Fiskemetoder efter krebs

Fiskeri efter krebs foregår næsten udelukkende med små ruser (tejner), der er specielt fremstillet til formålet eller med krebsebrikker, der har form som et lille sænkenet. Det er således ikke de metoder man almindeligvis betragter som lystfiskeri, der bliver  anvendt. Fiskeri efter krebs bliver  drevet stort set udelukkende med henblik på at fangsten skal spises. Sportsfiskeri med genudsætning er derfor yderst sjældent.

Foruden fangst ved målrettet fiskeri efter krebs, sker det at man fanger krebs som bifangst ved rusefiskeri. 

Målrettet fiskeri efter krebs foregår altid med anvendelse af lokkemad, enten lidt kød eller endnu bedre et stykke fisk. Nogle krebsefiskere sværger til at bruge skaller som lokkemad, da skallekød udsender særlig meget duft. Lokkemaden må gerne være ”ikke helt frisk” uden dog at være rådden. 

Krebsebrikken er lovgivningsmæssigt at betragte som et ”let håndredskab” på niveau med stang og snøre og man må derfor anvende den, når man har løst fisketegn. Det er dog en betingelse, at man er til stede og passer redskabet mens der bliver fisket.

Krebsebrikken er normalt lavet som et lille rundt sænkenet med en diameter på 30-35 cm og let posning i nettet. Man kan evt. lave kanten som to ringe med 5-10 cm mellemrum beklædt med net. Det gør fiskeriet lidt mere effektivt, da krebsen får sværere ved at flygte når krebsebrikken hales ind. Man lægger (eller bedre fastbinder) lokkemaden til midten af nettet i bunden af brikken. Brikken bliver herefter sænket ned på bunden og hvor den skal ligger helt stille. Under fiskeriet skal den tilses jævnligt, f.eks. med 10-15 minutters mellemrum. Det gør man ved løfte den roligt, men i god fart op af vandet uden at den kæntrer. 

Krebseruser eller –tejner betragtes lovgivningsmæssigt som et faststående ruseredskab og kræver derfor fritidsfiskerlicens. Undtaget er lodsejere, der fisker fra egen jord (skal hverken have fisketegn eller fritidsfiskertegn).

Krebseruser findes i et utal af typer i forskelligt materiale og form. For dem alle gælder at de har mindst 1, men som oftest 2 eller sjældnere 3 kalve ind til et enkelt fangkammer. I fangkammeret kan lokkemaden være placeret, enten i en clips eller i en lille beholder af trådnet.

Krebseruser er som regel fremstillet af enten hønsetråd eller net udspændte over en metalramme eller mere og mere almindeligt af plast. I nogle ruser af net, er rammen et stykke spiralformet fjederstål, der tillader at rusen bliver klemt sammen under transport. Tidligere kunne krebseruser også være fremstillet som en tremmekasse eller af pileflet. Det er i dag sjældent at finde disse typer.

Krebseruser bliver som regel udlagt om aftenen og røgtet næste dag. 

VIGTIGT: Det er pt. ikke lovligt at fiske med krebseruser i Danmark. Det skyldes nye regler om rusers indretning, som er en konsekvens af genopretningsplanen for den europæiske ål. Der bliver pt. i NaturErhvervstyrelsen arbejdet på, at rette op på det forhold. Indtil videre anbefaler vi , at man kontakter den lokale fiskerikontrol og får dispensation til at anvende krebseruser. 

Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. 

 

https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskeregler-og-fiskeri/krebs/fiskemetoder
20 OKTOBER 2019