Man kan ganske enkelt kigge ned i vandet, og ved større dybder kan man stikke en rive ned og se, hvad man får med op. Det kan være godt at vide, både hvilke arter, der findes i søen, og hvor store områder samt hvor dybt, de er udbredt i. Derfor kan man undersøge flere områder i søen, evt. efter et kort, der er delt ind i felter eller transekter (tværsnit).
Selv om vandet er blevet klart igen efter nogle år med uklart vand, er det ikke sikkert, at planterne kommer af sig selv. Det kan skyldes, at der ikke er planter i nærheden, som de nye planter kan brede sig fra, eller at der ikke er plantefrø i søbunden, som kan spire. Det kan også skyldes at nye planteskud, der vokser op, bliver ædt, f.eks. af fugle.
Hvis man skal forsøge sig med udplantning af vandplanter, skal søens forhold være egnede til det. Der skal først og fremmest være lys nok, dvs. man kan ikke plante planter ud, hvis vandet er for uklart. Søbunden skal også være fast, helst med sand, så planterne ikke bliver revet op med vinden.
Det kræver en del arbejde at etablere nye planter i en sø, og det er svært at få til at lykkes. Det kan være et problem, at fugle spiser de nye planter, og man kan være nødt til at beskytte områderne med hegn, indtil et større planteområde er vokset op.
Ikke alle arter egner sig til udplantning. Man anbefaler ikke at udplante vandpest, da det er en invasiv art, der kan gro stærkt og være svær at styre.
Man bør altid hente sine vandplanter i et nærtliggende vandområde, og man skal søge om tilladelse hos Naturstyrelsen eller kommunen for at sætte planter ud. Årsagen er, at man ikke bør sprede vandplanter, der ikke hører naturligt hjemme i søen. Man skal også sikre sig, at man ikke spreder fiskesygdomme eller andet, der kan sidde på vandplanterne, f.eks. vandremuslinger.
Græskarpen er en fremmed art i den danske natur og derfor ikke en art, man normalt kan få tilladelse til at sætte ud.
Derudover er det en dårlig ide, at udsætte græskarper for at komme for mange vandplanter til livs. Græskarperne spiser ganske vist en del af vandplanterne, men de river mange op, som de ikke æder, og har også vist sig at kunne have en dårlig effekt på søens miljø.
I praksis er det meget vanskeligt at udsætte det "rigtige" antal græskarper, så enten sker der ikke rigtig noget, eller også æder de udsatte græskarper rub og stub. I det sidste tilfælde vil man derefter ofte opleve, at søvandet bliver meget uklart af alger. Det skyldes, at de næringsstoffer, som alle planterne indeholdt, nu er tilgængelige for algerne. Græskarperne optager kun en meget lille andel af næringsstofferne, resten ender via græskarpens afføring i søen.
Det har også andre negative effekter på søens miljø, når vandplanterne forsvinder. Læs mere om vandplanters betydning.
Derfor anbefales det ikke at udsætte græskarper. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at udsætning af græskarper både kræver en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 31 (skal søges ved Naturstyrelsen) samt efter fiskerilovens § 63 (søges ved fiskerikontrollen/NaturErhvervstyrelsen).