Skjern Å ved Nørre Grene

Opgangen af laks i Skjern Å i 2025

torsdag 15 jan 26
|

I Skjern Å-systemet er opgangen i 2025 estimeret til 4.227 laks.


Undersøgelsens udførelse og resultater

I Skjern Å-systemet blev der elfisket i perioden fra den 27. oktober til den 11. november 2025 i hovedløbet samt i Vorgod Å og Omme Å. Der blev i alt fanget og PIT-mærket 429 laks.

I perioden fra den 1. til den 9. december 2025 blev der igen elfisket i hovedløbet af Skjern Å, Vorgod Å, Omme Å samt i Rind Å. Ved anden befiskning blev der i alt fanget 402 laks, hvoraf 40 var genfangster. Samlet set svarer dette til, at der i undersøgelsen er registreret 791 individuelle laks. Laksene målte mellem 56 og 116 cm, med en gennemsnitslængde på 76 cm. 

På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2025 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet til 4.227 laks. I fiskesæsonen 2025 blev der ikke hjemtaget laks på grund af en kvote på 0 laks.

Af de undersøgte fisk i 2025 var ca. 44 % grilse (≤ 73 cm). Grilse er laks, der kun har opholdt sig én vinter i havet. I denne gruppe var der en tydelig overvægt af hanner, som udgjorde 86 %, hvilket er et normalt mønster for atlantiske laksebestande. Af alle registrerede laks var 54 % hanner og 46 % hunner. Gennemsnitslængden var 66 cm for grilse og 84 cm for laks, der havde opholdt sig mere end én vinter i havet.

Siden efteråret 2010 er alle udsatte laks i Skjern Å-systemet blevet fedtfinneklippet, så det er muligt at skelne mellem vilde (dvs. laks som stammer fra naturlig reproduktion i vandløbet) og udsatte laks. Af de laks, der vandrede ind for at gyde i Skjern Å-systemet i 2025, stammede 69 % fra naturlig reproduktion og 31 % fra udsætninger. Denne fordeling mellem vilde og udsatte laks var identisk med den, der blev fundet i undersøgelsen i 2024.

Tabellen viser udviklingen i den estimerede gydebestand af laks i Skjern Å-systemet, antallet af laks hjemtaget af lystfiskere samt den totale estimerede lakseopgang. Den estimerede totale opgang af laks er beregnet ved at summere hjemtagne laks med den estimerede gydebestand. I 2025 blev alle laks fanget af lystfiskere i Skjern Å-systemet genudsat, da kvoten var fastsat til 0 laks. Desuden viser tabellen andelen af vilde laks i forhold til udsatte laks. Disse kan adskilles ved, at fedtfinnen er fjernet på udsatte laks.

Laks

Gydebestand         

Hjemtaget

Opgang

Vilde laks

2025

4.227 (3.057-5.396)

0

4.227 (3.057-5.396)

69 %

2024

2.659 (1.976-3.342)

60

2.719 (2.036-3402)

69 %

2023

4.320 (2.215-6.425)

342

4.662 (2.557-6.767)

61 %

2022

7.180 (5.210-9.149)

373

7.553 (5.583-9.522)

62 %

2019

5.580 (3.534-7.625)

317

5.897 (3.851-7.942)

51 %

2018

415

47 %

2017

5.207 (3.234-7.180)

314

5.521 (3.548-7.494)

57 %

2016

3.128 (2.711-3.545)

306

3.434 (3.017-3.851)

53 %

2013

2.223 (1.494-3.560)

254

2.477 (1.748-3.814)

2011

3.826 (2.381-5.271)

332

4.176 (2.381-5.271)

2008

2.598 (2.232-2.964)

501

3.099 (2.733-3.465)

Info: Tallene i parentes viser et 95 %-konfidensinterval.

 

Her kan du læse mere om laks:

                                                               Unglaks i 2019 og 2023 

                                                               Unglaks i 2020, 2022 og 2023

                                                               Unglaks i 2021

  • Laksebestanden i Sneum Å      Opgangen af laks i 2020 og 2015

  • Laksebestanden i Kongeå         Opgangen af laks i 2023, 2017

  • Laksebestanden i Ribe Å          Opgangen af laks i 2021, 2017, 2014, 2012 og 2009

                                                               Unglaks i 2019 og 2022

Ønsker du at få nyhedsbrev med information om laks så tilmeld dig fiskeplejens nyhedsbrev

Af Martin Hage Larsen, Niels JepsenFinn Sivebæk og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.





https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=69f734d4-cf3e-41c0-be13-d963bf407169
15 JANUAR 2026