I de senere år er der anlagt en del vådområder ved vandløbene i Danmark for at reducere udledningen af næringsstoffer som fosfor og kvælstof til sø og hav. En del af næringsstofferne omsættes i vådområderne, i stedet for at blive udledt. Det nedsætter algevæksten i havet pga. mangel på næringsstoffer. Dermed reduceres risikoen for iltsvind i fjordene og havet, når algerne dør, og ilten bliver brugt til at nedbryde algerne.
Der er flere måder at skabe vådområder på, og de kan enten have en positiv, neutral eller negativ virkning på de vandløbsfisk, der naturligt hører hjemme i vandløbet. Vi fortæller her om de tre typer af vådområder, hvor der kan forventes en effekt på vandløbets naturlige fiskebestand, og hvor effekten er undersøgt.
Download oversigtsartikel om vådområder og vildfisk og notatet Fiskepassage af vådområder.
Der er mere information om vådområder på Miljøstyrelsen, også om de typer, der ikke forventes at påvirke fiskebestandene.
 |
 |
 |
Genslyngede vandløb
Med ”naturlige” gydestryg og periodevist oversvømmede ådale.
Generelt godt for vandløbsfiskene:
- Ubetydeligt tab af vandrefisk
- Flere gydeområder
- Mere yngel
- Flere levesteder
- Mere naturligt plante- og dyreliv
I sjældne tilfælde fiskedød pga øget vandtemperatur, iltsvind mv.
|
Søer direkte i vandløb
Med hele vandløbets vandføring ledt igennem en sø.
Generelt stor negativ påvirkning af vandløbets fisk:
- Tab af vandrefisk, fx smolt
- Evt. tab af gydeområder
- Tab af levesteder
- Unaturlig vandtemperatur
- Unaturlige iltforhold
- Unaturligt plante- og dyreliv
- Uklart vand nedstrøms sø (alger)
|
Søer ved siden af vandløb
Med lille vandindtag fra vandløb og uden væsentlig opstuvning af vandløb.
Begrænset påvirkning af vandløbets:
- Vandrefisk, fx smolt
- Gydeområder
- Levesteder
- Plante- og dyreliv
- Temperatur- og iltforhold
- Vandkvalitet nedstrøms sø (alger)
|
Læs mere...
|
Læs mere...
|
Læs mere...
|
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.