De kommercielle landinger af sandart i Danmark var i 2024 og 2025 meget beskedne. Kun i Tystrup sø var der i 2025 nævneværdig fangst.
Det erhvervsmæssige fiskeri efter sandart i Danmark drives næsten kun med nedgarn. Tidligere blev der også anvendt bundgarn i enkelte søer. I de senere år er fiskeriet foregået i et begrænset antal af vores store søer, eksempelvis Arresø, Mossø og indtil 2012, også i Tange Sø. Fra 2015 til 2022 er der desuden landet sandart fra Tissø, samt fra 2019 også fra Sorø Sø og Tystrup Sø. Siden 2003 har fangsten i hele landet svinget betydeligt mellem 545 kg (2025) og 101,8 tons (2003), primært grundet udsving i fangsten i Arresø. Men med ophør af erhvervsfiskeriet på Arresø i 2021 og stoppet af fiskeri efter sandart på Tissø i 2022, blev fangstmængderne på landsplan markant reduceret.
Fangsten har som sagt i mange år været domineret af fiskeriet i Arresø, der i de fleste år har udgjort mellem 70 og 90 % af den samlede årlige fangst i Danmark, i 2021 så meget som 94 %. Fangsten i Arresø satte alle tiders rekord i 2003, hvor der blev landet ikke mindre end 91,6 tons sandart fra søen. I årene 2001 – 2004 udviklede der sig i Arresø en usædvanlig stor bestand af sandart bestående af 2 meget stærke årgange, som var basis for de store fangster. Også lystfiskerne oplevede rekordfangster i de år. Fra 2005 og frem har bestanden i Arresø været tilbage på et mere normalt niveau, men lystfiskerne har i 2024 og 2025 igen oplevet rekordfangster.
I 2015 blev erhvervsfiskeriet på Tissø genoptaget og der blev landet 5,3 tons sandart fra søen, hvor en stærk årgang var under udvikling på samme måde som det skete i Arresø i 2001-04. Fangsten i Tissø fortsatte på samme niveau i 2016 og 2017. Efter en mindre fangst i 2018 (2,1 tons) var fangsten i 2019 på niveau med årene 2015-17. Ligesom det skete i Arresø, faldt fangsten i Tissø herefter i takt med at den stærke årgang blev ældre og dermed fåtallig. I 2021 blev der således landet 1,4 tons og i 2022 kun 0,6 tons. Et tydeligt tegn på, at den nedgang i bestanden, der altid følger, når en stærk årgang bliver ældre, nu var indtrådt. Derfor besluttede lodsejerne, repræsenteret ved Selchausdal Gods, at der i 2023 ikke skulle fiskes efter sandart. Der blev i 2024 indgået et partnerskab mellem lodsejere og lystfiskere ved Tissø, som sætter rammen for, hvordan fiskeriet – både lystfiskeri og erhvervsfiskeri - fremover skal forvaltes. Fiskeriet efter sandart genoptages herefter først når det vurderes, at det er biologisk bæredygtigt.
Sandart er kendt for med mellemrum at have meget markante udsving i bestandsstørrelse, et fænomen, som herhjemme foruden Arresø og Tissø også er dokumenteret i Mossø.
Læs mere om den svingende bestandsstørrelse hos sandart.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i Danmark 2003 til 2025. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i Danmark kom først for alvor i gang i 1930’erne, efterhånden som de udsatte bestande slog an. Fra slutningen af 2. verdenskrig og frem til 1980’erne var sandarten den økonomisk næst- vigtigste art i erhvervsfiskeriet på de danske søer, kun overgået i værdi af ål. I de fleste søer med sandart i Danmark var det da også de erhvervsmæssige interesser, der var baggrund for at bestandene blev etableret ved udsætning. Fiskeriet i Arresø er den primære årsag til, at landingerne af sandart har oplevet et mindre fald end landingerne af eksempelvis arter som aborre og gedde.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i ferskvand i Danmark 1903 – 2020, vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og Fiskeristyrelsen.
Fangsten afsættes i dag delvis til fiskehandlere og restauranter i Danmark. I år med gode fangster eksporteres der også sandarter til bl.a. det franske marked.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.