For alle vandløb i Danmark, hvor vandkvaliteten og de fysiske forhold er så gode, at der kan leve ørreder, udarbejder DTU Aqua en "Plan for fiskepleje". Tidligere hed planerne "Udsætningsplaner", fordi der var fokus på udsætning af ørreder. De undersøgte stationer i vandløbene ligger med ca. 2-3 kilometers mellemrum.
I dag lægges et større fokus på at skabe de rette betingelser for fiskepleje i form af vandløbsrestaurering, så ørredbestanden kan klare sig selv uden udsætninger. Derfor hedder planerne nu ”Plan for fiskepleje”.
Hvorfor er der behov for planer for fiskepleje?
De fleste af vores vandløb er gennem tiderne blevet reguleret og vedligeholdt hårdhændet for at afvande omkringliggende arealer, men uden hensyntagen til fiskebestandene.
I de seneste 20-25 år er der sket store forbedringer i vandløbene: Ophør af forurening, miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, retablering af gydepladser, fritlægning af tidligere rørlagte vandløb og genskabelse af naturligt snoede forløb i større åer. I mange vandløb genskabes også nye gydebestande.
Fordi de enkelte vandløb med tiden ændrer karakter med hensyn til bærekapacitet og fiskeforekomst og -tætheder, er det nødvendigt løbende at foretage en løbende revision af ”Planer for Fiskepleje”.
Hvem udarbejder planer for fiskepleje?
Det er Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi ved DTU Aqua, der har udarbejdet planerne for fiskepleje, og som foretager den løbende revision af de eksisterende planer. Det sker normalt inden for en periode på 8-9 år. Årligt gennemgår DTU Aqua omkring 900 stationer i de udvalgte vandsystemer, heraf bliver fiskebestanden undersøgt ved elektrofiskeri på de ca. 500 stationer.
Arbejdet udføres i tæt samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger.
Hvordan laves en fiskeplejeplan for et vandløb?
I samarbejde med den lokale lystfiskerforening, som stiller med lokal arbejdskraft, laver DTU Aqua på den enkelte målestation i vandløbet en beskrivelse af den fysiske tilstand, herunder vurdering af, hvor store fisk der kan sættes ud på den pågældende strækning af vandløbet. Herefter elektrofiskes strækningen for at se hvor mange fisk lokaliteten aktuelt rummer. Da der ikke udsættes yngel det år, hvor undersøgelsen gennemføres, er tilstedeværelsen af årets yngel dokumentation for naturlig gydning.
På grundlag af beskrivelserne og befiskningerne udarbejder DTU Aqua en plan for fiskepleje med forslag til de kommende 8-9 års udsætninger og restaureringstiltag. Planen sendes til den lokale lystfiskerforening, som administrerer udsætningerne, samt til en lang række myndigheder.
Hvad indgår i undersøgelserne af et vandløb?
Ved besigtigelsen af et vandløb bedømmes såvel fysiske som biologiske forhold: Bredde, dybde, strømforhold, bundsubstrat, forurening, vegetation, beskygning, egnethed for ørred m.m.
Egnetheden for ørred udtrykkes i den såkaldte biotopsbedømmelse, som er en skala fra 0-5, hvor en vandløbsstrækning med sandbund og uden skjul for ørred sættes til biotop 0, mens en slynget strækning med frisk vand over grusbund, vandplanter og udhængende bredvegetation bedømmes som ørredbiotop 4-5. Til biotopsbedømmelsen knyttes altid en størrelsesgruppe (yngel, 1/2-års, 1-års og "store"), idet der er væsentlige forskelle i de krav, som de forskellige størrelser stiller til deres levested. F.eks. er det afgørende for et gydeområde, at der findes grus, hvorimod det er knapt så afgørende for ældre fisk, der til gengæld behøver større vanddybder.
Hvordan beregner man ørredbestanden?
Ørredbestanden i vandsystemet beregnes ud fra resultaterne ved elektrofiskeri. På de fleste stationer anvender man udtyndingsmetoden, som forudsætter mindst to befiskninger over samme strækning. I tilfælde hvor der ved første befiskning bliver fanget 10 ørreder eller færre pr. 50 meter vandløbsstrækning, fisker man kun én gang. I disse tilfælde beregnes bestandstætheden ud fra den gennemsnitlige fangsteffektivitet.
