Ålen kan angribe og æde flodkrebsene i deres huler, så udsætning af krebs i søer med ål eller åleudsætninger i krebsesøer anbefales ikke.
Etablering af en bestand
Når man udsætter flodkrebs, er det næsten altid for at etablere en bestand i en sø uden flodkrebs. Det kan eksempelvis være i gamle grusgrave, mergelgrave mm eller kunstige søer skabt til formålet.
Der er flere måder at etablere bestanden på. Man kan enten udsætte voksne (kønsmodne) krebs, unge (ikke kønsmodne) krebs eller yngel. I alle tre tilfælde skal de udsatte krebs formere sig og danne en egentlig bestand, før man kan fiske på den.
Ved at udsætte voksne krebs (som er dyrest) er perioden, inden fiskeri kan starte, kortest, hvilket vil sige mindst 3-4 år. Valget af metode afhænger således både af temperament og pengepung. Ud fra et biologisk synspunkt er der ikke en metode, som kan anbefales frem for de øvrige.
Supplerende udsætning anbefales normalt ikke
Hvis en korrekt udført udsætning af flodkrebs ikke slår an eller en eksisterende bestand trives dårligt, anbefales supplerende udsætninger som hovedregel ikke. Der er normalt en miljømæssig årsag til dårlig trivsel blandt flodkrebs. Det anbefales derfor, at man analyserer miljøtilstanden i søen grundigt og forbedrer de dårlige levevilkår, før en supplerende udsætning gentages.
Husk - kun flodkrebs i Danmark
Flodkrebsen er den eneste naturligt hjemmehørende art af krebs i Danmark, og den eneste krebseart, det er tilladt at sætte ud i den danske natur.
Der lever visse steder i landet signalkrebs, der stammer fra Nordamerika, men er udsat i Danmark. Signalkrebsen er invasiv, da den kan fortrænge flodkrebsen gennem konkurrence og smitte med en svampesygdom, krebsepest, der er dødelig for flodkrebs.
Det er ikke tilladt at udsætte signalkrebs eller andre fremmede arter af krebs i den danske natur. Husk derfor at sikre dig at du virkelig har fået fat i flodkrebs, hvis du skal udsætte krebs i en sø. Det er ikke altid helt let at kende forskel på signalkrebs og flodkrebs, det kan derfor være en god ide at spørge en person med erfaring til råds og købe sine udsætningskrebs ved en anerkendt forhandler. Læse mere om, hvordan man kender forskel på flodkrebs og signalkrebs her.
Undgå fisk – især ål – i en krebsesø
Hvis man ønsker at etablere en bestand af flodkrebs i en sø for at kunne fiske på dem, bør man så vidt muligt undgå søer med en eksisterende fiskebestand samt undgå at udsætte fisk.
Mange af de fiskearter, man traditionelt ser i små søer, er enten fødekonkurrenter til flodkrebs eller fjender, der direkte æder flodkrebs. Blandt de sidste er ål den absolut vigtigste at undgå. Ål kan angribe og æde flodkrebsene i deres huler, mens krebsene skifter skal og ikke kan forsvare sig. For de øvrige arter af rovfisk, f.eks. aborrer, er det især krebseynglen, der efterstræbes.
Læs nogle gode råd om udsætning af flodkrebs her
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.