DTU Aqua fraråder klækkebakker og rugekasser i vandløb

Ørredyngel med blommesæk. Ynglen stammer fra en naturlig gydebanke
DTU Aqua anbefaler udlægning af gydegrus og forbedring af fiskenes levesteder, så mere yngel overlever i vandløbet, frem for udlægning af klækkekasser og rugekasser.

Det seneste år har en del engagerede vandplejefolk ønsket at udlægge befrugtede ørredæg i vandløb for at sikre en ”yngelproduktion” i vandløb uden yngel fra naturlig gydning.

Ønsket om udlægning af æg begrundes i, at det i flere artikler og foredrag i sportsfiskerkredse det seneste års tid har været fremført, at udlægning af æg skulle være bedre end udsætning af yngel. Det har også været fremført, at metoden er ret uproblematisk.

Erfaringen viser imidlertid, at rugekasser og klækkebakker kræver pasning i danske vandløb, og at der alligevel godt kan være en uønsket høj dødelighed på de udlagte æg. Det er en af årsagerne til, at DTU Aqua ikke kan anbefale metoden. Vi anbefaler, at man i stedet prioriterer vandløbsrestaurering med genskabelse af gydemuligheder og gode levesteder for fisk, smådyr og vandplanter. Det er værd at bemærke, at antallet af gode levesteder for bl.a. fisk og smådyr øges ved udlægning af gydegrus, så mere yngel overlever i vandløbet.

Realistisk set vil det ikke være muligt på kort sigt at restaurere alle vandløb. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at udnytte årtiers danske erfaringer med udsætning af yngel i en periode, til man har sikret gode gydeforhold for fisk.

Ynglen produceres på et dambrug og sikres herved stor overlevelse frem til udsætningen i foråret, hvor den samtidig spredes i vandløbet. Herved er dødeligheden fra ægstadiet til overlevende yngel i vandløbet lille, og alle egnede standpladser i vandløbet besættes med yngel.

DTU Aqua’s argumenter for at anbefale yngeludsætning i stedet for udlægning af æg uddybes i det følgende.

Årtiers erfaringer med udsætninger

I Danmark er der en lang tradition for udsætning af fisk i vandløb, hvor man samtidig tager hensyn til de lokale fiskebestande og naturforhold. Man udsætter kun de arter, størrelser og antal, der er plads til, og det kræver en vurdering af det enkelte vandløb (beskrevet i DTU Aquas udsætningsplaner/Planer for fiskepleje, der er udarbejdet flere gange for alle danske vandsystemer).

Det kan være direkte skadeligt for bestandene med udsætninger, der ikke er nøje afstemt med de lokale forhold. Derfor skal der på forhånd søges tilladelse hos NaturErhvervstyrelsen (Fiskerikontrollen) efter Fiskerilovens § 63 (som også gælder ved udlægning af befrugtede æg). Det kan ikke forventes, under de nuværende forhold, at man får tilladelse til at udlægge æg.

Hvorfor lægge æg ud?

Udlægning af æg fra laks og ørred i bokse med gennemstrømning af vand (eks. Vibert- og Jordan-Scotty) er en gammelkendt metode til bestandsophjælpning i visse lande. Metoden kan især være egnet til bestandsophjælpning i geografisk svært tilgængelige områder, idet lakse- og ørredæg i øjenægstadiet (den sidste del af ægstadiet) er særdeles robuste og kan tåle transport over lange afstande med et absolut minimum af vand.

Jordan Scotty boksen kan graves ned eller forankres i vandfasen. Jordan Scotty boks hvor æggene er placeret i adskilte kamre
Jordan Scotty boksen kan graves ned eller forankres i vandfasen.

Vibert-boksen er en traditionel klækkekasse, der graves ned i en gydebanke
Vibert-boksen er en traditionel klækkekasse, der graves ned i en gydebanke.

I udlandet kan manglende naturlige yngelproduktion skyldes, at der ikke er adgang for naturlig gydning, f.eks. i bjergområder med naturlige spærringer. I Danmark kan der være flere årsager til manglende gydning/gydesucces. Ofte drejer det sig om menneskeskabte spærringer, forurening, sandvandring og dårlige fysiske forhold.  Sandvandring og forurening giver meget dårlige betingelser for bestandsophjælpning ved hjælp af klækkebokse, hvilket er en medvirkende årsag til, at disse aldrig har vundet udbredelse i Danmark.

Nogle mener, at det er vigtigt for æggene, at de ”præges” af vandet i vandløbene allerede fra befrugtningen, og at man herved får fiskene til at vende tilbage for at gyde samme sted. Men for det første er det en udokumenteret teori, for det andet hjælper det ikke noget, hvis der mangler gyde- og opvækstmuligheder. Det vil være bedre at bruge energi på at løse problemet via udlægning af gydebanker etc. frem for at skulle passe klækkekasser eller rugekasser med udlagte æg.

