Der drives erhvervsfiskeri efter gedde i enkelte af landets søer og fjorde med nedgarn og bundgarn. Siden 2003 har den årlige fangst svinget mellem 3,5 tons (2024) og 18,3 tons (2009).
Gennem perioden 2007 – 2018 blev mellem 50 og 80 % af den samlede fangst foretaget i fjord- og brakvandsområder. Farvandene omkring Sydsjælland og øerne samt Ringkøbing Fjord (herunder Stadil Fjord, som opgøres sammen med Ringkøbing Fjord) var de to vigtigste områder. Siden 2015 har landingerne fra brakvand været faldende og var i 2022 kun på 1/5-del af fangsten i 2015. Faldet skyldes især mindre landinger i farvandet omkring Sydsjælland og øer. I 2017 blev der fx landet knap 2,2 tons i dette område mens der fra 2020 og frem kun er landet symbolske mængder, de fleste år under 50 kg. I praksis ophørte erhvervsfiskeriet i området derfor omkring 2020. Fra 1. januar 2026 gælder der et totalt forbud mod landing af gedder i området.
Også i Nissum Fjord har fangsten været faldende gennem de senere år og er nu beskeden, de fleste år under 100 kg. Ringkøbing / Stadil Fjord tegner sig derfor for hovedparten af landingerne fra brakvand. Nogle gedder er i statistikken angivet som fanget i Nordsøen og Skagerrak, disse fangster er åbenlyst fejlnoteret mht. hvilket farvand de er fanget i. De er formentlig fanget i en af de vestjyske fjorde. I 2025 stammede 25% af landingerne fra brakvand og den øvrige fangst stammer fra ferskvand.
Landingerne fra ferskvand har siden 2003 svinget omkring et gennemsnit på 4,5 tons om året. I 2013 satte den samlede fangst i ferskvand bundrekord med 1473 kg. I 2024 og 2025 er der landet henholdsvis ca. 1900 og 4400 kg. Antallet af søer der landes gedde fra årligt, svinger mellem fire og seks. De fem søer i 2025 er Tissø og Tystrup Sø på Sjælland samt Vester Vandet Sø, Husby Sø og Mossø i Jylland. Vester Vandet Sø i Thy har siden 2009 bidraget med i gennemsnit ca. halvdelen af landingerne fra ferskvand. I 2025 stammede 74 % af landingerne, i alt 3281 kg, derimod fra Tystrup Sø.
Den erhvervsmæssige landing af gedde i Danmark 2003 – 2025. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.
Den erhvervsmæssige fangst afsættes dels til restaurationsbranchen, men sælges især til eksport. Det er sjælden at se gedde til salg i en fiskeforretning i Danmark.
Den erhvervsmæssige fangst af gedder i ferskvand i Danmark 1903 – 2020 vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og Fiskeristyrelsens landingsstatistik.
Gedden var tidligere betydelig mere værdsat som spisefisk end i dag, hvilket antageligt delvis forklarer den faldende fangst fra 1991 og frem. Men i samme periode er antallet af aktive erhvervsfiskere på søerne i Danmark også svundet meget ind. Det skyldes hovedsagelig dårlig økonomi i fiskeriet, især forårsaget af faldende fangster af ål. De faldende fangster af gedde fra ferskvand kan derfor også skyldes, at der efterhånden bliver drevet erhvervsfiskeri på ganske få af vore søer.
Geddefangster i de danske brakvandsområder siden 1929 (fraregnet Ringkøbing, Nissum Fjorde og Limfjorden efter 1977). Figur fra rapporten ”Brakvandsgedder i Danmark – viden og forvaltning”, DTU Aqua 2018. Figuren opdateret april 2023.
De erhvervsmæssige landinger af gedder i brakvand var tidligere meget større end i dag og fangsten var helt domineret af brakvandsområderne omkring Sydsjælland og øer. Tilbagegangen i landingerne skyldes formentlig at bestandene af brakvandsgedder i dét område gik stærkt tilbage i første halvdel af 1970’erne. Tilbagegangen begyndte med en såkaldt ”saltslåning” i 1969. Hvorfor bestandene ikke kom sig igen efter den hændelse, er der ingen entydig forklaring på.
Af Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.