DTU Aqua fraråder klækkebakker og rugekasser i vandløb

Udlægning-af-gydegrus-giver-mange-oerreder-bedre-end anvendelse-af-klaekkekasse-og-rugekasse

DTU Aqua anbefaler udlægning af gydegrus og forbedring af fiskenes levesteder, så mere fiskeyngel overlever i vandløbet. DTU Aqua fraråder udlægning af ørredæg i vandløb. 

De seneste år har nogle vandplejefolk ønsket at udlægge befrugtede ørredæg i vandløb for at sikre en ”yngelproduktion” i vandløb uden yngel fra naturlig gydning.

Ønsket om at udlægge æg er begrundet i, at udlægning af æg skulle være bedre end udsætning af yngel. Det har også været fremført, at metoden er ret uproblematisk. Der mangler dog systematiske undersøgelser, som dokumenterer dette.

Talrige undersøgelser har dokumenteret, at den naturlige fiskebestand bliver større, når man udlægger gydegrus og skaber egnede opvækstområder. En naturlig gydning sikrer bedst muligt den genetiske variation i fiskebestande. Desuden bliver antallet af gode levesteder for fisk og smådyr øget ved at udlægge gydegrus, så mere yngel overlever i vandløbet, og det er ikke tilfældet ved anvendelse af klækkebakker og rugekasser. Det er en af årsagerne til, at DTU Aqua ikke anbefaler metoden. Vi anbefaler, at man i stedet prioriterer vandløbsrestaurering med genskabelse af gydemuligheder og gode levesteder for fisk, smådyr og vandplanter.

Realistisk set vil det ikke være muligt på kort sigt at restaurere alle vandløb. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at udnytte årtiers danske erfaringer med udsætning af yngel i en periode, til man har sikret gode gydeforhold for fisk, frem for at udlægge befrugtede æg.

Ynglen produceres på et dambrug og sikres herved stor overlevelse frem til udsætningen i foråret, hvor den samtidig spredes i vandløbet. Herved er dødeligheden fra ægstadiet til overlevende yngel i vandløbet lille, og alle egnede standpladser i vandløbet besættes med yngel.

Erfaringen fra danske vandløb viser, at udlægning af ørredæg i klækkebakker og rugekasser kræver pasning, og at der kan være en høj dødelighed hos de udlagte æg. 

DTU Aquas argumenter for at anbefale yngeludsætning i stedet for at udlægge æg bliver uddybet i det følgende.

Årtiers erfaringer med udsætning af ørred

I Danmark er der en lang tradition for at udsætte fisk i vandløb, hvor man samtidig tager hensyn til de lokale fiskebestande og naturforhold. Man udsætter kun de arter, størrelser og antal, der er plads til, og det kræver en vurdering af det enkelte vandløb. Vurderingerne af vandløbene er beskrevet i DTU Aquas udsætningsplaner/Planer for fiskepleje, der udarbejdes med nogle års mellemrum for alle danske vandsystemer. 

Det kan være direkte skadeligt for bestandene med udsætninger, der ikke er nøje afstemt med de lokale forhold. Derfor skal der på forhånd søges tilladelse hos NaturErhvervstyrelsen (Fiskerikontrollen) efter Fiskerilovens § 63 (som i øvrigt også gælder ved udlægning af befrugtede æg). Det kan ikke forventes, under de nuværende forhold, at man får tilladelse til at udlægge æg.

Hvorfor lægge æg ud?

Udlægning af æg fra laks og ørred i klækkebakker og rugekasser (eksempelvis Jordan-Scotty og Vibert) er en gammelkendt metode til bestandsophjælpning i visse lande. Metoden kan især være egnet til bestandsophjælpning i geografisk svært tilgængelige områder, idet lakse- og ørredæg i øjenægstadiet (den sidste del af ægstadiet) er særdeles robuste og kan tåle transport over lange afstande med et absolut minimum af vand.

To-typer-klaekkekasse-rugekasse-til-oerred
Klækkebakken lavet af Jordan-Scotty kan graves ned eller forankres i vandfasen (tv) mens Vibert-boksen er en traditionel rugekasse, der graves ned i en gydebanke (th).

I udlandet kan manglende naturlig yngelproduktion skyldes, at der ikke er adgang for naturlig gydning, f.eks. i bjergområder med naturlige spærringer.

I Danmark kan der være flere årsager til manglende gydning/gydesucces. Ofte drejer det sig om menneskeskabte spærringer, forurening, sandvandring og dårlige fysiske forhold. Sandvandring og forurening giver meget dårlige betingelser for bestandsophjælpning ved hjælp af klækkebakker og rugekasser, hvilket er en medvirkende årsag til, at disse aldrig har vundet udbredelse i Danmark.

Nogle mener, at det er vigtigt for æggene, at de ”præges” af vandet i vandløbene allerede fra befrugtningen, og at man herved får fiskene til at vende tilbage for at gyde samme sted. Men for det første er det en udokumenteret teori. For det andet hjælper det ikke noget, hvis der mangler gyde- og opvækstmuligheder. Det vil være bedre at bruge energi på at løse problemet via udlægning af gydebanker osv. frem for at skulle passe klækkebakker eller rugekasser med udlagte æg.