Flydende rugekasse i forsøgsvandløb
Flydende rugekasse i forsøgsvandløb.

Mange problemer ved udlægning af æg

De hidtidige forsøg med klækkebakker og rugekasser i danske vandløb har vist meget svingende overlevelse af æggene og den yngel, der skal ”besætte” vandløbet. Det sker f.eks. ofte, at alle æg dør i en kasse, selv om der også er eksempler på en god overlevelse af udlagte æg. Problemer kan f.eks. skyldes

  • Stor dødelighed ved udlægning af ”grønne” æg
  • Æggene tåler ikke turbulens i rugekasser (der skal være ”strømlæ”) 
  • Tilsanding af gydebanker med udlagte æg (boksene sander til, så æg og spæd yngel dør)
  • Døde æg angribes af skimmelsvamp og kan herved forårsage dødelighed på andre æg, hvis de ligger for tæt 
  • Bokse i vandfasen kan være udsatte for at skylle væk, hærværk, etc.
  • Den yngel, der evt. kommer ud i vandløbet, flytter sig ikke ret langt. Mange dør, når de slås om standpladser, idet de kræver deres eget territorium

I Danmark, der færdselsmæssigt har en god infrastruktur, har man siden 30’erne benyttet udsætning af yngel som et let anvendeligt bestandsophjælpende tiltag i vandløb. Ved at benytte yngel undgås mange af de dårlige forhold, der oftest er årsagen til en manglende naturlig gydesucces. Korrekt håndteret er der en god overlevelse af den udsatte yngel, idet det f.eks. er vigtigt for overlevelsen, at ynglen bliver spredt over en længere vandløbsstrækning.

Yngel fra en klække- eller rugekasse kan  – hvis ynglen klækker – kun besætte en kortere vandløbsstrækning med yngel, svarende til effekten fra en gydning. Ynglen spreder sig ikke ret langt, så der skal anbringes et større antal klækkekasser fordelt på den enkelte vandløbsstrækning. Kassen kræver tilsyn, men på trods af dette er det ikke sikkert, at der kommer levedygtig yngel ud af det. 

Der har også været ønsker om at udlægge æg af stallingen. Men stallingen har klæbende æg, så der vil være en øget dødelighed i bokse med stallingæg, hvor æggene vil klumpe sammen. Desuden ligger stallingens æg kun i gydegruset i få uger, så den naturlige dødelighed er normalt ret lille i en gydebanke. Derfor er det bedre at etablere flere gydebanker, hvis man vil forbedre bestandene af stalling.

Konklusion

DTU Aqua ser ingen grund til at fremme udbredelsen af klækkekasser og rugekasser som alternativ til yngeludsætninger, hvor der er sikkerhed for, at ynglen er levedygtig ved udsætningen.

De sidste to år har DTU Aqua været involveret i et forsøg med videreudvikling af rugekassen, som er placeret frit i vandfasen. Formålet er at udvikle et brugbart redskab, der kan benyttes som indirekte måleredskab til vandkvalitet i situationer, hvor man ikke kan forklare årsagen til en evt. dødelighed på æg fra laksefisk i vandløb. En supplerende vision var, at rugekassen vil kunne bruges som formidlingsredskab i naturfagsundervisning. Det er altså ikke hensigten, at rugekassen skal bruges til egentlig yngelproduktion i vandløb.

Der kan være en god overlevelse af æg i klække- og rugekasser, men der er ofte konstateret en stor dødelighed i en del af kasserne. Der er ikke udviklet kasser med en rimelig sikkerhed for, at æggene i alle udlagte kasser vil overleve ved alle afstrømningsforhold.

DTU Aqua står gerne til rådighed med vejledning om andre former for bestandsophjælpning, hvor der er dokumenteret en positiv effekt. Vi anbefaler primært vandløbsrestaurering som et fremadrettet værktøj til at overflødiggøre udsætninger af enhver art. Udlægning af gydegrus vil sikre gydemuligheder, skabe flere levesteder til ynglen i vandløbet og øge antallet af overlevende yngel.  

Brugt gydebanke i havørredvandløb
Brugt gydebanke i havørredvandløb.

Det er værd at bemærke, at udlægning af gydegrus- og sten også genskaber gode livsbetingelser for smådyr og vandplanter de steder, hvor betingelserne er forringet som følge af regulering og vedligeholdelse af vandløbene. Herved kan vandløbene bedre leve op til kravene om opfyldelse af miljømålene om en varieret natur med en god økologisk tilstand iflg. EU’s Vandrammedirektiv.

Tilmeld dig vores nyhedmail HER, hvis du interesserer dig for fisk og ønsker at følge med i hvad man ved om fiskene i Danmark.

Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred/rugekasse.aspx
19 APRIL 2014