En forårsørred er i gennemsnit 4,5 cm længere end en efterårsørred
Forårsfiskeriet efter kysthavørreder banker på, og chancerne for en stor fisk er netop nu større end ellers. Med udgangspunkt i de indrapporterede fisketure i Fangstjournalen, har vi nemlig kigget på årstidernes gennemsnitsstørrelser. Resultaterne peger på at havørrederne fanget om foråret, med et gennemsnit på ca. 42,5 cm, i snit er en centimeter længere end vinterfiskene og to centimeter længere end sommerfiskene. Den største forskel finder vi imellem forårs- og efterårsfiskene, hvor en havørred fanget om foråret i gennemsnit er 4,5 cm længere end efterårets havørreder.
Denne summering er baseret på indrapporterede længder af ca. 13.000 kysthavørreder, fanget i perioden fra 2016 – 2019. Vi glæder os til Jeres indberetninger fra forårsfiskeriet på kysterne i 2020.
Knæk og bræk!

Den gennemsnitlige længde af havørreder fanget på kysten fordelt på de fire årstider.
Du kan også hjælpe fiskebestandene og forskerne ved Danmarks Tekniske Universitet - DTU Aqua med at indsamle data om det danske lystfiskeri og samtidig blive klogere på dit eget fiskeri. Download den gratis Fangstjournalen app her:
