Når kvoter for laks i vestjyske vandløb fastsættes, skelner man mellem grilse (mindre laks) og storlaks baseret på fiskens længde. Nye undersøgelser viser, at længdegrænsen bør flyttes fra 75 cm til 73 cm, så grilse fremover defineres som laks på maks. 73 cm.
Den Store Lakseundersøgelse, som DTU Aqua og Dansk Center for Vildlaks står bag, har givet en unik mulighed for at finde sammenhænge mellem livshistorie og størrelse hos vestjyske laks. Livshistorien opdeles typisk i henholdsvis grilse, som har været 1 år i havet, inden de vender tilbage til vandløbet, og storlaks, som har været flere år i havet.
Denne opdeling er vigtig for at sikre en balanceret udnyttelse af grilse og storlaks og gennemføre den bedst mulige forvaltning af laks med forskellige livshistorier.
På baggrund af prøvetagning af opgangslaks fanget i forbindelse med bestandsanalyser og indsamlinger af moderfisk fra Skjern Å har DTU Aqua analyseret 324 laks, som alle stammer fra moderfisk fanget i 2015. Slægtskabet og dermed den præcise alder blev identificeret ved hjælp af fedtfinneklipning og genetiske analyser, mens antal havår blev fastslået ved hjælp af analyser af skæl. Af de 324 fisk kunne 132 fisk klassificeres som grilse, mens 192 fisk var storlaks.
Præcis skillelinje giver bedre forvaltning
Sammenhængen mellem livshistorie og kropslængde ses i figur 1. Figuren viser en forholdsvis klar skillelinje ved 73 cm mellem grilse (blå søjler) og storlaks (orange søjler). Således har 98,5 % af alle grilse en kropslængde, der er mindre end eller lig 73 cm, og tilsvarende har 98,4 % af storlaksene en kropslængde over 73 cm. Det betyder, at kun 1,6 % af grilse og 1,5 % af storlaks laks bliver fejl-klassificeret, hvis man anvender en skillelinje på 73 cm. Hvis skillelinjen i stedet sættes ved 75 cm, som er den nuværende grænse, der anvendes i kvotefordelingen, bliver 7,8 % af alle storlaks fejlagtigt klassificeret som grilse.
Figur 1. Længde af laks og antal laks med en angivelse af om laksen var grilse (blå søjler) eller storlaks (orange søjler). Den grønne pil angiver en skillelinje på 73 cm mellem grilse og storlaks.
Laksebestandene skal være robuste for at kunne overleve
Målsætningen med forvaltningen af de vestjyske laks er at sikre et bredt genetisk fundament, som kan medvirke til at sikre laksens overlevelse og tilpasningsevne til fremtidens miljø- og klimaforhold. I den forbindelse er det vigtigt at bevare de forskellige livshistorie-typer, som er delvist under genetisk kontrol. Derfor er det vigtigt med en balanceret udnyttelse af henholdsvis grilse og storlaks. Dette kan opnås ved at splitte den totale laksekvote i to i forhold til længden på laksene, og hvor størrelsesgrænserne naturligvis så præcist som muligt skal reflektere livshistorierne, selvom et lille overlap ikke kan undgås.
Den nye viden bliver indarbejdet i forvaltning i laksekvoter for fiskesæsonen 2022
Baseret på den nye og mere præcise viden om længdefordelingen af grilse og storlaks bliver kvotegrænsen flyttet til 73 cm fra 2022-fiskesæsonen.
Længde og vægt på opgangslaks kan ændre sig over tid, f.eks. i forbindelse med ændringer i havmiljøet, så DTU Aqua vil fortsat monitere længdefordelingen blandt grilse og storlaks i forbindelse med kvotegrænsen.
Adaptiv forvaltning af laksebestandene er en succes – læs mere om adaptiv forvaltning og de danske laksebestande.
Af Dorte Bekkevold, Einar Eg Nielsen, og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Her kan du læse mere om laks:
- Laksebestanden i Varde Å i 2019, 2016, 2014, 2012 og 2003
- Laksebestanden i Storå i 2018, 2015, 2013 og 2010
- Laksebestanden i Ribe Å i 2017, 2014, 2012 og 2009
- Laksebestanden i Skjern Å i 2019, 2018, 2017, 2016, 2013, 2011 og 2008
- Laksebestanden i Sneum Å 2021 og 2015
- Laksebestanden i Kongeå i 2017
- Laksebestanden i Vidå i 2020
- Laksebestanden i Brede Å 2021
- Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017
- Laksens biologi
- Undersøgelse af danske laksebestande
- Forvaltning af laksebestandene med laksekvoter
- Laksesmolt har svært ved at passere kraftværkssø
- Udsætning af laks
- Genetiske undersøgelser af laksebestandene
- National forvaltningsplan for laks
- Opdræt af laks til udsætning
- Trusler mod laksen
- Engelsk oversigtsrapport om laksens biologi og økologi