De kommercielle landinger af sandart i Danmark var i 2023 på samme lave niveau som i 2022. Kun i Tystrup sø var der en væsentlig fangst. Den beskedne landing skyldes dels at erhvervsfiskeriet på Arresø er ophørt og dels, at man i Tissø ikke fiskede efter sandart.
Det erhvervsmæssige fiskeri efter sandart i Danmark drives næsten kun med nedgarn. Tidligere blev der også anvendt bundgarn i enkelte søer.
I de senere år er fiskeriet foregået i et begrænset antal af vores store søer, eksempelvis Arresø, Mossø og indtil 2012, også i Tange Sø. Fra 2015 er der desuden landet sandart fra Tissø, samt fra 2019 også fra Sorø Sø og Tystrup Sø. Siden 2003 har fangsten i hele landet svinget betydeligt mellem 2,6 tons (2010) og 101,8 tons (2003), primært grundet udsving i fangsten i Arresø. Men med ophør af fiskeri i Arresø, er et nyt historisk lavpunkt på 1,4 tons i hele landet nået i 2022. Fangsten i 2023 var kun marginalt større med 1,6 tons.
Fangsten har som sagt i mange år været domineret af fiskeriet i Arresø, der i de fleste år har udgjort mellem 70 og 90 % af den samlede årlige fangst i Danmark, i 2021 så meget som 94 %. Fangsten i Arresø satte alle tiders rekord i 2003, hvor der blev landet ikke mindre end 91,6 tons sandart fra søen. I årene 2001 – 2004 udviklede der sig i Arresø en usædvanlig stor bestand af sandart bestående af 2 meget stærke årgange, som var basis for de store fangster. Også lystfiskerne oplevede rekordfangster i de år. Fra 2005 og frem har bestanden været tilbage på et mere normalt niveau.
I 2015 blev erhvervsfiskeriet på Tissø genoptaget og der blev landet 5,3 tons sandart fra søen, hvor en stærk årgang var under udvikling på samme måde som det skete i Arresø i 2001-04. Fangsten i Tissø fortsatte på samme niveau i 2016 og 2017. Efter en mindre fangst i 2018 (2,1 tons) var fangsten i 2019 på niveau med årene 2015-17. Ligesom det skete i Arresø, faldt fangsten i Tissø herefter i takt med at den stærke årgang blev ældre og dermed fåtallig. I 2021 blev der således landet 1,4 tons og i 2022 kun 0,6 tons. Et tydeligt tegn på, at den nedgang i bestanden, der altid følger, når en stærk årgang bliver ældre, nu er indtrådt. Derfor besluttede lodsejerne, repræsenteret ved Selschausdal Gods, at der i 2023 ikke skulle fiskes efter sandart. Der er i begyndelsen af 2024 indgået et partnerskab mellem lodsejere og lystfiskere ved Tissø, som sætter rammen for, hvordan fiskeriet – både lystfiskeri og erhvervsfiskeri - fremover skal forvaltes. Fiskeriet efter sandart genoptages herefter først når det vurderes, at det er biologisk bæredygtigt.
Læs mere om partnerskabet på Tissø
Sandart er kendt for med mellemrum at have meget markante udsving i bestandsstørrelse, et fænomen, som herhjemme foruden Arresø og Tissø også er dokumenteret i Mossø.
Læs mere om den svingende bestandsstørrelse hos sandart.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i Danmark 2003 til 2023. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i Danmark kom først for alvor i gang i 1930’erne, efterhånden som de udsatte bestande slog an. Fra slutningen af 2. verdenskrig og frem til 1980’erne var sandarten den økonomisk næst-vigtigste art i erhvervsfiskeriet på de danske søer, kun overgået i værdi af ål. I de fleste søer med sandart i Danmark var det da også de erhvervsmæssige interesser, der var baggrund for at bestandene blev etableret ved udsætning. Fiskeriet i Arresø er hovedårsagen til at landingerne af sandart har oplevet et mindre fald end landingerne af eksempelvis arter som aborre og gedde. Ophøret af fiskeriet på Arresø, ved udgangen af 2021, har derfor sat sig tydelig spor i landingerne.
Den erhvervsmæssige fangst af sandart i ferskvand i Danmark 1903 – 2020, vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og Fiskeristyrelsens landingsstatistik.
Fangsten afsættes i dag delvis til fiskehandlere og restauranter i Danmark. I år med gode fangster eksporteres der også sandarter til bl.a. det franske marked.
Her kan du finde de officielle fangster for de seneste 10 år
Læs mere om sandartens biologi
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.