Fiskeri efter sandart - Ofte stillede spørgsmål

Er det ikke lidt selvmodsigende, at en fremmed art, som kan have negativ effekt på miljøtilstanden, er omfattet af både fredningstid og mindstemål?

Jo, det er det sådan set. Men det er dels et udtryk for, at sandarten lige siden den blev indført til Danmark har haft både fredningstid og mindstemål, dels fordi sandarten også i dag er en attraktiv og højt skattet fisk, kulinarisk såvel som fiskerimæssige. 

Det er ikke det eneste eksempel af den slags, f.eks. er der også indført jagttid på fasanen, selv om den ikke forekommer naturligt i Danmark. 

Mindstemålet for sandart i Danmark er 50 cm og den er fredet i maj måned, hvor den gyder.

Hvorfor drives der stadig erhvervsfiskeri efter en fiskeart, som lystfiskerne gerne vil fange, og som kunne give en større samfundsmæssig værdi ved lystfiskeri ?

Helt grundlæggende kan en bestand af f.eks. sandart godt tåle, at der høstes af den, uden at bestanden tager skade. Hvor meget afhænger dels af, hvor godt den trives, dels af om bestanden er i tiltagende eller aftagende. 

Det er op til den enkelte lodsejer, der som bekendt ejer fiskeretten ud for sin grund, at afgøre, hvordan den fiskerimæssige udnyttelse skal foregå. Blot skal det naturligvis foregå inden for rammerne af fiskeriloven. Det kræver en politisk beslutning at ændre på det forhold, hvis man f.eks. hellere ud fra en samfundsmæssig betragtning vil have, at fiskene fanges af lystfiskere end i redskaber. 

Ud fra et biologisk synspunkt er der ingen forskel på, om en fisk fanges i et garn eller på stang og snøre, når fisken hjemtages. Genudsættes fisken på en måde, så den overlever uden mén, kan den indgå i bestanden igen og evt. blive fanget igen. 

Kan man gøre noget for, at sandart fanget på dybt vand, overlever en genudsætning?

Sandarten er lige som aborren følsom overfor en slags "dykkersyge" , der opstår, når sandarten fanges på dybt vand og hurtigt fightes til overfladen. I værste fald får sandarten udstående øjne, udspilet mave og i visse tilfælde bliver maven presset op i mundhulen. Der er samtidig risiko for, at der sker skade på de indre organer. 

Årsagen er, at luften i svømmeblæren udvider sig, når fisken hurtigt tvinges fra dybt vand til overfladen. Sandart og aborre har lukkede svømmeblærer, der ikke tillader luften i blæren at undslippe til omgivelserne via tarmen. Hvis fisk med "dykkersyge" genudsættes, vil næsten alle efterfølgende dø. 

I udlandet har man lavet forsøg med forskellige metoder til at løse problemet og sikre, at fisk med "dykkersyge" overlever. F.eks. har man for nogle arter opnået god overlevelse ved at punktere svømmeblæren inden genudsætningen. En anden metode, som for nogle arter har givet gode resultater, er at montere fiskene med et synk, der hurtigt trækker dem ned på dybt vand. På det dybe vand udlignes trykket i fisken, og den vil i mange tilfælde kunne svømme væk og overleve. 

Ingen af metoderne ser dog ud til at virke 100%, og der vil ofte være en vis dødelighed forbundet med genudsætning. Samtidig er det meget artsspecifikt hvilken metode, der virker bedst. 

DTU Aqua kan derfor ikke give et fyldestgørende svar på spørgsmålet. Vi kan dog konstatere, at der er behov for fremtidige undersøgelser af, hvordan sandart og aborre bedst overlever denne "dykkersyge”, som opstår, når fisk trækkes op fra dybt vand. 

Man kan læse mere om svømmeblærens dannelse og funktion i bogen ”Atlas over Danske Ferskvandsfisk”.

 

https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskeregler-og-fiskeri/sandart/faq-til-sandart
20 APRIL 2024