Flodkrebs

Fiskemetoder efter krebs

Der er pr. 1 januar 2024 indført nye regler for brug af krebsetejner i Danmark.

Fiskeri efter krebs foregår næsten udelukkende med små tejner/ruser, der er specielt fremstillet til fiskeri efter krebs eller med krebsebrikker. Krebsebrikker har form som et lille sænkenet. Det er således ikke de metoder man almindeligvis betragter som lystfiskeri, der bliver anvendt. Fiskeri efter krebs bliver drevet stort set udelukkende med henblik på at fangsten skal spises. Genudsætning begrænser sig til flodkrebs, der enten er under mindstemålet eller fredede. Egentligt sportsfiskeri med genudsætning, er derfor i praksis ikke-eksisterende.

Foruden fangst ved målrettet fiskeri efter krebs, sker det at man fanger krebs som bifangst ved fiskeri med kasteruser eller med stang og snøre.

Målrettet fiskeri efter krebs foregår altid med anvendelse af lokkemad, enten lidt kød eller endnu bedre et stykke fisk. Nogle krebsefiskere sværger til at bruge skaller som lokkemad, da skallekød udsender særlig meget duft. Lokkemaden må gerne være ”ikke helt frisk” uden dog at være rådden. Der kan eksempelvis også bruges hundefoder i pilleform. Husk i den sammenhæng, at det ikke er tilladt at anvende saltvandsfisk som agn i ferskvand.

Krebsebrikken er lovgivningsmæssigt at betragte som et ”let håndredskab” på niveau med stang og snøre og man må derfor anvende den, når man har løst fisketegn. Det er dog en betingelse, at man er til stede og passer redskabet mens der bliver fisket.

Krebsebrikken er normalt lavet som et lille rundt sænkenet med en diameter på 30-35 cm og let posning i nettet. Man kan evt. lave kanten som to ringe med 5-10 cm mellemrum beklædt med net. Det gør fiskeriet lidt mere effektivt, da krebsen får sværere ved at flygte når krebsebrikken hales ind. Man lægger (eller bedre: fastbinder) lokkemaden i midten af nettet i bunden af brikken. Brikken bliver herefter sænket ned på bunden og hvor den skal ligger helt stille. Krebs kan så kravle op på brikken for at få fat i lokkemaden. Under fiskeriet skal den tilses jævnligt, f.eks. med 10-15 minutters mellemrum. Det gør man ved løfte den roligt, men i god fart op af vandet uden at den kæntrer. De krebs, der var i gang med at æde af maddingen, kan så ikke nå at slippe væk.

Krebsetejner eller –ruser betragtes lovgivningsmæssigt som et faststående ruseredskab og kræver derfor fritidsfiskerlicens. Undtaget er lodsejere, der fisker fra egen jord - disse skal hverken have fisketegn eller fritidsfiskertegn.

Krebsetejner/ruser findes i et utal af typer i forskelligt materiale og form. For dem alle gælder, at de har mindst 1, men som oftest 2 eller sjældnere 3 kalve ind til et enkelt fangkammer. I fangkammeret kan lokkemaden være placeret, enten i en clips eller i en lille beholder af trådnet.

Krebsetejner/ruser er som regel fremstillet af enten hønsetråd eller net udspændte over en metalramme eller, mere og mere almindeligt, af plast. I nogle ruser af net, er rammen et stykke spiralformet fjederstål, der tillader at rusen bliver klemt sammen under transport. Tidligere kunne krebseruser også være fremstillet som en tremmekasse eller af pileflet. Det er i dag sjældent at finde disse typer.

Krebsetejner/ruser bliver som regel udlagt om aftenen og røgtet næste dag.

Nye regler for brug af krebsetejner

Der er pr. 1 januar 2024 indført nye regler for brug af krebsetejner i Danmark.

 

De centrale regler siger, at krebsetejner/ruser:

  • kun må anvendes i perioden fra 1. august til og med 15. oktober
  • skal være udført i enten plast eller net udspændt over en ramme og de må ikke fremstå mørke i fangstkammeret
  • kun må have ét fangstkammer og max 3 fangståbninger med én kalv hver
  • skal overholde følgende dimensioner:
  • max længde 80 cm
  • max højde og brede eller diameter på 40 cm
  • fangståbningerne skal være cirkelformede med en diameter på mellem 50 og 70 mm
  • Kalven skal være afsluttet med en fast ring i et formstabilt materiale, fx hård plast eller metal.

Desuden skal krebsetejner/ruser:

  • udført i netmateriale have en maskestørrelse på mindst 13 mm (knude til knude)
  • udført i plast have tremmer på max 8 mm bredde og have en lysning / afstand mellem tremmerne på mindst 8 mm
  • Endelig må der ikke sættes rad, arme eller forstørret fangstkammer på dem. Det vil i praksis sige at de kun må anvendes som de er købt, uden modifikationer.

Når man fisker med krebsetejner/ruser:

  • må de sættes tættere ved hinanden end de 100 m, der gælder for andre faststående fiskeredskaber i ferskvand
  • skal al anden fangst end krebs altid genudsættes
  • skal de være afmærket på samme måde som alle andre garnredskaber i ferskvand, dvs. en rød kugle på mindst 15 cm med matrikelnummer på ejendommen, hvorfra der fiskes og fiskerens navn og adresse – gælder også lodsejere. Fritidsfiskere skal desuden skrive fritidsfiskernummer på kuglen.

Det nye regelsæt for brug af krebsetejner/ruser kan læses i sin helhed på retsinformation.dk

Afmærkningsreglerne kan læses her (§ 40 og 41)

Ofte stillede spørgsmål:


Spørgsmål: Når krebsetejner kun må bruges fra 1. august til 15. oktober, hvornår må man så fange signalkrebs?

Svar: Signalkrebs er en invasiv art, der må fanges hel året rundt. Det kan f.eks. gøres med krebsebrikker, som man må bruge, når man har løst lystfiskertegn. Det er alene fiskeri med krebsetejner, der kun må foregå fra 1. august til 15. oktober. Fiskeri med krebsetejner kræve et fritidsfiskertegn.

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.


https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskeregler-og-fiskeri/krebs/fiskemetoder
17 APRIL 2024