Laks - foto Nils Folmer Jørgensen

Opgang af laks i Skjern Å i 2018

torsdag 24 jan 19
|

Opgangen af laks i Skjern Å i 2018 er på niveau med 2017. Halvdelen af de laks, der i 2018 vandrede ind for at gyde, stammede fra udsætninger. Behovet for at genskabe gode passageforhold ved spærringer samt egnede gyde- og opvækstområder er derfor stadig stort, hvis bestanden på sigt skal klare sig uden udsætninger.

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet i 2018 vurderes, ud fra antallet af lystfiskerfangede laks og erfaringer fra elfiskeriet i november-december, at have været på ca. samme niveau som i 2017, hvor 5.521 laks gik op i Skjern Å.

Det er ikke muligt at anvende et estimat for gydebestanden af laks i Skjern Å 2018. Et usædvanligt lavt antal genfangster af mærkede laks ved elfiskeundersøgelserne udført i november-december betød, at usikkerheden omkring gydebestandsestimatet blev for stort til, at et bestandsestimat kan anvendes i forvaltningsarbejdet omkring Skjern Å-laksen.

Laks

Gydebestand

Hjemtaget

Opgang

Vilde laks

2018

415

47 %

2017

5.207 (3.234-7.180)

314

5.521 (3.548-7.494)

57 %

2016

3.128 (2.711-3.545)

306

3.434 (3.017-3.851)

53 %

2013

2.223 (1.494-3.560)

254

2.477 (1.748-3.814)

77 %

2011

3.826 (2.381-5.271)

332

4.176 (2.381-5.271)

2008

2.598 (2.232-2.964)

501

3.099 (2.733-3.465)

Info: Tallene i parentes viser et 95%-konfidensinterval.

Halvdelen af laksene stammer fra udsætninger

Af 704 gydelaks registreret i forbindelse med elfiskeriet i november-december var 47 % vildlaks, 53 % af laksene var finneklippede, altså laks som stammede fra de bestandsophjælpende udsætninger. Det er et tegn på, at opdrættede laks stadig udgør en stor del af bestanden i Skjern Å-systemet.

Mange opdrættede laks bliver udsat i Skjern Å

Årligt bliver der udsat ca. 200.000 unglaks i Skjern Å og tilløb. Opgangen af laks består derfor både af udsatte unglaks og laks fra naturlig produktion i vandløbene. 

Mængden af grilse kan give information om opgangen i 2019

De laks, der vandrer ind i Skjern Å, har typisk haft mellem 1 og 4 års opvækst i havet. Laksene med kun 1 år i havet bliver kaldt grilse og er oftest mindre end 75 cm lange. Af de registrerede laks var 63 % hanfisk. Dette var samstemmende med, at andelen af grilse (gydelaks 75 cm, langt overvejende hanner) i gydebestanden var på 56 %, mod 19 % grilse i 2017.

Grilsene nedsatte gennemsnitslængden

Laksenes gennemsnitlængde var på 74,6 cm, den mindste gennemsnitlængde registreret ved seks opgangsundersøgelser udført i Skjern Å-systemet i perioden 2008-2018. Dette er påvirket af den høje andel af smållaks (grilse) i 2018. 

Forventninger til opgang i 2019

Med en stor andel af grilse (56 %) blandt gydelaksene i Skjern Å i 2018, kan der teoretisk forventes en stor opgang af laks med to havår (mellemlaks) i Skjern Å i 2019, da disse laks er fra de samme årgange som de mange grilselaks i Skjern Å i 2018.

Læs mere under undersøgelsen af lakseopgang i Skjern Å i 2018

Her kan du se forekomsten af lakseyngel i Skjern Å-systemet i 2016, når du klikker på rubrikken "lakseyngel".

Her kan man se planen for fiskepleje med forslag til tiltag, man kan arbejde med for at genskabe en større ørred- og laksebestand i Skjern Å.

Af Kim Iversen, Danmarks Center for vildlaks og Finn Sivebæk DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. Foto af laks, Nils Folmer Jørgensen.

Information om laks

Ønsker du at få nyhedsbrev med information om laks så tilmeld dig fiskeplejens nyhedsbrev


https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=%7B70F39255-9D2A-4A1B-9A00-FC05CEB2AB5F%7D
20 APRIL 2024