskelivet ved Samsø og i Sejerøbugten 
• Kystbeskyttelse med kunstige rev skal testes på Samsø
• Kan stenrev både beskytte kysten og fremme biodiversiteten?
• Indvielse af Danmarks første 100 meter lange multifunktionelle stenrev
• Video: Boosting Biodiversity one reef at a time! – BAREEFF Baseline – Samsø 2023
• Video: Danmarks første multifunktionelle stenrev ved Samsø