Hvor bestandstætheden for årets yngel (1/2-års ørred) på undersøgelsestidspunktet er på 50 stk ½-års pr. 100 m2 kvadratmeter eller derover, bliver der ikke udsat ørreder idet der foregår gydning men dårlige miljøforhold begrænser fiskebestandens størrelse. I stedet anviser planen tiltag til at forbedre miljøforholdene. Er der tale om større fisk (12-20 centimeter), må en bestand på 20 pr. 100 m2 anses for tilfredsstillende. Drejer det sig om fisk på over 20 centimeter, er en tæthed på 10 pr. 100 kvadratmeter og derover tilfredsstillende.
Læs mere om ørredtætheder i danske vandløb
Hvordan beregner man, hvor mange ørreder man kan udsætte?
Naturforholdene på vandløbsstrækninger, herunder vanddybde, bundens beskaffenhed og naturlige skjul spiller en stor rolle for både antallet af og alder på de fisk, der kan blive udsat på en given lokalitet.
Biotopsbedømmelsen er en vurdering af vandløbets egnethed som ørredvand og er vurderet efter en skala på 0-5, hvor 5 er bedst.
|
Beskrivelse af de vigtigste forhold i bedømmelsen
|
5
|
Slynget strækning med friskstrømmende vand over grusbund og sten, vandplanter og udhængende bredvegetation, dvs. et fysisk varieret vandløb
|
4
|
Overgangszone
|
3
|
Delstrækninger med gode fysiske forhold men med mindre variation end ovenstående, oftest pga. sand og menneskelig påvirkning
|
2
|
Overgangszone
|
1
|
Kedelig vandløbsstrækning, typisk med sandbund og uden nævneværdige skjul for ørred
|
0
|
Vandløbstrækning der vurderes som uegnet som levested for ørred
|
*Til biotopsbedømmelsen er der altid knyttet en størrelsesgruppe (yngel, ½-års, 1-års eller "store"), idet der er væsentlige forskelle i de krav, som de forskellige aldersgrupper stiller til deres levested, herunder er især vanddybden afgørende. Yngel kræver lavt vand.
Til slut beregnes en eventuel mundingsudsætning, som er ørredsmolt der bliver udsat i vandløbet tæt ved udmundingen. Man beregner vandløbssystemets aktuelle produktionsareal og ørredbestand samt den oprindelige smoltproduktion og herefter vurderes, om der er behov for udsætning af ørredsmolt, idet en eventuel difference mellem vandløbets oprindelige smoltproduktion og den aktuelle giver antal smolt til mundingsudsætning.
For hvert vandløb og for hver enkelt lokalitet udarbejdes et udsætningsskema, der angiver de præcise udsætningsmængder og -lokaliteter. Undersøgelsesstationerne og udsætningslokaliteterne indtegnes på et kort, der er bilag til planen.
NOVANAprogrammet er det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø. som bliver gennemført af Naturstyrelsen. NOVANA har et større antal stationer fordelt i hele landet og omfatter såvel fysisk-kemiske og biologiske undersøgelser, herunder også fiskebestanden. Udsætning af fisk kan vanskeliggøre fortolkningen af de indsamlede resultater. Siden 2014 er NOVANA-stationerne indarbejdet i Planer for Fiskepleje, og der bliver ikke anvist udsætninger af yngel i et område fra ca. 2 km opstrøms og ca. 1 km nedstrøms disse NOVANA-stationer.
|
Data fra fiskeplejeplanerne indgår i ørredindekset
EU’s Vandrammedirektiv stiller også krav til fiskebestanden. Når der er tale om gydevandløb for ørred og laks skal fiskebestanden vurderes ud fra DFFVø, det såkaldte ”ørredindeks”.De data om ørredbestanden, der indsamles i forbindelse med udarbejdelsen af fiskeplejeplanerne, kan direkte bruges til at bedømme om bestanden er tilfredsstillende i forhold til vandområdeplanernes miljømål.
DTU Aqua har på den baggrund udarbejdet et digitalt kort over de naturlige ørred- og laksebestande fra gydning, bedømt i forhold til DFFVø.
|
Læs mere om ørredindekset
Her finder du ørredkortet
Af Peter Geertz-Hansen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.