Den første omfattende analyse af fødevalget hos blåfinnet tun fremhæver betydningen af hornfisk og andre fede stimefisk for det ikoniske rovdyrs comeback.
Efter næsten seks årtiers fravær er den atlantiske blåfinnede tun vendt tilbage til farvandene mellem Sverige, Danmark og Norge, og en ny undersøgelse afslører, hvad der trækker tunene hertil igen: en overflod af energirige stimefisk, især hornfisk, sild og makrel.
Den nye forskning, offentliggjort i Fisheries Research, giver de første nutidige indblik i fødeøkologien hos atlantisk blåfinnet tun (ABFT) i Skagerrak–Kattegat–Øresund-området.
Et internationalt forskerhold ledet af Sveriges Landbrugsuniversitet og DTU Aqua analyserede maveindholdet hos 44 kæmpe blåfinnede tun fanget mellem 2020 og 2022, og fandt en varieret kost domineret af lokalt udbredte byttedyr.
Ifølge hovedforfatter Dr. Gustav Hellström fra Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) er det særligt bemærkelsesværdigt, hvor hyppigt hornfisk forekommer i kosten:
”Denne art er hverken kommercielt udnyttet eller forvaltet i regionen, men den ser ud til at være en afgørende fødekilde for de tilbagevendende tun,” siger Gustav Hellström.
En naturforvaltningssucces
Bestanden af atlantisk blåfinnet tun kollapsede i midten af det 20. århundrede på grund af overfiskeri, og artens sæsonvise vandringer til skandinaviske farvande ophørte næsten helt i begyndelsen af 1960’erne.
Efter indførelsen af en genopretningsplan i 2008, herunder fangstbegrænsninger og øgede mindstemål, er biomassen af blåfinnet tun i det nordøstlige Atlanterhav og Middelhavet steget markant.
Arten begyndte at dukke op igen i danske og svenske farvande omkring 2015–2016, typisk observeret i perioden august og oktober. Tilbagekomsten kan være styrket af genopretningen af bestande af vandrende stimefisk som sild og makrel, drevet af forbedrede fiskeriforvaltningspolitikker i EU.
Forskerne understreger behovet for fortsat overvågning af både tunenes fødevalg og bestandene af nøglebyttedyr – herunder ikke-kommercielle arter som hornfisk.
Resultaterne fremhæver vigtigheden af bred fiskeforvaltning, der tager højde for de komplekse interaktioner mellem rovdyr og byttedyr.
Økosystemmæssige konsekvenser
Som top-rovdyr, der kan spise 3–6 % af deres kropsvægt dagligt, anslår forskerne, at en enkelt blåfinnet tun på 278 kg kan konsumere mellem 750 og 1.500 kg bytte i løbet af et typisk 90-dages ophold i regionen.
Hvis bestandene fortsætter med at vokse mod historiske niveauer, kan blåfinnet tun blive en betydelig dødelighedsfaktor for lokale byttedyr.
”Disse fisk er ikke kun indikatorer for økosystemets sundhed — de er aktive aktører, der former fødenettet,” siger medforfatter Dr. Kim Birnie-Gauvin fra DTU Aqua og tilføjer: ”At forstå, hvad de spiser, hjælper os med at forvalte hele økosystemet bedre — ikke kun enkelte arter.”
Effektive bevaringsforanstaltninger
Gustav Hellström fra SLU understreger, at tunens tilbagevenden til nordiske farvande er et bevis på, hvad effektive bevaringsindsatser kan opnå. Men han påpeger også, at det bliver afgørende at opretholde sunde bestande også af deres byttedyr — inklusive arter, vi traditionelt ikke forvalter — hvis tunene fortsat skal trives her.
Centrale resultater
Undersøgelsen identificerede 19 fiskearter, fire typer blæksprutter og én krabbeart i tunenes maver, men kosten var stærkt koncentreret omkring pelagiske, vandrende fisk:
- Hornfisk var det vigtigste bytte og udgjorde over 37 % af maveindholdet i antal og næsten 60 % i vægt
- Sild blev fundet i 83 % af de undersøgte maver
- Makrel og forskellige torskefisk forekom også hyppigt
- Kostens sammensætning varierede mellem regioner, hvilket tyder på, at tunene tilpasser deres fødevalg til lokale forhold
Reference: Hellström, G., et al. (2025). “New trophic insights associated with the return of a top predator, bluefin tuna, to Skagerrak and the Sound.” Fisheries Research, 291, 107501.
Læs mere om blåfinnet tun:
Viden om blåfinnet tun
Hvor hurtigt svømmer de danske tun?
Tunen er tilbage i Danmark, og nu er der nyt om dens adfærd
Læs om blåfinnet tuns biologi
Af Kim Aarestrup, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Studiet blev muliggjort gennem samarbejde mellem lystfiskere, sportsfiskerforeninger og lokale borgere i Danmark og Sverige, med støtte fra en række organisationer, herunder Havs- og Vattenmyndigheten, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Tunforeningen af 2019, DTU Aqua, SLU og Hempel Fonden.
Forskningen omfattede analyse af maveindhold fra 44 atlantiske blåfinnede tun (232–295 cm lange), fanget med stang og line i august og september fra 2020 til 2022.