Regler for fiskeri i ferskvand og saltvand

  

Køb lystfisketegn på fisketegn.dk - illustration: stiliseret lystfisker

 

 

  Køb fritidsfisketegn på fisketegn.dk - illustration: stiliseret fritidsfisker i båd
 

Køb dit fritidsfisketegn
på fisketegn.dk

 

Det kan være nødvendigt med regler for at bevare eller genskabe sunde fiskebestande. Der er mange effektive måder til at beskytte bestandene, og følgende kan du læse om på denne side: 

Fiskerikontrollen kontrollerer, at fiskerne driver deres fiskeri efter de love og bekendtgørelser, som omhandler fiskeri i Danmark.

Her på siden kan du læse om nogle af nogle af de mest almindelige fiskeriregler og om den biologisk baggrund for de forskellige initiativer. 

Obligatorisk fisketegn

Der er 200.000-300.000 lyst- og fritidsfiskere i Danmark. Derudover er der mange turister, som kommer til Danmark for at fiske i vandløb, søer, på kysten og på havet. Husk, at du skal have fisketegn, når du tager ud at fiske. Fisker man med fiskestang, skal man købe et fisketegn. Anvender man garn, ruser og krogliner skal man have et fritidsfisketegn. Du kan købe fisketegnet på www.fisketegn.dk, hvor man kan læse mere om de særlige regler for de to typer fisketegn.

Flere detaljer om fiskeriregler kan man få hos NaturErhvervstyrelsen. Information om lokale regler fås hos den lokale fiskerikontrol. Her finder du kontaktoplysninger om den lokale fiskerikontrol. Fiskereglerne skal sikre, at fiskebestanden i en sø, å eller havet bliver udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Bæredygtigt betyder i den her sammenhæng, at fiskeriet ikke:

  • Negativt påvirker bestandens mulighed for at reproducere sig.
  • Ændrer fiskenes gennemsnitsstørrelse ud over et vist niveau.
  • Forandrer bestandens funktion i økosystemet.

Lovgrundlaget

Fiskeri og udsætning af fisk reguleres primært af lov nr. 281 af 12. maj 1999 om fiskeri. I nogle sammenhænge vil Naturbeskyttelsesloven finde anvendelse. Afgrænsningen mellem fiskeriloven og naturbeskyttelsesloven, er beskrevet i: "Vejledning om regler for udsætning af fisk, krebs og bløddyr i de ferske vande, udgivet af Skov- & Naturstyrelsen i 1997".

Som nævnt skal fiskereglerne sikre, at en fiskebestand ikke bliver overfisket. Reglerne kan også hjælpe til at fordele en fiskeriressource ligeligt mellem flere brugere.

I det følgende vil reguleringer med det formål at beskytte fiskebestande mod overfiskning blive gennemgået.

Fredningstider

For en lang række fiskearter er der indført en fredningstid i den periode, hvor fiskene er samlet for at gyde. Formålet er at sikre, at fiskene kan nå at gyde og derved opretholde en bestand. Fredningstider for forskellige danske fiskearter i fersk- og saltvand finder man her:

I fredningstiden er det ikke tilladt at hjemtage eller transportere den fredede art. Fisken skal i stedet straks genudsættes.

Lokalt kan der være skærpede fredninger af især laks og ørred. Når gydetiden nærmer sig, bliver fiskene mere aggressive, samtidig med at de opholder sig i små vandløb, hvor de er lette at fange. Da det vil være meget vanskeligt at frede alle potentielle gydestrækninger i de danske vandløb, er der i stedet indført fredningstid fra 16. november til 15. januar - begge dage inklusive). Da laks og ørred træffes i både salt- og ferskvand, er laks og havørred i den farvede gydedragt fredet begge steder. Herved undgås diskussioner om, hvor en fisk er fanget, samtidig med at gydemodne fisk, der stadig opholder sig i saltvand, bliver sikret muligheden for at føre slægten videre. I havet må man derfor fiske og hjemtage blanke havørreder året rundt - også 16. november til til 15. januar. Men i fredningstiden skal alle farvede fisk forsigtigt genudsættes.  

Nedfaldslaks og -havørred

Efter gydning trækker de ofte meget afmagrede laks og havørred, kaldet nedfaldsfisk, tilbage mod havet for at æde sig tykke igen. Hos laks er det imidlertid kun få procent,  der faktisk gennemfører næste gydning. Derimod har skælprøver fra ørred vist, at op til 25 % af hunnerne, gyder flere gange. Fredning af nedfaldsørreder kan derfor, ud fra et biologisk synspunkt, derfor være en vigtig faktor for bestandene.

