Mange små ørreder bliver ædt af rovfisk og fugle. Denne aborre havde lige ædt en lille ørred, da den blev fanget ved en af DTU Aquas fiskeundersøgelser ved søørredens gydeområder i Gudenåen opstrøms Mossø.
Søørreden er en god miljøindikator
Søørreden kræver gode miljøforhold i både søer og vandløb, inkl. frie muligheder for at passere op- og nedstrøms mellem søen og gydevandløbene.
Den æder bl.a. fisk, men bliver også selv ædt af fisk, fugle og andre rovdyr som mink og odder, også i gydevandløbene. Desuden foregår der et vist fiskeri efter søørreder de steder, hvor der er en egentlig bestand.
Derfor kan der være flere årsager til en evt. dårlig søørredbestand.
Søørreden stiller mange krav til vandmiljøet
En dårlig søørredbestand i en ellers egnet sø eller i tilløb til søer kan således være tegn på f.eks.
-
dårlig vandkvalitet i søen eller i tilløbene
-
dårlige passagemuligheder til og fra gydevandløbene
-
dårlige gydemuligheder i søens tilløb
-
mange rovfisk og fiskeædende fugle og pattedyr
-
for høj vandtemperatur eller dårlige iltforhold i søen
-
et kraftigt fisketryk.
Søørreden har problemer ved opstemninger i vandløb
En række undersøgelser i Gudenåen opstrøms Mossø, som fra naturens hånd er et enestående gydevandløb for søørreden, har vist, at menneskeskabte opstemninger er særdeles ødelæggende for søørredbestanden. Problemet skyldes dels, at fiskene ikke kan finde forbi opstemningerne på deres op- og nedstrøms vandringer mellem Mossø og gydevandløbene, dels at opstemningerne har ødelagt søørredens gydeområder på de kilometerlange strækninger, der er påvirket af opstuvning af vand fra dæmningerne.
Stort smolttab ved opstemninger
En undersøgelse har vist, at ca. 70 % af de ørredsmolt, der kommer fra vandløbene opstrøms Vestbirk Vandkraftværk, ikke kan finde forbi opstemningen på deres vandringer mod Mossø. Det drejer sig om smolt fra mere end 100 km vandløb.
Tilsvarende problemer for havørredsmolt er fundet ved andre opstemninger.
Store gydeområder er ødelagt opstrøms opstemninger
I 2008 fjernede Naturstyrelsen en dæmning i Gudenåen ved Vilholt Mølle, så der blev skabt fri fiskepassage, og søørredens gydeområder blev genskabt i møllesøen og et par kilometer opstrøms.
Der kom straks en meget stor ørredbestand fra søørredens gydning opstrøms Vilholt, og bestanden nedstrøms møllen blev 2-3 doblet. Fjernelsen af dæmningen har nu øget ørredbestanden i Gudenåen med mindst 4 ørreder pr. m vandløb på en flere kilometer lang strækning, hvilket i sig selv giver en øget smoltudvandring til Mossø på mange tusind fisk. Desuden må det forventes, at der tidligere har været et smolttab ved Vilholt Mølle, som nu er elimineret.
Der er dog stadig et stort problem ved Vestbirk, hvor de fleste smolt ikke kan finde forbi, og hvor en kilometerlang strækning af den oprindelige Gudenå med enestående gydemuligheder for søørred ligger på bunden af vandkraftsøen.
Menneskeskabte søer i vandløb, bl.a. vådområder
I de senere år er der etableret mange søer i vandløbene med det formål at rense for kvælstof.
Det har medført, at mange ørredsmolt ikke kan finde gennem søerne på deres nedstrøms vandringer. Det sker, enten fordi de bliver ædt af rovfisk og fugle i søerne eller ikke kan finde igennem søerne i den periode, de vandrer.
Enkelte steder er de nydannede søer så store, at nogle af smoltene måske kan overleve i søerne som søørreder, men det er sjældent, idet de fleste søer er meget lavvandede og bliver så varme om sommeren, at ørrederne ikke kan klare sig.
Hvis man vil sikre naturlige ørredbestande i vandløbene, må det derfor frarådes at skabe unaturlige søer og opstemninger i vandløbene.
Fugle og rovfisk
Rovfisk som gedde, sandart og aborre æder gerne ørreder, og det er påvist, at både sandart og gedde om foråret kan samle sig de steder, hvor ørredsmolten skal passere.
Smolttabet kan være stort i søerne, hvor fugle som fiskehejre og skarv også æder mange smolt. Ved en af DTU Aquas undersøgelser i Tange Sø blev f.eks. mindst 60 % af smoltene ædt af fugle og rovfisk.
Der har i en del år været en stor bestand af søørred i Hald Sø, men bestanden er blevet mindre i de senere år, efter at der er kommet en skarvkoloni ved søen. DTU Aqua har bl.a. påvist, at skarven har medført en årlig dødelighed på 21 % af ørrederne i søen, og at hejren og skarven tilsammen har fjernet mindst 37 % af bestanden i søen og 10 % i søens tilløb. Desuden er en del ørreder i søens tilløb forsvundet, uden at årsagen kan påvises, men de kan f.eks. være ædt af mink eller odder.
Af Jan Nielsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.