Plante træer langs vandløb

Træernes rødder giver gode skjulesteder for fisk

Vandløbene løber i dag i mere åbne arealer end tidligere. Det betyder at vandløbsplanterne får meget mere sol og dermed bedre vækstbetingelser. Vandplanterne bliver derfor ikke bortskygget, som det var tilfældet tidligere.

Med henblik på både at bortskygge vandplanter og give bedre levebetingelser for fisk er det brugt at plante træer på meget lysåbne strækninger. De mest anvendte træer er rødel, eg, ask, pil og æble. Rødel kan tåle, at rødderne står i vandfyldt jord. Træroden kan på ældre træer skabe optimale skulesteder for fisk når de står langs med vandkanten. 

Træer er gode levesteder for smådyr, som kan falde i vandet og blive til føde for fisk. Endvidere kan vandinsekter leve af nedfald fra træer og buske og dermed øge produktionen i vandløbene til gavn for fiskene. Træer, der vælter ud i vandløbene, udgør ofte særdeles gode skjulesteder for alle typer fisk. Mere information om træer i vandløb.

Det kræver tilladelse fra kommunen at plante træer langs med bække og åer.

Træer kan bortskygge grøde

Dødt ved, altså døde træer og grene, kan indgå som virkemiddel sammen med udlægning af grus og sten, når man genskaber mere varierede fysiske forhold i vandløb.

Her er mere info om anvendelse af døde træer og grene i restaureringsprojekter. Læs faktablad om anvendelse af døde træer og grene - udgivet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

https://www.fiskepleje.dk/Vandloeb/restaurering/traeer
6 DECEMBER 2024