Pighvarren er en af de marine arter, der er satset mest på i forbindelse med udsætning af fisk i saltvand.
Pighvarren kan blive stor – der er registreret eksemplarer på op til ca. 25 kg – den lever nær kysten og er derudover en god spisefisk. Disse faktorer gør den til en eftertragtet fisk at fange. Derfor er pighvarren også en af de marine arter, der er satset mest på i forbindelse med udsætning af fisk i saltvand.
Tidligere benyttede man kommercielt opdrættede pighvarre til udsætning. Udsætning af disse fisk er dog stoppet. Af genetiske hensyn skal de fisk, der udsættes nu, stamme fra vilde fisk fra samme lokale område, da det har vist sig, at disse fisk overlever og klarer sig bedre end de kommercielt opdrættede, fordi de er bedre tilpasset de lokale omgivelser.
T.v.: Pighvarrer stryges enten lige efter, de er fanget, eller de tages levende med til opdrætsstedet, hvor de stryges. T.h.: Pighvarreudsætning foregår ofte fra båd. Foto: Mads Christoffersen.
Udsætningsfisk må ikke være for små
Når man skal sætte fisk ud, er det vigtigt at finde det tidspunkt, hvor chancen, for at de overlever, er størst.
For pighvarrer er der muligvis en kritisk periode, når de begynder at leve på bunden i stedet for i de frie vandmasser. De er på det tidspunkt omkring 3 centimeter lange og lever fortrinsvis på dybder under 1 meter. I takt med at de vokser, indtager de også det lidt dybere vand, og 10 centimeter lange pighvarrer finder man ned til en dybde på 5 meter. Denne ændring i den foretrukne vanddybde betyder, at det tilgængelige areal for pighvarrerne bliver 10-doblet.
De 3 centimeter store pighvarrer konkurrerer om føden med skrubber, som er noget mere udbredte. Denne fødekonkurrence forsvinder dog, inden pighvarren bliver 10 centimeter, fordi pighvarrer af denne størrelse primært spiser mysider og småfisk, som ikke indgår i skrubbens diæt.
For at undgå denne kritiske periode i pighvarrens opvækst anbefaler DTU Aqua, at pighvarrer er over 6-7 centimeter, når de sættes ud.
Transport til udsætningsstedet
Transporten af pighvarreyngel til udsætningsstedet foregår ofte med lastbil, hvor fiskene bliver opbevaret i iltet vand ved en temperatur svarende til den, de er blevet opdrættet ved.
Undersøgelser har vist at pighvarrer umiddelbart efter udsætning foretrækker at opholde sig på vanddybder omkring 1,5-2 m. Derfor prioriteres denne dybde ved udsætning. Der benyttes mindre både til udsætning. De udsatte fisk svømmer direkte mod bunden og forbliver kystnært sommeren igennem.
Udsætningssteder
Der er sat pighvarrer ud i de indre danske farvande siden 1991.
Pighvarrer findes primært på åbne sandkyster, men forskning har vist, at de også vokser godt i beskyttede fjorde og bugter. Ved udsætning er det vigtigt at vælge et egnet miljø. Pighvarrer bliver ofte i området, hvis de sættes ud i et egnet miljø.
Pighvarrer vil ha' fisk!
DTU Aqua har undersøgt væksten hos pighvarrer udsat i tre forskellige områder for at bedømme, hvilken type områder der er bedst egnede som udsætningsområde. Undersøgelserne viste, at pighvarrers vækst var bestemt af antallet af småfisk, som er tilgængelige som føde. Hvis der ikke er småfisk nok, spiser pighvarrer rejer og andre skaldyr, som er sværere at fordøje end fisk.
Fanger du en pighvarre med mærke?
Hvis du fanger en pighvarre med mærke, vil DTU Aqua gerne have mærket tilsendt samt så mange informationer om fisken som muligt, f.eks. (længde (cm), vægt (g), fangststed og dato. Du får 60 kroner for hvert mærke, du indsender med tilstrækkelig information.
Læs, hvad du gør, hvis du fanger en fisk med mærke
Læs mere om pighvarrer
Kontakt: Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.