De nye regler om begrænsning af fiskeriet efter ål er indført efter krav fra EU Kommissionen. Kommissionens overordnede vurdering har været, at trusselsbilledet ikke er så alvorligt, at en total fredning er nødvendig. En betydende faktor for den beslutning er måske, at en total fredning ville betyde, at rigtig mange mennesker i Europa (ca 25.000, år 1997) ville miste enten hele eller dele af deres indkomst, hvis de ikke kunne fiske efter ål.
EU-kommissionen har forholdt sig til problemet ved at vedtage en genopretningsplan for den europæiske ålebestand. Denne genopretningsplan pålægger alle medlemslande at udarbejde en forvaltningsplan for fiskeriet efter ål, som skal sikre, at fangsterne reduceres.
Alle lande har deres egen forvaltningsplan, som er godkendt af EU kommissionen. I f.eks. Frankrig, hvor en stor del af glasålene fanges, har man indført kvoter for, hvor mange glasål, der må fiskes. Tilsvarende har vi her i Nordeuropa begrænsninger for, hvor mange voksne ål, der må fanges. Det er forvaltningsplanen i det enkelte land, der afgør hvilket livsstadie, der må fiskes på.
Forvaltningsplanenes mål er det samme i alle lande: 40 % af bestanden (i forhold til den oprindelige bestandsstørrelse) skal ende som blankål, der frit kan vandre til havet for at gyde. Det betyder, at fisker du på glasålene, kan du ikke fiske på de voksne ål. Fisker du ikke på glasålene, kan du fange forholdsvis flere af de voksne ål (gule og blanke).
Det er med andre ord hvert enkelt land, der selv bestemmer, hvilket livsstadie man vil fiske ålene på. Med det frie valg følger også ansvaret for at sikre, at tilstrækkelig mange ål faktisk vokser op og forlader landet for at tage på gydevandring. Landene har derfor også pligt til at måle, at det sker.
Når man fisker glaså,l er der altid en vis mængde, der dør i redskaberne. I dag er priserne på glasål til opdræt i dambrug meget høje. Derfor er det normalt kun de glasål, der dør under fiskeriet, som sælges til restauranter eller syltede (på glas).
Når glasålene er døde og ikke kan sættes tilbage i naturen, er det grundlæggende lige meget, om de destrueres eller bruges til konsum. De er under alle omstændigheder forsvundet fra bestanden. Se også svar på dette spørgsmål: Hvorfor forbyder man ikke glasålsfiskeriet i Sydeuropa?
Stangning af ål anses ikke som en skånsom (eller bæredygtig) fangstmetode. Derfor blev stangning og blusning af ål forbudt overalt i Danmark ved forvaltningsplanens indførelse i 2009, dvs. både i fersk- og i saltvand.
Grunden er, at ål, der fanges ved stangning, meget ofte får alvorlige skader (f.eks. sår eller indre kvæstelser). Derfor kan f.eks. undermålsål ikke genudsættes i levedygtig stand. Læs mere om regler for ålefiskeri. Er du i tvivl om de lokale regler, så spørg altid fiskerikontrollen først - en bøde for ulovligt fiskeri kan blive ret høj.