Undersøgelse af skrubbens adfærd og vækst
Fra 1993 til 2004 blev der udsat cirka 390.000 skrubber i Limfjorden og de tilstødende brakvandsområder Hjarbæk Fjord og Kilen. Af disse var cirka 58.000 mærkede med et synligt mærke. DTU Aqua har undersøgt, hvor fiskene svømmede hen, og hvor hurtigt de voksede, efter at de blev udsat i Limfjorden.
Undersøgelserne har delvis været baseret på oplysninger fra fiskere, der fangede mærkede skrubber. Derudover har DTU Aqua selv fanget en del af de udsatte skrubber umiddelbart efter udsætning og op til få måneder efter.
Skrubbe med mærke, som sikrer, at de udsatte fisk kan identificeres, hvis de bliver fanget.
Lille genfangst
Ved alle udsætningerne i selve Limfjorden var genfangstprocenten meget lav (under 1 %), mens den i brakvandsområderne Hjarbæk Fjord og Kilen var noget højere (5-23 %). Der blev ikke ved nogen af udsætningerne genfanget udsatte skrubber, der var ældre end 2 år.
Der kunne ikke spores nogen sammenhæng mellem antallet af udsatte skubber og antallet af skrubber fanget af erhvervsfiskere eller under biologernes prøvefiskeri efter udsætningerne.
Skrubber genfanget uden for Limfjorden
Til trods for de meget få genfangster kunne man spore visse tendenser i den måde, skrubberne spredte sig på.
Ved udsætningerne i den østlige del af Limfjorden spredte de udsatte skrubber sig hovedsageligt østpå og ud i Kattegat. I den vestlige del spredte de sig vestpå og helt ud i Nordsøen. I den midterste del spredte de sig både mod øst og vest.
Mest stationære var fiskene udsat i Skive fjord. Også i brakvandsområderne Kilen og Hjarbæk Fjord blev langt de fleste genfangster gjort i udsætningsområdet.
Det er uvist om det er dårlige fødeforhold på dybere vand, rovdyr eller andet, der var årsag til de få genfangster af skrubber.
Skrubberne voksede hurtigt
Hos de mærkede skrubber blev der for 1-årige skrubber fundet vækstrater i vækstsæsonen på 0,5-0,9 mm/dag og for skrubber yngre end 1 år vækstrater på 0,9-1,6 mm/ dag.
De udsatte skrubber var i stand til at nå mindstemålet (25,5 centimeter) allerede i slutningen af anden eller i starten af tredje vækstsæson, hvilket er usædvanlig godt.
Udsætningerne har sandsynligvis ikke hjulpet bestanden i Limfjorden
Resultaterne fra udsætningerne 1992-2004 og andre undersøgelser i Limfjorden tydede på, at en tidligere gydebestand i den centrale/sydlige del af Limfjorden var forsvundet, og at Limfjordens skrubber kom fra Nordsøen og Kattegat. De fleste skrubber i fjorden overlevede ikke eller blev ikke i fjorden, til de var blevet gydemodne.
Væksten hos de udsatte skrubber var usædvanlig god, hvilket tyder på, at der ikke var mangel på føde for skrubbeyngel på lavt vand i Limfjorden, og at der var et stort uudnyttet fødegrundlag for fiskeyngel på disse lavvandede områder. Dette kunne potentielt udnyttes af udsatte skrubber.
Da disse imidlertid "forsvandt", før de blev gydemodne, resulterede udsætningen af opdrættede skrubber sandsynligvis ikke i en selvreproducerende bestand af skrubber i Limfjorden, men var ren bestandsophjælpning, hvor udsætningen kunne bidrage til en øget mængde fisk, som fiskerne kunne høste af.
Udsætningerne af skrubber i Limfjorden bruges også i videnskabelig sammenhæng og kan bidrage med ny viden om bl.a. levevilkårene for skrubberne i fjorden. Fiskeriorganisationerne ønsker da også, at der fortsat udsættes skrubber i Limfjorden.
Resultaterne af undersøgelsen findes i rapporten Skrubbeundersøgelser i Limfjorden 1993-2004.