Måling af iltindhold og vandtemperatur.
Langt de fleste danske søer er grønne og uklare. Det skyldes som regel, at de gennem en årrække er blevet forurenet med næringsstoffer fra by og land. Sådanne søer er derfor mere grønne og uklare end før, de blev forurenet.
Søer, hvor tilførslen af næringsstoffer er mindsket eller stoppet, vil langsomt vende tilbage til deres oprindelige tilstand, og dermed som oftest opnå en god økologisk tilstand. Men det kan godt tage flere årtier. Læs mere om den biologiske baggrund for sørestaurering.
Det er de grønne og uklare søer, der er målet for sørestaurering. Det gælder ikke mindst i de kommende år. Danmark har nemlig over for EU forpligtet sig til, at vores vandmiljø skal vende tilbage til en god økologisk tilstand senest i 2027.
I princippet handler det om at få søerne tilbage i den miljøtilstand, de var i, før de blev forurenet. I praksis vil det dog i en del søer betyde, at man accepterer en mindre påvirkning, idet det vil være meget dyrt eller direkte umuligt at komme tilbage til den oprindelige tilstand.
EU har, via vandrammedirektivet, sat tidsfrister for, hvornår søerne skal være i god økologisk tilstand. Så for at opfylde EU’s krav kan sørestaurering være eneste mulighed.
Det vil normalt være Naturstyrelsen, som udpeger de relevante søer. Det sker i de såkaldte vandplaner. Søer, som har følgende forhold opfyldt, vil formodentlig være øverst på listen over egnede søer til sørestaurering:
-
Søen har historisk set været betydeligt mere klarvandet, end den er nu.
-
Vandet i søen er grønt og uklart og har været det længe, uden tegn på tydelig forbedring.
-
Der ledes ikke længere næring til søen, og der bør også være styr på, at kloakvand ikke løber til søen i tilfælde af skybrud.
-
Fosforindholdet i søvandet er lavt (under 100 ug/l og gerne lavere).
-
Fiskesamfundet er stabilt og har en tydelig dominans af fredfisk som skalle og brasen, samt udbredt mangel på store aborrer.
-
Der er ingen eller kun meget få undervandsvandsplanter i søen
Selv om enkelte eller flere af ovenstående forhold ikke er opfyldt, kan det stadig i nogle tilfælde give god mening at udføre sørestaurering. Det vil normalt være Naturstyrelsen, som vurderer dette. F.eks kan fosforindholdet i søvandet godt være højere end 100 ug/l, når projektet iværksættes, hvis der samtidig laves kemisk fældning af fosfor (fx vha. aluminium) i søen.
De vandplaner, kommunerne skal bruge som grundlag til at udvælge søerne fra, er endnu ikke færdige. Det må dog forventes, at der vil blive set bort fra at lave sørestaurering i de meget få søer, som fra naturens hånd er grønne og uklare, f.eks. fordi de ligger i områder, hvor næringsindholdet i jorden naturligt er højt. I sådanne søer tjener det intet formål at lave sørestaurering.
Det vil utvivlsomt også have minimal og kortvarig effekt at lave sørestaurering i søer, hvor der ikke er styr på tilledningen af næringsstoffer.
Det er en kompleks process at lave sørestaurering. Mange forhold spiller ind på, om restaureringen bliver succesfuld, og forholdene vil ofte være forskellige fra sø til sø. Det er derfor svært at forudsige, hvor virkningsfuld en restaurering bliver, og hvor længe effekten i så fald holder.
Der er dog efterhånden en del erfaringer med virkningen af sørestaurering i Danmark. Disse er primært baseret på undersøgelser udført af det tidligere DMU (i dag DCE).
Ofte ses det, at virkningen af en opfiskning varer 8-10 år, hvorefter søen igen begynder at vende tilbage til en uklar tilstand med mange små skaller og faldende udbredelse af undervandsplanter.
Den effekt, der ser ud til at holde længst, er effekten af opfiskning af store brasener, som giver en nedsat ophvirvling af bundmateriale.
Læs DCE-rapport om erfaringerne med sørestaurering her (pdf - 6,29 mb)
Tidligere har man brugt udsætning af geddeyngel som et værktøj i sørestaurering. Undersøgelser foretaget af DTU Aqua har dog belyst, at dette sjældent havde den fornødne effekt. Muligvis fordi den geddeyngel, der blev sat ud, var for lille og dermed 1) mere udsat for at blive ædt og 2) kun i mindre omfang fungerede som rovfisk.
Læs DTU Aqua-rapport om geddeudsætninger her (pdf - 0,74 mb)
Hvis man ikke aktivt forsøger at restaurere en sø, vil der alligevel ske en langsom bedring, viser de nyeste langtidsserier. Det sker i takt med, at mængden af næringsstoffer i søen bliver mindre.
Men den naturlige ændring tager en længere årrække, så måske skal man vente 20-30 år, før søen ændrer sig tilbage til en mere naturlig tilstand. Læs mere om den biologiske baggrund for sørestaurering.
Af Christian Skov, Lene Jacobsen og Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.