Torsk klar til mærkning

Torsk fra forskellige bestande kan have forskellige fødepræferencer, selvom fiskene lever side om side i samme område

tirsdag 28 sep 21
|

Torsken betegnes ofte som opportunist med appetit på de fleste fødeemner, men resultaterne fra et forskningsprojekt om torskens adfærd og valg af føde viser nu en anden side af den højt værdsatte rovfisk.

Torsk fra forskellige bestande havde nemlig forskellige fødepræferencer, selvom fiskene levede side om side i samme område.

Torsken er en rovfisk med vid udbredelse i tempererede farvande som dem, der omgiver Danmark, herunder Vesterhavet, Skagerrak, Kattegat, Lillebælt og Øresund. Torsken er en vigtig art for både det kommercielle og rekreative fiskeri, og den har stor biologisk betydning i de marine økosystemer. Her bidrager torsken gennem sin fødesøgning bl.a. til at kontrollere f.eks. bestanden af krabber og søpindsvin, som i torskens fravær kan brede sig meget og have stor negativ indflydelse på et økosystems balance.

Torsk kan spise ude, men gyde hjemme

Torsken kan inddeles i en række underbestande, der hver især gyder i relativt afgrænsede områder. Udenfor gydesæsonen kan torskene fra de enkelte underbestande leve langt fra gydeområderne. Det ser man eksempelvis hos nordsøtorsken, hvor æg og larver fra gydningen i Nordsøen kan drive i stort antal til Skagerraks kyster, hvor de slår sig ned side om side med individer fra lokale bestande af fjordtorsk. Her kan nordsøtorskene leve i flere år, inden en del af dem vender tilbage til Nordsøen som voksne for at gyde. En lignende situation gør sig gældende for andre underbestande af torsk flere steder i de indre danske farvande.

Når fisk fra flere bestande lever i det samme område, er det relevant at forstå, om de har samme roller i de lokale økosystemer. Har de ikke det, vil de både påvirke systemet på forskellige vis, men deres egen underbestand vil også selv blive påvirket forskelligt, hvis f.eks. sammensætningen af bytteemner ændrer sig.

Undersøgelse af adfærd og fødevalg hos torskene

DTU Aqua har i samarbejde med Aarhus Universitet og Havforskningsinstituttet i Norge undersøgt, om nordsøtorsk og lokale fjordtorsk fra den sydnorske Sandnesfjord har samme fødepræferencer og adfærd.

Undersøgelsen blev gennemført ved en kombination af elektronisk mærkning og vævsprøver taget fra torsk, som blev fanget og siden genudsat i fjorden. De elektroniske mærker afslørede fiskenes adfærd ved at udsende en unik kode, som blev registreret af dataloggere (lyttestationer) placeret i fjorden, når fiskene bevægede sig rundt. Vævsprøverne blev brugt til at fastslå fiskenes bestandsmæssige ophav gennem genetiske analyser og afslørede sammensætningen af udvalgte isotoper i fiskene. Isotoperne kan fortælle om fiskenes fødepræferencer.

Studiet fandt store individuelle forskelle på, hvor stort et område torskene brugte til deres fødesøgning. Nogle individer opholdt sig indenfor de samme få hundrede meter af fjorden, mens andre svømmede rundt i kilometerstore områder. Dette gjaldt både nordsøtorskene og de lokale fjordtorsk, så her var der ingen generel forskel på de to typer torsks adfærd i fjorden.

Begge typer torsk var samtidig fordelt nogenlunde ligeligt gennem fjorden. Det var f.eks. ikke sådan, at nordsøtorskene opholdt sig mindre i de indre dele af fjorden end de lokale torsk. Til gengæld forlod en stor del af nordsøtorskene fjorden i efteråret og vinteren, hvor de muligvis svømmede til Nordsøen for at gyde.

Isotoper afslører fiskenes fødepræferencer

Studiet undersøgte fødebiologien hos torskene ved hjælp af analyser af stabile isotoper af kvælstof (δ15N) og kulstof (δ13C) i fiskenes muskelvæv. Forskellige fødeemner har forskellige indhold af disse isotoper, som kan genfindes i torskenes muskelvæv. Det særlige ved de to isotoper er, at de kan afsløre, om torskene spiser bundlevende bytte eller bytte fra den åbne vandsøjle. Torskene får højere værdier af isotoperne i musklerne, jo mere de lever af bundlevende dyr. Spiser fiskene i stedet mest dyr fra den åbne vandsøjle, får de lavere værdier af isotoperne i musklerne.

Da forskerne gennemgik prøverne fra fiskene, viste det sig, at niveauet af begge isotoper var signifikant højere hos de lokale fjordtorsk sammenlignet med de nordsøtorsk der opholdt sig i fjorden. De lokale fjordtorsk så altså ud til at være mere orienteret mod bundlevende dyr, som f.eks. krebsdyr og rejer i deres fødesøgning. Nordsøtorskene spiste derimod i højere grad fødeemner fra den åbne vandsøjle, som f.eks. fisk og krill.

Spiller torsk fra forskellige bestande forskellige roller i økosystemerne?

Undersøgelsen viser, at torsks fødesøgningsadfærd kan være forskellig og muligvis i nogen grad nedarvet afhængig af, hvilken bestand de kommer fra. Dermed kan torsk fra forskellige bestande have forskellig indflydelse på f.eks. bundfaunaen i et område. Samtidig kan fiskene muligvis blive ramt forskelligt af ændringer i miljøet, f.eks. iltsvind ved bunden eller ændringer i sammensætningen af byttedyr i de områder, hvor de søger føde. Dette er væsentligt i et område som de danske farvande, hvor torsk fra flere forskellige oprindelsesområder lever de samme steder, og hvor bundfaunaen påvirkes kraftigt af f.eks. råstofindvinding, klapning (dumpning af sand, mudder o.l.), bundtrawling og iltsvind.

Havbunden i danske farvande påvirkes af menneskelig aktivitet, der i forskelligt omfang kan ødelægge levestederne for fisk og andre organismer.

Kort over Sandnesfjorden. Lytteposterne der registrerede de elektronisk mærkede fisks vandringer er markeret.

Kort over Sandnesfjorden. Lytteposterne der registrerede de elektronisk mærkede fisks vandringer er markeret.

Link til den videnskabelige artikel om undersøgelsen af torsk adfærd og fødepræferencer

Læs mere om torsk

Torskens biologi

Flere stenrev giver flere torsk

Mange flere torsk efter nye stenrev

Stenrev af kampesten i Sønderborg Bugt

Restaurering af kystnære områder

Gåden om kollaps af stort fiskeri er løst

Torsk elsker kutlinger

Af Martin Lykke Kristensen (DTU), Esben Moland Olsen (IMR), Even Moland (IMR), Halvor Knutsen (IMR), Peter Grønkjær (AU), Anders Koed (DTU), Kristi Källo (DTU) og Kim Aarestrup (DTU).

Finansiering

Undersøgelsen blev gennemført med finansiering fra EU's Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak-program (projekterne ”MarGen” og MarGen_II”)” samt Oslofjordfonden, det norske marine forskningsprogram, det norske ministerium for handel, industri og fiskeri samt danske fisketegnsmidler
https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=%7B4CBD98A4-84E4-48E1-B171-17A78B644ED1%7D
28 NOVEMBER 2021