Mange torsk starter deres liv som torskelarver ude på åbent hav, hvor fiskene føres rundt med havstrømmene. En analyse viser, at de små torsk spredes vidt omkring i de danske farvande. Hvis torsken skal klare sig, skal der være gode levesteder, uanset hvor de bliver ført hen med havstrømmene.
I danske farvande gyder torsk bl.a. i Øresund, Kattegat, Nordsøen og Østersøen. De befrugtede æg driver rundt i havet i 3-4 uger, indtil de klækker til små torskelarver, som driver rundt i yderligere 2-3 måneder (figur 1-faktaboksen). Selvom de små torsk kan svømme, har de efter alt at dømme ringe indflydelse på, hvor havstrømmene fører dem hen, og dermed om de ender i et område med gode livsbetingelser.
Torsk har brug for forskellige former for havnatur i løbet af livet.
Figur 1. Livscyklus hos torsk. Torsk gyder ofte på dybt vand i de danske farvande i bl.a. Øresund, Kattegat, Nordsøen og Østersøen. Gydningen foregår i de frie vandmasser i løbet af vinteren og foråret. Æggene driver rundt i 3-4 uger, indtil de klækker til små torskelarver. Torskelarverne driver rundt i havet i yderligere 2-3 måneder. Når torskelarverne er blevet til små torsk (ca. 5 cm), slår de sig ned ved havbunden, hvor de ofte klarer sig bedst i områder med ålegræs, tang og forskellige former for rev. Her er der adgang til både føde og skjul. I takt med at de unge torsk vokser sig store, vil de ofte bevæge sig ud på dybere vand. I de senere livsstadier lever torsken fortsat nær havbunden. Her udgør strukturer som stenrev og skibsvrag gode levesteder. I danske farvande bliver torsk normalt kønsmodne, når de er 3-4 år, hvorefter de hvert år vandrer til områder på åbent hav for at gyde. Figur: Tim Wilms.
Udenlandske studier har vist, at ålegræs betyder, at små torsk vokser hurtigt, og at rev af ral eller større sten giver torskene den bedste beskyttelse mod rovdyr. Det værste er den bare sandbund, fordi småtorskene mangler skjul, og det er ofte er svært at finde mad for en lille torsk (se figur 2).
Nedgangen i ålegræsområder, stenrev og andre gode levesteder i Danmark giver småtorskene dårlige muligheder for at overleve og vokse sig store. Flere kystnære områder i Danmark rammes desuden af iltsvind i løbet af sommeren og efteråret. Det forringer også levestederne og kan i værste fald være dræbende for småtorsk.
Figur 2. Illustrationen viser tre scenarier, som småtorsk kan være udsat for, når de søger ned til havbunden for at etablere sig. Øverst ses torskelarver, der flyder rundt, og som senere udvikler sig til småtorsk, der skal etablere sig ved havbunden. Her kan torskene være heldige at ende ved et godt levested med stenrev med tang (scenarie 1) eller ålegræs (scenarie 2), hvor der lever mange smådyr. Der findes også andre gode levesteder for småtorsk. Stenrev og ålegræs er blot eksempler. Både i scenarie 1 og scenarie 2 har småtorskene god adgang til mad og skjulesteder. I scenarie 3 er der dårlig adgang til mad, og der er ingen steder på den bare sandbund, hvor den lille torsk kan skjule sig for rovdyr. Derfor har den uheldige torsk i scenarie 3 svært ved at klare sig i området. Figur: Marie H. Frausing.
Model viser torskelarvernes vej fra gydeområderne
DTU Aqua har ved hjælp af en computerbaseret model simuleret spredningen af torskeæg og torskelarver fra gydeområderne. Modellen er baseret på havstrømmene i de danske farvande og biologien hos torsk. Formålet er at belyse, hvor torskelarver, som er gydt i danske farvande, sandsynligvis bliver ført hen.
Modellen er bl.a. blevet anvendt til at simulere transporten af torskeæg og torskelarver fra gydeområderne i Kattegat og Øresund, den vestlige del af Østersøen syd for Sverige samt de danske farvande syd for Fyn og Lolland-Falster (se figur 3).
Simuleringen omfatter 50.000 torskeæg og torskelarver i alt, hvilket er nok til at kunne vise et mønster i fiskenes spredning i farvandene.
Figur 3. Figuren viser tre gydeområder (grønne farver) for torsk i det østlige Danmark. Her blev 50.000 simulerede torskeæg og torskelarver anvendt i en computerbaseret model. Modellen simulerede spredning af torskeæg og torskelarver fra de tre gydeområder. Det gule gydeområde (til venstre) er ikke inkluderet i denne model. Gydeområderne er 1) Kattegat og Øresund, 2) den vestlige del af Østersøen syd for Sverige, og 3) de danske farvande syd for Fyn og Lolland-Falster. Figur: Flemming T. Hansen.
Småtorsk fra de danske gydeområder spredes over et stort område
Småtorskene spreder sig over et stort område, og nogle ender meget langt væk fra gydeområderne (fig. 4). Figur 4 viser, hvordan man kan forvente, at småtorsk fra de tre gydeområder spreder sig (se figur 3). Spredningen fra de danske gydeområder er ikke kun begrænset til danske farvande. Småtorskene fra de danske gydeområder spredes også til norske, svenske og tyske havområder.
Figur 4. Billedet illustrerer spredningen af 50.000 simulerede torskelarver (de gule prikker), der er anvendt i en computerbaseret model. Resultatet tyder på, at småtorsk fra de tre danske gydeområder (se figur 3) fordeler sig over meget store områder. Figur: Flemming T. Hansen.
Småtorsk fra Øresund og Kattegat spredes langt omkring
Computermodellen kan også anvendes til at studere spredning af småtorsk fra de enkelte gydeområder. Således kan man undersøge, hvilke gydeområder der sandsynligvis bidrager med småtorsk til konkrete områder. På figur 5 ses en simulering af småtorsk, som er gydt i Kattegat og Øresund.
Fra gydeområderne i Øresund og Kattegat kan småtorskene spredes over meget store områder – helt til Bornholm, Vesterhavet og den jyske vestkyst.
Figur 5. Figuren viser spredning af simulerede småtorsk (grønne markeringer) fra gydeområdet i Kattegat og Øresund (markeret med sort og rød). Småtorskene spredes langt fra gydeområdet. Småtorskene fra gydning i Kattegat og Øresund ender i både danske, tyske, norske og svenske havområder. Figur: Flemming T. Hansen.
Spredningen af torsk har stort potentiale
Resultaterne af simuleringen tyder på, havstrømmene spreder danske småtorsk over store arealer. Det betyder formodentligt, at der er et stort potentiale for, at småtorsk kan etablere sig langs store dele af de danske kyster. Det kræver dog, at der er mange gode levesteder for småtorskene, så fiskene trives og har gode chancer for overlevelse. Det kræver også, at der er sunde bestande af voksne torsk, der gyder i danske farvande og producerer en masse torskeæg.
Læs mere om torsk og deres levesteder:
Af Marie H. Frausing, Flemming T. Hansen, Karen Edelvang, Tim Wilms, og Jon C. Svendsen