Laks på 18 kilo og 126 centimeter. Foto: Rasmus Bohnensach

Sådan bevarer man storlaksen i de vestjyske vandløb

fredag 13 jan 12
|

Hvis storlaksen skal bevares er det nødvendigt med en række tiltag der flytter fiskepresset fra denne værdifulde ressource til de mindre laks.

Storlaksen er et ikon for naturbevarelse og -genskabelse i Vestjylland og et særdeles eftertragtet trofæ for lystfiskerne. Hvis storlaksen skal bevares, er det nødvendigt med en række tiltag, der flytter fiskepresset fra denne værdifulde ressource til de mindre laks. Kun på den måde kan man undgå, at andelen af storlaks falder, som det er set i mange andre lande.

Hvert år er der historier i dagspressen om fangster af kæmpelaks i vore vandløb. Billeder af laks på 15 til 20 kilo er ikke længere usædvanlige i takt med den kraftige fremgang for vore laksebestande. Laksen er dog stadig fredet i de vestjyske vandløb, så det nuværende fiskeri foregår på dispensation.

Den hidtidige dispensations fredningstider og kvoter har generelt været skruet sammen på en måde, der gav et uforholdsmæssigt stort fiskepres på disse tidlige storlaks eller ”multi-seawinter” laks som de kaldes internationalt. Derfor har man i forbindelse med omlægning til fælles fiskeregler i de vestjyske vandløb anbefalet, at fredningstiden udvides, og at der er separate kvoter for storlaks og smålaks (grilse). I det følgende vil jeg gøre rede for den videnskabelige baggrund for anbefalingerne.

Storlaksen i historisk tilbagegang

De sidste mange år er der over store dele af laksens udbredelsesområde set en dramatisk nedgang i antallet af storlaks (1). Forklaringerne på nedgangen har hidtil været ændrede vækstforhold for ynglen, klimaforandringer som ændrer havmiljøet og derved overlevelsen samt selektiv overudnyttelse af storlaksen i forhold til smålaks (grilse) med medfølgende genetiske ændringer (2).

Sandsynligvis bidrager alle de nævnte faktorer i større eller mindre grad til nedgangen, men der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved den generelle trend med færre storlaks.   

Overudnyttelse af storlaks

Internationale undersøgelser har dokumenteret, at storlaksen generelt overudnyttes i forhold til smålaks (grilse) (2,3). For eksempel beregnede man for floden Wye i Wales, at storlaksen blev udnyttet med over 90 procent, mens grilse blev udnyttet under 40 procent (4). Forklaringen på forskellen var i alle tilfælde et kraftigt forårsfiskeri på trofæfisk (storlaks), som både er færre og tilsyneladende mere fangbare end de mindre laks. Danmarks Center for Vildlaks har opgjort andelen af storlaks/grilse i Skjern Å for henholdsvis hjemtagne stangfangede og ved vinterens elfiskeri.

Generelt er andelen af smålaks (grilse) større i elfiskeriet end i fangsterne, og andelen af helt store laks (over 93 cm) er overrepræsenteret i stangfangsterne. Selv om sådanne sammenligninger skal tages med et gran salt, tyder det på, at storlaksen også overudnyttes i Danmark. Der bliver derfor relativt færre storlaks, der deltager i gydningen.

Dansk forårslaks (multi-seawinter) på 18,7 kilo og 126 centimeter. Foto: Rasmus Bohnensach
Dansk forårslaks (multi-seawinter) på 18,7 kilo og 126 centimeter.

 

Genetikken er vigtig for storlaksen

Overudnyttelsen af storlaksen ville ikke nødvendigvis have nogen konsekvens, hvis forskellen mellem smålaks (grilse) og storlaks udelukkende skyldtes forskelle i miljøet. Man ved fx, at væksten i ferskvand og i havet kan have betydning for, hvor mange år en laks tilbringer i havet (5). Men undersøgelser har vist, at alder ved kønsmodning og dermed om en laks bliver grilse eller storlaks er delvist genetisk bestemt.

Undersøgelser af opdrættede laks udsat i havet har vist, at op til 65 procent af variationen i tilbagevending som smålaks (grilse) eller storlaks kunne tilskrives genetikken (6). Generelt har arveligheden i undersøgelser af vilde bestande dog været noget mindre (6). Men det faktum, at der med succes avles mod grilse i det norske avlsprogram for laks understreger, at genetikken er vigtig, og at man kan ændre på andelen af grilse og storlaks – også i vilde bestande.

