Oprindeligt har der været naturlige ørredbestande i hele 887 danske vandløbssystemer. Men omkring år 1900 var antallet faldet til 249. Det endelige lavpunkt blev nået i 1960, hvor der kun var ørreder i 176 vandløbssystemer. Ørredbestandene i de øvrige 711 vandløbssystemer var i tidens løb forsvundet som følge af menneskelig aktivitet, og de resterende 176 ørredvandløb var på det tidspunkt i en elendig fysisk forfatning.
Ved en opgørelse i 1998 blev der fundet 253 vandsystemer med ørredbestande, dvs. der kunne observeres forbedrede levevilkår for ørrederne i en række danske bække og åer.
Siden er der yderligere sket en stigning til i alt 324 vandsystemer (2007) så det går heldigvis stadig fremad, ligesom der bliver stadig flere vandsystemer, hvor udsætninger er overflødige.
Den oprindelige årlige produktion af danske vilde havørreder har skønsmæssigt udgjort cirka 2,64 millioner stk. smolt, dvs. små havørreder på 10-20 centimeter, der er parate til at vandre fra vandløbene ud i havet om foråret. I 1997 blev den nuværende produktion af vilde havørred beregnet til cirka 0,177 millioner stk., dvs. en reduktion på op til 93 %.
Baggrunden for udsætningerne har derfor hele tiden været ønsket om at opretholde et ørredfiskeri på trods af reguleringer og oprensninger, etablering af stemmeværker, forurening med spildevand og okker m.m., som dels har umuliggjort ørredens naturlige reproduktion og dels forringet eller helt ødelagt dens naturlige levesteder.
Ørredudsætninger i vandløb
Omkring år 1760 lærte man i Tyskland teknikken til kunstig befrugtning af ørredæg. Her i landet blev metoden anvendt første gang i 1858, og i tiden herefter blev der foretaget adskillige yngeludsætninger i en lang række danske vandløb.
Udsætningerne bar ofte præg af at være "udhældninger" under mottoet: "jo flere, desto bedre". Udsætningerne blev mange gange foretaget uden viden om ynglens krav til opvækstpladser, og om hvorvidt der rent faktisk var et behov for udsætning. Dette blev ændret i første halvdel af 1900'erne, hvor der kom mere systematik i udsætningerne. Et bærende princip i vore dages udsætningspolitik er, at der tages hensyn til vandløbets bærekapacitet.
Ørredbestandene bliver større i fremtiden.
Af Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.