Fangststatistik for ål

Det erhvervsmæssige fiskeri efter ål i vore ferske vande er i dag meget begrænset i forhold til tidligere. Igennem de seneste 30-40 år er erhvervsfiskeriet i mange søer ophørt, bl.a. fordi indtægten fra fangst af ål, er faldet meget. Tidligere var ål den suverænt vigtigste art for fiskeriet rent økonomisk.

Siden 2003 har den årlige fangst af ål i ferskvand svinget mellem 27,5 tons (2003) og 8,5 tons (2008) med en faldende tendens, som dog synes at have fundet et forholdsvist stabilt leje nu. De to vigtigste søer er Arresø og Saltbæk Vig. Siden 2003 er mellem 26 % (2011) og 80 % (2003) af den samlede årlige fangst i ferskvand fanget i Arresø, mens der i Saltbæk Vig er fanget mellem 9 % (2005) og 37 % (2014). Der er ingen indberetning af fangst af ål i Saltbæk Vig i 2018 og 2019.

Det er kun en meget lille del af den samlede fangst af ål i Danmark, der stammer fra ferskvand. I perioden 2003 – 2017 blev mellem 94 % (2017) og 98 % (2007 og 2008) af den erhvervsmæssige fangst gjort i saltvand. I samme periode har der været en faldende tendens i den årlige fangstmængde i saltvand fra ca. 600 tons i 2003 til under 200 tons i dag (gennemsnit 2017-2019). Faldet i landinger skyldes bl.a.  målsætningen i den nationale forvaltningsplan om, at reducere, fangsterne så flere ål kan vandre mod gydepladserne (se nedenfor).

Ål fangststatistik   

Den erhvervsmæssige landing af ål fra ferskvand 2003-2019. Data fra Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik.

 

Fangst af ål før 2000

Erhvervsfiskeriet efter ål i Danmark har generelt været faldende siden 1960’erne. Det afspejler, at bestanden af den europæiske ål mindst lige så længe har været i tilbagegang.

Op til omkring 1970 lå den gennemsnitlige årlige fangst i ferskvand på omkring 200 tons om året, hvoraf hovedparten blev fanget i søer, mens en mindre del blev fanget i vandløb, bl.a. i ålekister. Siden er det gået støt tilbage, således var de gennemsnitlige landinger 54 tons om året i 1990’erne og de sidste 10 år (2010-2019) kun 13,7 tons om året.

Fiskeri efter ål har langt tilbage været helt central for økonomien i erhvervsfiskeriet på vores søer. Den tilbagegang, der er sket i fangsterne fra 1970’erne og frem, medførte derfor, at erhvervsfiskeriet på mange søer med tiden blev urentabelt og ophørte. Nedgangen i fangsterne er derfor dels udtryk for en faldende bestand af ål, men også en følge af, at der fiskes efter ål i færre søer end tidligere, hvilket i et vist omfang har forstærket nedgangen i fangsterne.

den erhvervsmaessige fangst af aal.png
Den erhvervsmæssige fangst af ål i ferskvand i Danmark 1903-2000, vist som 10 års gennemsnit. Data fra DTU Aquas arkiv og NaturErhvervstyrelsen.

Forvaltningsplan for ål

Bestanden af den europæiske ål skyldes en faldende tilgang af glasål fra Sargassohavet. Årsagerne til, at der kommer færre glasål til Europa fra Sargassohavet, kendes ikke præcist, men der er formentlig tale om en kombineret effekt af flere negative påvirkninger, herunder ødelæggelse af levesteder, spærring af vandringsruter, parasitter, fiskeri, klimaændringer og forurening. Resultatet er, at færre voksne ål når frem til gydepladserne i Sargassohavet, som er det eneste sted i verden, hvor den europæiske ål gyder.

I 2007 vedtog EU derfor en genopretningsplan for den europæiske ål. Genopretningsplanen indebærer bl.a., at hvert enkelt medlemsland skal lave en forvaltningsplan for ål. Det overordnede mål med

forvaltningsplanen er, at 40 % af blankålene, frit skal kunne forlade vores ferske vande og begive sig på gydevandring. De 40 % skal ses i forhold til den oprindelige bestandsstørrelse, dvs. før tilbagegangen begyndte.

Den danske forvaltningsplan fra 2009 har betydet, at der er lagt en række begrænsninger på fiskeriet efter ål, hvilket forventes at føre til yderligere fald i fangsterne i de kommende år. Således har erhvervsfiskere en personlig licens til at fange ål. Holder en erhvervsfisker op med at fiske, kan licensen ikke overdrages til andre fiskere, og nye licenser oprettes ikke. Derved udfases erhvervsfiskeriet efter ål og der vil først blive åbnet op igen når ålebestanden er kommet på fode og det vil være bæredygtigt at fiske på den.

Her kan du finde de officielle fangster for de seneste 10 år.

Af Michael Ingemann Pedersen og Søren Berg, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer

https://www.fiskepleje.dk/soeer/fiskeregler-og-fiskeri/aal/statistik
27 FEBRUAR 2020