Forudsigelser for bestandene

Vi har altså en situation, hvor vi ved, at andelen af storlaks er gået ned internationalt med selektivt fiskeri efter tidlige trofæfisk som en sandsynlig medvirkende faktor. Vi ved, at dette trofæfiskeri også er udbredt i Danmark, og der er tegn på, at de store laks bliver overudnyttet i forhold til grilsen. Da det er delvist arveligt om laksen bliver grilse eller storlaks, vil man med tiden få mindre laks, hvis man overudnytter de store laks.

Enhver landmand ved, at det ikke er nogen god praksis at slagte de største dyr og lade de små avle, hvis man vil bevare produktiviteten i sit husdyrhold. I forbindelse med de vestjyske laks gælder det sig dog ikke om at få større laks, men om en balanceret udnyttelse af den samlede bestand. Det vil sikre den genetiske bredde i bestanden, så den er i stand til at klare sig i fremtiden og være genstand for et både udbytterigt og bæredygtigt sportsfiskeri.

Vestjysk laks på 17 kilo og 118 centimer. Foto: Rasmus Bohnensach 
Vestjydsk laks på 17 kilo og 118 centimer. De nye fiskeregler bidrager til, at der kommer flere store laks i vandløbene.

Fremtidens fiskeri efter storlaks

Hvad kan man så gøre? Vender vi igen blikket mod den videnskabelige litteratur er anbefalingerne klare (3). Man kan undgå overudnyttelse af storlaksen ved at udskyde starten af fiskesæsonen og ved at lave særskilte kvoter for smålaks (grilse) og storlaks. Det er præcis de tiltag, der er foreslået i de fælles fiskeregler for de vestjyske vandløb. Da storlaksen går tidligt op i vandløbene, og er meget sårbar i forhold til fiskeri i den første tid, vil selv en begrænset flytning af sæsonstart kunne medvirke til at reducere fangsterne. Samtidig vil de særskilte kvoter kunne bruges til at balancere fiskeriet på de forskellige grupper.

For lystfiskerne vil det sandsynligvis betyde, at man samlet set kan få større kvoter, mens andelen af storlaks skrues ned. Der vil dog stadig være mulighed for, at den heldige og dygtige lystfisker kan hive sit livs fangst i form af en kæmpelaks hjem i det vestjyske. I så fald vil det være på grund af de nye regler og ikke på trods.

Hvis man som lystfisker gerne vil arbejde for, at der skal kunne fanges flere storlaks i Vestjylland, må man først og fremmest arbejde for at gøre den samlede laksebestand større. Dette kan gøres ved at bidrage aktivt til at forbedre forholdene for passage, naturlig gydning og opvækst for laks i de vestjyske laksevandløb. Kun sådan kan man i fremtiden øge det samlede antal lystfiskerfangede storlaks i Danmark på en bæredygtig måde.

Professor i fiskeri-genetik Einar Eg Nielsen, DTU Aqua

Her kan du læse mere om laks

     

    Ja tak, jeg vil gerne modtage nyheder om fiskepleje  

    Referencer:

    1. Aprahamian MW, Davidson IC & Cove RJ (2008) Life history changes in Atlantic salmon from the River Dee, Wales. Hydrobiologia 602, 61-78.
    2. Quinn TP, McGinnety P, Cross TF (2006) Long-term declines in body size and shifts in run timing of Atlantic salmon in Ireland. Journal of Fish Biology 68, 1713-1730.
    3. Saura M et al. (2010) Predictions of response to selection caused by angling in a wild population of Atlantic salmon (Salmo salar). Freshwater Biology 55, 923-930.
    4. Gough PJ, Winstone AJ & Hilder PG (1992) A Review of the Factors Affecting the Abundance and Catch of Spring Salmon from the River Wye and Elsewhere, and Proposals for Stock Maintenance and Enhancement. St Metlons, Cardiff: National Rivers Authority Welsh Region.
    5. Jonsson N & Jonsson B (2007) Sea growth, smolt age and sexual maturation in Atlantic salmon. Journal of Fish Biology 71, 245-262.
    6. Garcia de Leaniz C. et al (2007). A critical review of adaptive genetic variation in Atlantic salmon: implications for conservation. Biological Reviews 82: 173-211.

    https://www.fiskepleje.dk/nyheder/2012/01/120113_rekordlaksen_kraever_optimal_forvaltning?id=97ce7761-e562-42e3-af93-424631dd851e
    25 MAJ 2020