Grønlænderbegrebet

Når vandtemperaturen om vinteren bliver meget lav, vandrer unge havørreder, der endnu ikke er kønsmodne, ofte ind i vandløbenes nederste del. Herved undgår fiskene at få problemer med at regulere kroppens vandbalance i saltvand ved lav temperatur. Disse fisk kaldes populært "grønlændere", vistnok fordi de ligner de havvandrende fjeldørreder i Grønland. Man finder som oftest grønlændere i vandløbene fra januar til marts, afhængig af hvor koldt vejret er. Da der er tale om fisk, der endnu ikke har reproduceret sig, og hvoraf mange stadig er under mindstemålet, er det ikke biologisk fornuftigt at drive målrettet fiskeri efter dem. Fredning af grønlændere frem til marts vil, alt andet lige, give flere gydemodne havørreder senere, og dermed sikre den næste generation af havørred, bedre end det sker i dag. Samtidig vil fredning af grønlændere sikkert give et bedre fiskeri efter havørred på kysten og i vandløbene det efterfølgende efterår. Der findes landet over en del lokale lystfiskeriforeninger, der frivilligt har indført fredning af havørred frem til 1. marts.

En undersøgelse i et dansk vandløb viste, at der for hver tiende fangede grønlænder kun var én fisk over mindstemålet. Da fiskeriet efter grønlændere ofte foregår med orm, vil der være en øget dødelighed på de fangede fisk. Denne dødelighed reducerer størrelsen på den fremtidige gydebestand. Læs mere om grønlændere her.

Mindstemål

Ved at fastsætte et mindstemål ønsker man at sikre, at fiskene når at gyde mindst en gang inden de kan indgå i fiskeriet.
Mindstemål for forskellige danske fiskearter i fersk- og saltvand finder man her:

I Danmark har man valgt, at fisken skal have en bestemt mindstestørrelse, før det er lovligt at beholde fangsten. Andre steder i verden, har man forsøgt sig med såkaldte slot-limits. I slot-limits indgår både minimums- og maksimumstørrelser, således at man beskytter både de mindste og de største fisk. Nogle arter er tit meget talrige, som eksempelvis aborre og her kan et mindstemål være unødvendigt. Mindstemål for ål er alene indført for at sikre et højt fiskerimæssigt udbytte for arten.

Fredningsbælter

For at sikre, at et tilstrækkeligt stort antal fisk kan gennemføre gydningen uhindret, og dermed sikre den kommende generation, er der indført fredningsbælter. Fredningsbælter kan forekomme ved udløb af åer, bække og indsnævringer. Lyst- og garnfiskeri må derfor ikke finde sted nærmere end 500 meter fra udløb af åer, bække og indsnævringer i hav eller fjord.

For at sikre, at et tilstrækkeligt stort antal fisk kan gennemføre gydningen uhindret, og dermed sikre den kommende generation, er der indført fredningsbælter. Fredningsbælter kan forekomme ved udløb af åer, bække og indsnævringer. Lyst- og garnfiskeri må derfor ikke finde sted nærmere end 500 meter fra udløb af åer, bække og indsnævringer i hav eller fjord.

Når vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bred, gælder reglen om fredningsbælte kun fra 16. september til 15. marts. Der kan dog være fastsat særlige regler om fredningsbælter ud for enkelte vandløb.

I vandløbene er det forbudt at fiske inden for en afstand af 50 meter fra indgangen til eller udgangen fra kunstige fiskepassager samt i selve passagen. Samme regel er i nogle tilfælde gældende ved tidevandssluser.

Redskabsfiskeri i søer er forbudt inden for en afstand af 50 m fra indløbet eller udløbet af vandløb, hvis disse er mere end 1 m brede. Redskabsfiskeri er ligeledes forbudt inden for en afstand af 50 m fra gennemløb i broer og dæmninger. Fiskeri med stang og snøre er dog tilladt i disse fredningsbælter. Bestemmelserne gælder kun i søer større end 10 hektar.

Se kort med fredningsbælter.

Regler for garnfiskeri

Mange redskaber fungerer på en måde så fisk kun meget sjældent kan genudsættes i levedygtig stand efter at have været fanget i redskabet. Et eksempel på sådan et redskab er nedgarn eller gællenet. Derfor er der i søer indført en række regler for garnenes udformning og brug for at forhindre, at fisk under mindstemålet eller fredede fisk fanges i garnene. For eksempel er der regler om mindste tilladte maskestørrelse samt et forbud mod at fiske med nedgarn i rovfiskenes (gedde og sandart) gydetid om foråret. En lang række fiskemetoder er totalforbudt, eksempelvis fiskeri med elektricitet, som dog må anvendes til videnskabelige formål.

