Vadefiskeri
I mindre vandløb, hvor fiskeriet bliver udført ved vadning, foregår fiskeriet normalt som vadefiskeri mod strømmen. Dette fiskeri kræver normalt tre mand: Fiskeren (elektrodeføreren), ledningsholderen og netholderen.
Fiskeren fører med en jævn bevægelse elektroden ned mod nettet. Så snart fisken er i nettet, bliver den løftet ud af vandet og overgivet til netmanden, der også medbringer en spand til fiskene.
Ledningsholderen går bag fiskeren og sørger for, at denne hele tiden kan bevæge elektroden uhindret.
En øvet fisker vil normalt kunne fange mellem 80 og 90 % af de større fisk og 70-80 % af årets yngel ved en gennemfiskning. Meget afhænger dog af vandløbets størrelse, dybde, sigtbarhed og vegetation. Ved bestandsanalyse i forbindelse med revision af udsætningsplaner, fisker man normalt to gange over den samme strækning, hvis der bliver fanget mere end 10 fisk ved første gennemfiskning. Ud fra forholdet mellem antal fisk fanget ved første og anden befiskning kan man beregne bestandsstørrelsen ret præcist.
Bådfiskeri
I større vandløb, hvor vadning er umulig, anvender man båd til elektrofiskeri. Her vil fiskeriet oftest foregå mest hensigtsmæssigt medstrøms. Her organiseres fiskeriet ofte lidt forskelligt, afhængig af vandløbets størrelse. Som regel anvender man tungere grej, hvor både net og elektrode kræver to hænder.
I smalle vandløb kan netmanden i nogle tilfælde gå på bredden, og i store vandløb kan der fiskes med to elektroder med netmanden i midten. Det afhænger af de lokale forhold.
Ved bådfiskeri kræves desuden en mand til at passe generatoren. Båden skal rumme et opbevaringskar til fiskene.
Ved bådfiskeri er effektiviteten af fiskeriet generelt noget lavere end ved vadefiskeri.
Ved bådfiskeri vil der med fordel kunne anvendes kraftigere generatorer end ved vadefiskeri. I store vandløb har strømkilder baseret på 3-faset vekselstrøm (380 volt) vist sig meget effektive og samtidig forholdsvis skånsomme ved fangsten.
Håndtering af fangsten
For at sikre en høj overlevelse på fisk, fanget ved elektrofiskeri, er det vigtigt at håndtere fiskene skånsomt. I praksis betyder det:
- Fiskene bør løftes ud af vandet, så snart de er i nettet for at undgå yderligere strømpåvirkning.
- Nettet bør være så stort og let som muligt og være lavet med knudeløse masker, så fiskens slimlag ikke skades.
- Opbevaringskar skal være tilstrækkeligt store og med bløde kanter, så fiskene ikke skraber sig unødigt, da skader i slimlaget gør fisken meget sårbar over for infektioner. Vær opmærksom på at skifte vandet så ofte, at der ikke opstår iltmangel. I sommerperioden kan det være nødvendigt at køle vandet med is.
- Undgå enhver overflødig håndtering af fiskene – husk, at det er vilde dyr, der udsættes for en voldsom stresspåvirkning. Stress nedsætter generelt modstandskraften mod infektioner, og normalt er formålet med elektrofiskeriet, at fangsten skal genudsættes i levedygtig stand på et senere tidspunkt.
- Generelt er det ikke tilladt at tage prøver af fiskene i form af skæl eller vævsprøver, medmindre der foreligger en særskilt tilladelse.
Tjek om udstyret er i forsvarlig stand
Defekt udstyr kan medføre, at fiskene bliver beskadigede, herunder får knæk på rygsøjlen. Årsagen er at vekselspændingen trækker pulserende i muskulaturen og i nogle tilfælde kan trækket være så hårdt at fisken får skader på rygsøjle og ribben. I langt de fleste tilfælde er det kondensatoren i ensretterkassen, som er ødelagt. Dette vil give en meget høj vekselspænding, også selv om ensretteren virker. For at kunne undersøge og finde fejlen, skal man skal bruge et måleinstrument, som kan måle både AC og DC.
Sådan kontrolleres ensretterkassen:
- Start generatoren, og tilslut ensretteren (uden belastning).
- Med instrumentet i DC-område måles på kassens +pol og -pol, om der er cirka 310 volt jævnspænding.
- Med instrumentet i AC-område måles på kassens +pol og -pol, om der er 0 volt vekselspænding. Kan der måles vekselspænding her, er kondensatoren ødelagt.
Alle kondensatorer har en begrænset levetid. Sørg for ved udskiftning at vælge en kondensator med en mærkespænding på minimum 400 volt.
Af Peter Geertz-Hansen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.