Der drives erhvervsfiskeri efter gedde i enkelte af landets søer og fjorde med nedgarn og bundgarn. Siden 2003 har den årlige fangst svinget mellem 5,2 tons (2022) og 18,3 tons (2009).
Gennem perioden 2007 – 2018 er mellem 50 og 80 % af den samlede fangst sket i fjord- og brakvandsområder. Farvandene omkring Sydsjælland og øerne samt Ringkøbing Fjord (især Stadil Fjord, som opgøres sammen med Ringkøbing Fjord) har traditionelt været de to vigtigste områder. Siden 2015 har landingerne fra brakvand været faldende og var i 2022 kun på 1/5-del af fangsten i 2015. Faldet skyldes især mindre landinger i farvandet omkring Sydsjælland og øer. I 2019 blev der fx landet knap 1.000 kg i dette område, i 2021 og 2022 er der kun landet 48 og 19 kg. Også i Nissum Fjord har fangsten været faldende gennem de senere år og er nu beskeden. Ringkøbing / Stadil Fjord tegner sig derfor for hovedparten af landingerne. Nogle gedder er i statistikken angivet som fanget i Nordsøen og Skagerrak, disse fangster er åbenlyst fejlnoteret mht., hvilket farvand de er fanget i. De er formentlig fanget i en af de vestjyske fjorde. I 2022 stammede ca. 40% af landingerne fra saltvand og den øvrige fangst stammer fra ferskvand.
Landingerne fra ferskvand har de sidste 20 år svinget omkring et gennemsnit på 5 tons om året. I 2013 satte den samlede fangst i ferskvand bundrekord med 1473 kg. I 2021 og 2022 er der landet henholdsvis ca. 3500 og 3100 kg. Antallet af søer, der landes gedde fra, er faldet fra seks i 2021 til fire i 2022, bl.a. grundet ophør af erhvervsfiskeriet i Arresø. De fire søer i 2022 er Tissø og Tystrup Sø på Sjælland og Vester Vandet Sø og Ovesø i Jylland. Vester Vandet Sø har de sidste 14 år bidraget med i gennemsnit ca. halvdelen af landingerne fra ferskvand, i 2021 og 2022 hhv. 60 og 53 %.
Den erhvervsmæssige landing af gedde i Danmark 2003 – 2022. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.
Den erhvervsmæssige fangst afsættes dels til restaurationsbranchen, men sælges især til eksport. Det er sjælden at se gedde til salg i en fiskeforretning i Danmark.
Den erhvervsmæssige fangst af gedder i ferskvand i Danmark 1903 – 2020 vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og Fiskeristyrelsens landingsstatistik.
Gedden var tidligere betydelig mere værdsat som spisefisk end i dag, hvilket antageligt delvis forklarer den faldende fangst fra 1980’erne og frem. Men i samme periode er antallet af aktive erhvervsfiskere på søerne i Danmark også svundet meget ind. Det skyldes hovedsagelig dårlig økonomi i fiskeriet, især forårsaget af faldende fangster af ål. De faldende fangster af gedde fra ferskvand kan derfor også skyldes, at der efterhånden bliver drevet erhvervsfiskeri på ganske få af vore søer.
Geddefangster i de danske farvande siden 1929 fraregnet Ringkøbing, Nissum Fjorde og Limfjorden (efter 1977). Figur fra rapporten ”Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning”, DTU Aqua 2018, opdateret 2023.
De erhvervsmæssige landinger af gedder i brakvand var tidligere meget større end i dag og fangsten var helt domineret af brakvandsområderne omkring Sydsjælland og øer. Tilbagegangen i landingerne skyldtes formentlig, at bestandene af brakvandsgedder i dét område gik stærkt tilbage i første halvdel af 1970’erne. Tilbagegangen begyndte med en såkaldt ”saltslåning” i 1969. Hvorfor bestandene ikke kom sig igen efter den hændelse, er der ingen entydig forklaring på.
Her kan du finde de officielle fangster for de seneste 10 år
Læs mere om geddens biologi
Læs meget mere om brakvandsgedder i DTU Aqua’s rapport: ”Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning” fra 2018
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.