Fiskeyngel, der skal bruges til udsætning, opdrættes i særlige anlæg og fodres med vandlopper, som er deres naturlige foder.
I Danmark opdrættes marine fisk i larvestadiet i udendørs betonbassiner eller jorddamme med presenninger over.
De fleste havfisk er væsentligt sværere at opdrætte end f.eks. laksefisk. Årsagen er, at deres fiskelarvers fordøjelsessystem ikke er færdigudviklet, når de er i stand til at begynde at spise, og at de derfor ikke kan spise tørfoder, som lakse- og ørredyngel kan. Man er i stedet nødt til at anvende levende foder i form af vandlopper og anden dyreplankton, som er vanskeligere og mere arbejdskrævende at producere end tørfoder.
Fangst af skrubbelarver i udendørs jorddam på Venø Fish Farm.
Dyrkning af levende foder
Når man skal producere levende foder til saltvandsfisk, starter man med at fylde havvand i opdrætsbassiner eller -damme. Vandet er filtreret, så kun alger kan komme igennem. Når algerne er blomstret op, tilsættes vandlopper og andet dyreplankton, som er filtreret fra havvand. Algerne fungerer nu som foder for dyreplanktonet.
For mange af de arter af vandlopper, der optræder i danske farvande, tager det 2-3 uger fra et æg er produceret, til den vandloppe, der kommer ud af ægget, kan producere nye æg.
Man kan dyrke foderet direkte i de bassiner eller damme, hvor fiskeynglen går, men som regel bruger man en dam eller et bassin udelukkende til produktion af dyreplankton.
Det bedste er at lade dyreplankton vokse igennem flere generationer, før de anvendes som foder til fisk, da de er mellemvært for en række parasitter. Når larver og fisk ikke er til stede, går parasitterne til grunde, og man har derefter en forholdsvis 'ren' kultur af dyreplankton.
Metoden med opfodring af fiskelarver på levende foder blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne til opdræt af pighvar. I dag bruges den også til produktion af skrubber.
Vandloppen Acartia tonsa - som larve (nauplius) og som voksen. Vandloppen bruges som foder i opdræt af saltvandsfisk.
Naturligt foder giver mere levedygtige fisk
Dyreplankton som hjuldyr og Artemia naupliier nemmere at have med at gøre end vandlopper, og derfor anvendes disse som foderorganismer til opdræt af marine fisk i nogle europæiske lande. Men de indeholder ikke de fedtsyrer, proteiner og vitaminer, som marine fisk har behov for. Saltvandsfisk bør derfor fodres med vandlopper, som er det, de normalt spiser i naturen.
Hvis fiskelarverne ikke får den rigtige sammensætning af fedtsyrer i foderet, mens de er helt små, kan den dårlige ernæring have betydning for deres udvikling. Ved dårlig ernæring kan nogle mangler den normale farvetegning på oversiden og have større eller mindre hvide områder i stedet for den normale pigmentering. Det kan have betydning for deres camouflage, både over for rovdyr og byttedyr, og dermed deres overlevelsesevne. Andre kan få problemer med deres fysiologiske udvikling eller få problemer med at klare vintertemperaturen, når de er et år gamle, hvis de ikke har fået den rigtige føde som yngel.
Kontakt: Josianne Støttrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.