Fangststatistik for ål

Det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i vore ferske vande er i dag meget begrænset i forhold til tidligere. Igennem de seneste 30 år er erhvervsfiskeriet i mange søer ophørt, bl.a. fordi indtægten fra ålefiskeriet, der rent økonomisk var omdrejningspunktet for fiskeriet, er faldet meget.

Siden 2003 har den årlige fangst i ferskvand svinget mellem 27,5 tons (2003) og 8,5 tons (2008) med en faldende tendens, som dog synes at have fundet et stabilt leje nu. De to vigtigste søer er Arresø og Saltbæk Vig. Siden 2003 er mellem 26 % (2011) og 80 % (2003) af den samlede årlige fangst i ferskvand fanget i Arresø, mens der i Saltbæk Vig er fanget mellem 9 % (2005) og 37 % (2014).

Det er kun en meget lille del af den samlede fangst af ål i Danmark, der stammer fra ferskvand. I perioden 20032017 blev mellem 94 % (2017) og 98 % (2007 og 2008) af den årlige fangst gjort i saltvand. I samme periode har der været en faldende tendens i den samlede årlige fangstmængde fra ca. 600 tons i 2003 til omkring 261 tons i dag (gennemsnit 20152017). Faldet i landinger skyldes bl.a., at man for at opfylde målsætningen i den nationale forvaltningsplan for ål målrettet har arbejdet på at få fangsterne reduceret (se nedenfor).

Ål fangststatistik

Den erhvervsmæssige landing af ål fra danske søer 2003 – 2017. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.

Erhvervsfiskeriet efter ål i Danmark har generelt været faldende siden 1960’erne. Det afspejler, at bestanden af den europæiske ål mindst lige så længe har været i tilbagegang. Det skyldes en faldende tilgang af glasål fra Sargassohavet Årsagerne til den mindre tilgang af glasål er ikke kendt præcis, men der er formentlig tale om en kombineret effekt af flere negative påvirkninger, herunder ødelæggelse af levesteder, spærring af vandringsruter, parasitter, fiskeri, klimaændringer og forurening hvorved færre voksne ål når frem til gydepladserne i Sargassohavet, som er det eneste sted i verden, hvor den europæiske ål gyder.

I 2007 vedtog EU derfor en genopretningsplan for den europæiske ål. Genopretningsplanen indebærer bl.a., at hvert enkelt medlemsland skal lave en forvaltningsplan for ål. Et af målene for forvaltningsplanen er, at 40 % af de blankål, der søger mod havet, frit skal kunne forlade vores ferske vande og begive sig på gydevandring. De 40 % skal beregnes i forhold til den oprindelige bestandsstørrelse, dvs. før tilbagegangen begyndte.

Det har naturligvis betydet, at der med indførelse af den danske forvaltningsplan i 2009 blev lagt en række begrænsninger på fiskeriet efter ål, hvilket forventes at føre til yderligere fald i fangsterne i de kommende år. Således har erhvervsfiskere en personlig licens til at fange ål. Holder en erhvervsfisker op med at fiske, kan licensen ikke overdrages til andre fiskere, og nye licenser oprettes ikke. Derved udfases erhvervsfiskeriet efter ål med tiden.

den erhvervsmaessige fangst af aal.png
Den erhvervsmæssige fangst af ål i ferskvand i Danmark 1903 – 2000, vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og NaturErhvervstyrelsen.

Fiskeri efter ål har langt tilbage været det økonomiske omdrejningspunkt for erhvervsfiskeriet i vores søer. Op til omkring 1970 lå den gennemsnitlige årlige fangst i ferskvand på omkring 200 tons om året, hvoraf hovedparten blev fanget i søer, mens en mindre del blev fanget i vandløb, bl.a. i ålekister. Den tilbagegang, der er sket i fangsterne fra 1970’erne og frem, har derfor medført, at erhvervsfiskeriet på mange søer med tiden blev urentabelt og ophørte. Nedgangen i fangsterne er derfor dels udtryk for en faldende bestand af ål, men også en følge af, at der fiskes efter ål i færre søer end tidligere, hvilket i et vist omfang har forstærket nedgangen i fangsterne.

Her kan du finde de officielle fangster for de seneste 10 år.

Af Michael Ingemann Pedersen og Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskeregler-og-fiskeri/aal/statistik
20 NOVEMBER 2019