Der findes omkring 18 haj- og rokke-arter i Danmark. Det fastslår et nyt forskningsprojekt, der har kortlagt arter gennem DNA. Man har undersøgt, hvor arterne findes i de danske farvande, og også fundet ud af at bifangsterne af arterne er mere end fordoblet over de seneste ti år.
De færreste er måske klar over det, men i de danske havområder svømmer flere arter af hajer og rokker rundt.
Indtil nu har der hersket stor usikkerhed om, hvor hajerne og rokkerne lever i farvandet rundt omkring Danmark, og hvor mange af dem, der bliver fanget som bifangst hvert år.
Derfor har DTU Aqua i et nyt projekt for Miljøstyrelsen afprøvet en ny type overvågning, hvor hajer og rokker bliver artsbestemt ved hjælp af deres DNA.
LÆS rapporten om rokker og hajer i de danske farvande
Forskerne vurderer, at havområderne omkring Danmark er levested for otte forskellige hajarter og 10 forskellige rokkearter.
Klar fremgang i fiskernes artsbestemmelse
De mest almindelige hajer er pighaj (Squalus acanthias), sildehaj (Lamna nasus) og småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula), mens typiske rokkearter er tærbe (Amblyraja radiata), sømrokke (Raja clavata) og småplettet rokke (Raja brachyura) og også den store hvidrokke (Rajella lintea). Hvidrokken er den, der ofte fanges som bifangst og landes i det danske fiskeri.
Grunden til at der har hersket usikkerhed om, hvor hajer og rokker lever, og hvor mange der bifanges, er, at mange rokke- og nogle hajarter ligner hinanden til forveksling og derfor er vanskelige at artsbestemme.
Desuden blev rokker tidligere oftest landet uden artsnavn, da det ikke var krævet af hverken lovgivning eller fiskeopkøbere.
Fiskerne har derfor skulle lære at artsbestemme rokker, og undersøgelsen viser en klar fremgang i kvaliteten af fiskernes artsbestemmelse i de seneste år.
DNA og analyse af fangsttal
Hajer og rokker er en vigtig del af havets biodiversitet. Både hajer og rokker kan leve længe og bliver sent kønsmodne. Det gør dem følsomme over for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkninger.
Selvom der ikke fiskes målrettet efter hajer og rokker, så bifanges nogle arter jævnligt, fordi de forekommer de samme steder, som der fiskes.
De prøveindsamlinger, som forskerne har foretaget til DNA-projektet, fandt sted i de tidlige morgentimer på fiskeriauktioner og ombord på forskellige fiskefartøjer i 2021-2022.
Derudover blev omfanget af den utilsigtede bifangst nærmere beregnet igennem omfattende analyse af de fangsttal, som fiskerne har rapporteret.
Hajer var blevet forvekslet
Undersøgelsen viste, at det ofte var de plettede rokker, der var svære at genkende og især arterne pletrokke, småplettet rokke, storplettet rokke og sømrokke blev ofte forvekslet.
Derudover viste de genetiske analyser, at alle de individer, der hidtil var blevet artsbestemt som glathaj i virkeligheden var stjernehajer.
Resultatet understøtter en mistanke, som forskere ved DTU Aqua har haft, om at glathaj er en mere sydlig art, der ikke forekommer i Nordsøen.
Bifangst mere end fordoblet
Projektet fandt frem til, at bifangsten af rokker i løbet de sidste ti år er mere end fordoblet. I de seneste år er det især hvidrokke og sømrokke, der er blevet bifanget.
De to arter udgjorde tilsammen 79 procent af den samlede bifangst på 181 tons i 2022.
Hvidrokken bliver kun sjældent fanget af havundersøgelsesskibe, da den findes på dybere vand, end der hvor der normalt fiskes af videnskabelige fartøjer.
Til gengæld optræder den hyppigt som bifangst i fiskeriet, og ved at bruge fiskernes fangster, har projektet bidraget med ny viden om hvidrokkens udbredelse.
Ifølge DTU Aqua kan den tiltagne bifangst skyldes en stigning i bestandsstørrelserne af rokker. Det bliver understøttet af udviklingen i fangsterne af rokker og hajer på havundersøgelsestogter.
Det er sket, samtidig med at der hen over perioden har været et faldende fiskeri og stigende temperaturer i Nordsøen.
Det er for hovedparten bundtrawl, der forårsager bifangst og 90 procent af den samlede bifangst af hajer og rokker kan tilskrives bundtrawl. Det skal dog ses i lyset af, at denne redskabstype er den langt mest anvendte.
Grundlag for fremtidige vurderinger
Projektets resultater vil danne grundlaget for fremtidige vurderinger og overvågning af bifangst af hajer og rokker i medfør af Danmarks Havstrategi.
Forfattere på rapporten er: Anna Rindorf, Einar Eg Nielsen, Lars Magnus Wulf Jacobsen, Marie Storr-Paulsen, Morten Vinther, Kirsten Håkansson og Tobias Mildenberger.
Foto: Bj.schoenmakers, CC0, via Wikimedia Commons.
Om Danmarks Havstrategi
Danmarks Havstrategi skal sikre opfyldelse af EU’s havstrategidirektiv, hvilket bestemmer, at der skal opnås god miljøtilstand i havets økosystemer og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. God miljøtilstand er beskrevet ved hjælp af 11 temaer (kaldet deskriptorer), hvoraf fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, er et specifikt emne. Den nationale overvågning skal kunne sikre vurderinger af populationstætheder og bifangst af følsomme fisk, der ikke udnyttes erhvervsmæssigt, så som hajer og rokker.
Om bifangst af rokker og hajer
-
Rokker. De danske landinger af rokker er tredoblet fra 67 tons i 2013 til omkring 200 tons/år i de seneste år.
- Stigningen menes at skyldes en fremgang i bestandsstørrelsen som følge af et fald i den samlede fiskeriindsats.
- Omkring 90% af landingerne bliver fanget i fiskeri med bundtrawl, hovedsageligt i den dybere del af Skagerrak og den nordlige Nordsø.
- Hvidrokke udgør ca. halvdelen af landingerne. Enkelte arter som dværgskade og tærbe skal genudsættes, hvis de fanges i EU-farvand.
- Hajer. Landingerne af hajer har svinget mellem 20 og 50 tons/år de sidste ti år. Pighaj udgør ca. 90 % af de årlige landinger, og blev hovedsageligt fanget i norsk farvand. Landingerne af pighaj er steget fra og med 2023, da det igen er blevet tilladt at lande pighaj fra EU-farvand. Det Internationale Havforskningsråd, ICES, vurderer, at bestanden nu igen er så stor, at den kan tåle et fiskeri.