Sandbunden er som en ørken for fisk og smådyr.
En trussel mod gydebankerne er sand og jord, som skyller ud i vandløbene fra marker og veje, ofte pga. manglende dyrkningsfrie bræmmer (se billederne nedenfor). Sand og jord lægger sig som et låg på gydebankerne og lukker derved de fine kanaler og hulrum i gydegruset. Der er stor risiko for, at æggene bliver kvalt nede i de tilsandede gydebanker.
En vigtig del af kommunernes vandløbsrestaurering består derfor i at udlægge gydegrus, samt at reducere risikoen for, at gydeområderne tilsander. Udlægning af gydegrus og etablering af sandfang bidrager til, at en stor del af ørredæggene overlever. Se resultatet fra sådanne restaureringsprojekter.
Betydelige mængder sand bliver aflejret på brinken ved stor vandføring (tv.). Efter store vandføringer ligger der sand på brinker og på gydebankerne nede i åen (th.).
Naturlige og regulerede vandløb
De danske vandløb har især igennem de sidste 100 år gennemgået store forandringer. Næsten alle danske vandløbsstrækninger (98 %) er på et tidspunkt blevet reguleret og ofte uddybet på kortere eller længere strækninger. Denne fysiske behandling af vandløbene er foretaget for at sikre en hurtig afvanding fra landbrugsarealerne.
For at fastholde vandløbenes evne til effektivt at aflede vand, er vedligeholdelse af vandløbene nødvendig. Denne har ofte været hårdhændet med maskinel oprensning, hvor aflejret materiale opgraves. Endvidere foregår der mange steder hyppig grødeslåning. Dårlige fysiske forhold og dårlig vandkvalitet har tilsammen betydet at dyre- og plantelivet blev påvirket negativt med få arter.