Flydende rugekasse i forsøgsvandløb
Flydende rugekasse i forsøgsvandløb.

Mange problemer ved udlægning af æg

De hidtidige forsøg med klækkebakker og rugekasser i danske vandløb har vist meget svingende overlevelse af æggene og den yngel, der skal ”besætte” vandløbet. Det sker ofte, at alle æg i en kasse dør, selv om der også er eksempler på en god overlevelse af udlagte æg. Problemer kan skyldes:

  • Stor dødelighed ved udlægning af ”grønne” æg
  • Æggene tåler ikke turbulens i klækkebakker og rugekasser (der skal være ”strømlæ”) 
  • Tilsanding af gydebanker med udlagte æg (bakkerne og kasserne sander til, så æg og spæd yngel dør)
  • Døde æg angribes af skimmelsvamp og kan herved forårsage dødelighed på andre æg, hvis de ligger for tæt 
  • Klækkebakker og rugekasser i vandfasen kan være udsatte for at skylle væk, hærværk, osv.
  • Den yngel, der evt. kommer ud i vandløbet, flytter sig ikke ret langt. Mange dør, når de slås om standpladser, idet de kræver deres eget territorium

I Danmark, der færdselsmæssigt har en god infrastruktur, har man siden 1930’erne benyttet udsætning af yngel som et let anvendeligt bestandsophjælpende tiltag i vandløb. Ved at benytte yngel undgås mange af de dårlige forhold, der oftest er årsagen til en manglende naturlig gydesucces. Korrekt håndteret er der en god overlevelse af den udsatte yngel, idet det f.eks. er vigtigt for overlevelsen, at ynglen bliver spredt over en længere vandløbsstrækning.

Yngel fra en klækkebakke eller rugekasse kan - hvis ynglen klækker – kun besætte en kortere vandløbsstrækning med yngel, svarende til effekten fra én gydning. Ynglen spreder sig ikke ret langt, så der skal anbringes et større antal klækkebakker eller rugekasser fordelt på den enkelte vandløbsstrækning. Både klækkebakker og rugekasser kræver tilsyn, men på trods af dette, er det ikke sikkert, at der kommer levedygtig yngel ud af det. 

Der har også været ønsker om at udlægge æg af stallingen. Men stallingen har klæbende æg, så der vil være en øget dødelighed i klækkebakker og rugekasser med stallingæg, hvor æggene vil klumpe sammen. Desuden ligger stallingens æg kun i gydegruset i få uger, så den naturlige dødelighed er normalt ret lille i en gydebanke. Derfor er det bedre at etablere flere gydebanker, hvis man vil forbedre bestandene af stalling.

Konklusion

I de senere år har der været gennemført en række forsøg med klækkebakker og rugekasser, hvoraf kun få har været afrapporteret. De hidtidige forsøgsresultater har vist, at der kan være en god overlevelse af æg i klækkebakker og rugekasser, men der er ofte konstateret en stor dødelighed. Der er ikke udviklet klækkebakker og rugekasser med en rimelig sikkerhed for, at alle de udlagte æg vil overleve ved alle afstrømningsforhold og under danske forhold.

Nu er der nye undersøgelser i gang under ledelse af Aalborg Universitet. En endelig og systematisk rapportering foreligger ikke endnu. 

Årtiers erfaring viser, at yngel, der bliver udsat i vandløb om foråret, har en høj overlevelse, hvis der er gode levesteder. DTU Aqua ser derfor ingen grund til at fremme udbredelsen af klækkebakker og rugekasser som alternativ til yngeludsætninger.

Vi anbefaler primært vandløbsrestaurering som et fremadrettet værktøj til at overflødiggøre udsætninger af enhver art. Udlægning af gydegrus vil sikre sunde fiskebestande med gydemuligheder, naturlig genetisk variation, flere levesteder til ynglen samt øge antallet af overlevende yngel. Vi har forståelse for, at der i forbindelse med undervisning om fiskenes biologi bliver anvendt klække- og rugekasser, hvilket allerede finder sted.  

Brugt gydebanke i havørredvandløb
Brugt gydebanke i havørredvandløb.

Det er værd at bemærke, at udlægning af gydegrus- og sten også genskaber gode livsbetingelser for smådyr og vandplanter de steder, hvor betingelserne er forringet som følge af regulering og vedligeholdelse af vandløbene. Herved kan vandløbene bedre leve op til kravene om opfyldelse af miljømålene om en varieret natur med en god økologisk tilstand iflg. EU’s Vandrammedirektiv.

Tilmeld dig vores nyhedsmail HER, hvis du interesserer dig for fisk og ønsker at følge med i hvad man ved om fiskene i Danmark.

Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred/rugekasse.aspx
26 NOVEMBER 2014