Bestanden af europæiske ål har igennem flere årtier været kraftig faldende. I ålens kerneområde, det sydlige Europa, har nedgangen været markant fra omkring 1980, men i Skandinavien har mængden af yngel været nedadgående siden 1940'erne. I dag udgør den naturlige mængde af yngel kun få procent af den mængde, der var almindelig for 30-40 år siden.
Årsagen til bestandens negative udvikling er ikke klarlagt, men kan være en kombination af flere uheldige forhold: En forringelse af ålens levesteder, overfiskeri, dødelighed i vandkraftturbiner, forurening og parasitter. Herudover kan ændringer i de havstrømme, som fører ynglen til Europas kyster fra gydepladserne i Sargassohavet, have indflydelse på ynglens overlevelse.
For at genopbygge bestanden har Danmark og en række europæiske lande med opvækstområder for ål udarbejdet forvaltningsplaner for ålen siden 2009. Målet med forvaltningen er at øge gydebestanden i Sargassohavet.
Lokal fritidsfisker og biolog gør klar til udsætning af åleyngel ved Oddesund i Limfjorden.
Udsætninger
Tidligere var målet med udsætningerne af ål at øge det lokale fiskeri. I dag foregår udsætningerne for at øge gydebestanden i Sargassohavet. Ynglen stammer fra glasålsfiskerierne i det sydlige Europa. Glasålene fanges i løbet af vinteren og foråret, hvorefter de danske dambrugere køber glasål til videre opdræt i indendørs varmtvandsbassiner.
Efter cirka 3-6 måneders vækst i et dambrug er glasålene blevet til cirka 3 gram store sætteål. Når ålene har gennemgået en screening for sygdomme og parasitter, er de klar til udsætning. De små ål udsættes på 2-4 meters vanddybde langs kysterne, i vige, fjorde og nor. Den praktiske del af udsætningerne foretages af fritidsfiskere, der sejler ålene ud og spreder dem i områder med vegetation eller blødbund i juli og august måned.
Mængden af ål, der udsættes, svinger fra år til år og er afhængig af priserne på glasål, som styres af udbud og efterspørgsel, samt bevillinger fra fiskeplejen. Priserne har været nogenlunde konstante, siden åleforvaltningsplanen blev indført i 2009. Det skyldes, at CITES (en konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter) har udstedt forbud mod eksport af ål ud af EU. Det har medført, at Kina ikke længere kan opkøbe glasål i Europa, og priserne er nu mere stabile.
Bevillingerne til åleudsætninger blev i 2010 forøget ved, at der ud over fiskeplejens midler kunne ansøges om ekstra midler fra EU igennem den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Midlerne fra denne fond kunne imidlertid kun anvendes til ferskvandsudsætninger og kun ved at fiskeplejen medfinansierede udsætningerne. Det betød, at udsætningerne i vandløb og søer steg markant, mens der blev sat færre ål ud i de marine områder.
I de seneste seks år er der i gennemsnit udsat omkring en 1,5 million ål om året. Heraf udgør de marine udsætninger 130.000-300.000. Se figuren herunder. 
Antal ål udsat siden 1987 finansieret af midler fra staten, ålefonden og fiskeplejen.
Læs mere
Læs mere om ålens biologi
Kontakt: Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.