Ny guide fra DTU Aqua skal forbedre artsbestemmelsen af hajer og rokker de i danske og tilstødende farvande.
Er det en pletrokke, en sømrokke eller en tærbe, som er gået i fiskenettet? Det kan være svært at afgøre, selv for biologer.
Det er langt fra ligegyldigt, hvilken rokke- eller hajart der er tale om, når man indsamler data om fiskebestandene, fisker eller kontrollerer fiskeriet. Rokker og hajer er nemlig særligt sårbare over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger. Det skyldes, at de først begynder at formere sig i en sen alder og sædvanligvis kun føder få unger. Nogle af arterne er endda kategoriseret som truede.
For at forvalte bestandene bæredygtigt er det afgørende, at de oplysninger, man har om de forskellige arter, er så korrekte som muligt. For at gøre artsbestemmelserne mere sikre udgiver DTU Aqua nu ”En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande” i samarbejde med forskerne fra Københavns Universitet, der står bag Fiskeatlas.
Guiden er målrettet forskere og teknikere, som indsamler data om fiskebestande samt fiskere, fiskeauktioner, fiskerikontrollen og andre brugere til lands og til vands.
Beskrivelser af 14 hajer og 16 rokker
Guiden består primært af artsbeskrivelser, der opridser information om kendetegn, biologi, lignende arter, habitat og udbredelse for 14 hajarter og 16 rokkearter (Figur 1).
Derudover indeholder den en visuel kvikguide, der giver brugeren et hurtigt overblik over de haj- og rokkearter, man potentielt kan fange i danske og tilstødende farvande (Figur 2) samt en ordliste med de mest almindelige termer og anatomiske illustrationer af en haj og en rokke.
Figur 1: Et eksempel på en af enkeltarts beskrivelserne, der indeholder uddybende information om fisken. På udbredelseskortet kan man f.eks. se, at der forekommer større koncentrationer af stjernehajen langs den britiske østkyst, mens der er observeres langt færre forekomster i de indre danske farvande.
Guiden kan læses på nettet, men skal den med i felten eller på laboratoriet, foreslår forfatterne, at man printer og laminerer siderne og samler dem med f.eks. en spiralryg eller ringe i siden.
Figur 2: Et eksempel på den visuelle kvikguide med fotos af rokker, hvor de vigtigste kendetegn er fremhævet for at give brugeren et hurtigt overblik over de mest sandsynlige arter i danske og tilstødende farvande.
Forvekslingsmuligheder
Når det kommer til artsbestemmelse, så er det især de plettede rokker, såsom pletrokke (Leucoraja naevus), storplettet rokke (Raja montagui), småplettet rokke (Raja brachyura), sømrokke (Raja clavata) og tærbe (Amblyraja radiata), der let kan forveksles med hinanden.
Derudover skal man være opmærksom på lighederne mellem storskade (Dipturus intermedius), dværgskade (Diputurs batis) og plovjernsrokke (Dipturus oxyrinchus), da både storskade og dværgskade er kritisk truede i følge IUCN’s rødliste over truede arter (IUCN står for International Union for the Conservation of Nature).
Feedback og billeder er velkomne
Hvis du har spørgsmål, ønsker at give feedback til guiden eller vil dele billeder med DTU Aqua, er du velkommen til at kontakte Mette K. Schiønning, mekjs@aqua.dtu.dk.
Klik og download Haj- og rokkeguiden
Læs mere om:
En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande
Artstekster i Fiskeatlas
Pighajens biologi
Sømrokkens biologi
Hajer og rokker i Danmark er blevet kortlagt ud fra deres DNA
IUCN’s rødlistede arter
Af
Mette Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Man kender til ca. 540 hajarter og ca. 665 rokkearter på verdensplan, men der eksisterer formentlig en del uopdagede arter – især i dybhavet.
Verdens mest artsrige områder for hajer – de såkaldte hotspots – er Australien, Indien og Japan, der huser op til 61 % af alle hajarter.
I Europa findes der næsten 150 hajarter. Det svarer til omkring 27 % af det samlede antal af hajarter, hvilket placerer Europa blandt verdens top-20 mest biodiverse hotspots for hajer. Deriblandt er ca. 24 endemiske arter, dvs. arter, der ikke findes andre steder i verden.
De fleste tænker formentlig på store, karismatiske arter som hvidhajen (Carcharodon carcharias), hvalhajen (Rhincodon typus) og djævlerokken/mantarokken (f.eks. Mobula birostris), når man taler om hajer og rokker, men langt de fleste af arterne bliver maks. to meter lange og vejer under 10 kg. Det gælder også i Danmark, hvor de fleste af arterne ikke bliver længere end 1-2 meter.