Antallet af ørred- og lakseyngel i et gydevandløb fortæller meget om vandløbets miljøtilstand. Derfor bruger Miljøministeriet nu ørred og laks som "miljøindikator" i de vandløb, hvor de gyder naturligt.
Hidtil har Miljøministeriet vurderet vandløbs miljøtilstand ud fra det såkaldte ”Faunaindeks”, dvs. ud fra smådyr som tanglopper og døgnfluer m.m. Men man har længe vidst, at antallet af ørredyngel også fortæller meget om miljøtilstanden i vandløb, der fra naturens hånd er egnede gydevandløb for ørreder. Det er vandløb med et vist fald, rent vand, skjul og gydemuligheder samt et varieret dyre- og planteliv.
Der er ørreder i alle danske landsdele. Derfor udpegede Miljøministeriet i 2015 ørreden som ”miljøindikator” for miljøtilstanden i ørredens gydevandløb. Man anvender her et særligt ”ørredindeks”, der bygger på DTU Aquas undersøgelser gennem årtier, og som DTU Aqua har været med til at udvikle sammen med DCE. Antallet af yngel fra gydning bruges til at bedømme vandløbets ”økologiske tilstand” i forhold til EU’s Vandrammedirektiv (se også boksen).
Ørredindekset kan anvendes i alle gydevandløb for ørred uanset vandløbets størrelse og antallet af andre fiskearter. Hvis laks gyder i vandløbet, regnes der med den samlede bestand af ørred- og lakseyngel, idet de to arter stort set stiller de samme krav til vandløbets miljøtilstand.
Når man skal vurdere den økologiske tilstand i et gydevandløb, bruges det samlede antal ørred- og lakseyngel fra gydning som indikator. Sammenlignet med ørred har lakseyngel markant større brystfinner, mere grønlige finner, samt en slank halerod og kløvet halefinne.
Ud over ørredindekset har Miljøministeriet også vedtaget et andet fiskeindeks ”DFFVa”, som kan bruges til at vurdere fiskebestandens generelle sammensætning i vandløb med mindst tre arter. Dette indeks viser dog ikke, om ørred- og laksebestandene er på et naturligt niveau, målt i antal.
Endelig er der vedtaget et indeks for vandplanter, Dansk Vandløbsplante Indeks, DVPI, som også skal anvendes i arbejdet med at opfylde kravene i Vandrammedirektivet.
Ørredindekset og vandområdeplaner
Miljøministeriet har allerede anvendt ørredindekset og DTU Aquas data frem til 2012 til at vurdere fiskebestanden i den ”basisanalyse” og de forslag til vandområdeplaner, der var i høring i foråret 2015.
Vandområdeplanerne er endnu ikke vedtaget, og derfor er det ikke besluttet hvilke vandløb, der vil blive medtaget i planerne. Når det er sket, skal der ydes en miljøforbedrende indsats for at opfylde miljømålene i de udpegede vandløb, dvs. at der skal sikres gode betingelser for fisk, smådyr og vandplanter. Det gælder ligeledes, at de udpegede vandløbs miljøtilstand ikke må forringes.
Se kort over den økologiske tilstand i ørredens gydevandløb
Miljømål for ørredens gydevandløb
Et ørredvandløbs miljøtilstand kan nu bedømmes ud fra et særligt ”Ørredindeks, DFFVø” (Dansk Fiskeindeks For Vandløb - ørredindekset). Den naturlige bestand af ørredyngel om efteråret bruges til at vurdere, om et naturligt gydevandløb har en god miljøtilstand. Hvis laks gyder i vandløbet, regnes der med den samlede bestand af ørred- og lakseyngel. Kravet til et ørredvandløb er normalt ”god økologisk tilstand”.
De bestandstætheder af yngel, der er vedtaget som danske miljømål i gydevandløb for ørreder, fremgår af tabellen herunder. Der skal normalt være mindst "god økologisk tilstand" i de udpegede vandløb.
Økologisk
tilstand
|
Vandløb under to meters bredde
Krav til antal yngel
pr. 100 m2 vandløbsbund
|
Mindst to meter brede vandløb
Krav til antal yngel
pr. 100 m vandløb
|
Høj
|
Over 130
|
Over 250
|
God
|
80-130
|
150-250 |
Moderat
|
40-79
|
100-149
|
Ringe
|
10-39
|
30-99
|
Dårlig
|
0-9
|
0-29
|
|
Se film om ørredens gydevandløb og læs mere
Modtag nyheder om ørredbestandene i Danmark. Tilmeld nyhedsbrev
Af Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Henrik Baktoft, DTU Aqua
Fotos: Jan Nielsen, Henrik Ravn og Rikke Lock Harvig