I ferskvand gælder generelt, at faststående redskaber kun må sættes, så de højst spærrer 1/3 af vandløbets  bredde. To garn må heller ikke stå tættere end højst 100 meter fra hinanden. Dog 50 meter hvis fiskeriretten består af en under 100 meter lang fiskestrækning. På de steder hvor der bliver solgt lystfiske-  og fritidsfiskertegn, er der en vejledning som med illustrationer viser, hvorledes man må placere ruseredskaber. Regler kan du læse mere om i brochuren om fritidsfiskeri, som du finder her. 

Undtaget fra disse bestemmelser er ålekister. I Karup Å har lodsejerne i perioden 1. marts til 31. oktober ret til at fiske med toggergarn 2 dage pr. uge (BEK. nr. 953 af 23. oktober 2000). For ålekister gælder, at der skal være fri passage fra solopgang til solnedgang, ligesom der skal være fri passage i perioden 1. marts til 31. maj. hvor smolt af havørred og laks vandrer ned gennem bække og åer og ud i havet.

Genudsætning af gedde

Genudsætte fisk

I flere vandløb er der fiskearter, der ikke må hjemtages af lystfiskerne, og for mange fiskearter er der mindstemål og fredningstider. Derfor kan vi alle komme ud for at skulle genudsætte en fisk. Bliver det gjort på den rigtige måde, er der en stor chance for, at fisken overlever. Læs mere om korrekt genudsætning af fisk her. 

Fisk under mindstemålet skal genudsættes hurtigst muligt, uanset om fisken er levende, skadet eller død. Det er under ingen omstændigheder tilladt at beholde, transportere eller opbevare fisk under mindstemålet. 

Opfiske uønskede fiskearter

En anden måde at pleje en fiskebestand på er at fjerne fiskearter, man ikke er interesseret i. Det kan være, fordi de konkurrerer med de økologisk vigtige eller fiskerimæssigt attraktive arter om plads og føde. Ved restaurering af søer er opfiskning af planktonædende fisk meget brugt. Metoden kaldes biomanipulation. Ved et fjerne en stor del af søens brasener og skaller prøver man at genoprette søens balance. De mange såkaldte "fredfisk" æder nemlig dyreplankton, og bliver der for få dyreplankton, så eksploderer væksten af plantealger: Søerne bliver helt grumsetgrønne, så der ikke længere kan trænge lys ned til søens bundplankton. 

Før en offentlig myndighed, privat person eller organisation eller lignende foretager et sådant indgreb i fiskebestanden i en sø, skal følgende give tilladelse og/eller høres:

1. Alle grundejere (lodsejere), som fiskeriet direkte påvirker, dvs. hvis der skal udføres fiskeri på vedkommendes søpart. 

2. Hvis fiskeretten er lejet ud, skal lodsejeren afklare det kontraktlige forhold til lejeren, medmindre andet aftales mellem myndighed og lodsejer.

3. Som udgangspunkt skal der ikke søges om tilladelse til opfiskning efter ferskvandsfiskeriloven, medmindre:

3a. Der fiskes med særlige redskaber, der kræver dispensation, herunder: Nedgarn i april og maj måned, nedgarn med masker mindre end 60 mm (knude til knude) hele året, trawl spilet med skovle, store vod/bundgarn, der spænder over mere end 1/3 af søens bredde, elektricitet, eksploderende, giftige eller bedøvende stoffer, eller fiskeri ved tørlægning.

3b. Der direkte fiskes efter fisk med mindstemål eller fredningstid. Normalt er der ingen hindring i fangst af ovennævnte fisk under fiskeri efter andre arter, når blot de fredede fisk straks genudsættes.

3c. Der er planer om at fiske med ruser eller bundgarn uden stoprist (odderrist).
En dispensation til fiskeri med ovennævnte redskaber kan indeholde bestemmelser om, hvornår og hvor der må fiskes, røgtning af redskaberne, hvem der skal forestå fiskeriet, hvilke arter der er det primære bytte, særlig skånsom behandling af enkelte andre arter samt oplysningspligt for resultatet om fiskeriet.

4. Kommunen bør altid høres eller tages med på råd. Kommunen er ansvarlig myndighed og arbejder med at opfylde målsætningerne for de forskellige søer. Kommunen kender til status og udvikling over en årrække i søerne, og ved, hvilke søer der er særlig følsomme over for påvirkninger, og hvilke områder i eller omkring den enkelte sø, der er særlig bevaringsværdige (evt. fredede), og som derfor ikke bør udsættes for slid fra fiskeredskaber og færdsel.

I praksis er kommunen næsten altid ansvarlig for eller partner i restaureringsprojekter, herunder biomanipulationsprojekter.

Kilde: Dele af materialet er fremstillet af Fiskeridirektoratet.

Af Finn Sivebæk og Søren Berg, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

 

http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering.aspx
1 OKTOBER 2016