Fire plakater om marin fiskepleje

Plakater om marin fiskepleje i Danmark

tirsdag 05 jul 22
|

Fire nye plakater fortæller om spændende projekter i den marine fiskepleje. Lokale foreninger og andre er velkomne til at bruge plakaterne til havnedage m.v.

DTU Aqua får tit forespørgsler om instituttets arbejde med marin fiskepleje i Danmark, bl.a. når der er havnedage og andre lokale aktiviteter landet over. 

Nu har DTU Aqua lavet fire plakater, der fortæller om en masse spændende projekter i den marine fiskepleje. Alle er velkomne til at printe plakaterne og bruge dem til at informere om fiskeplejen. Plakaterne fortæller om fiskenes levesteder og om nøglefiskerprojektet, som indsamler data samt om udsætning af fisk og selve formålet med fiskeplejen. 

Hvis du har ideer til en ny plakat, så skriv til marin fiskeplejekonsulent Mette Schiønning, mekjs@aqua.dtu.dk

Plakater om marin fiskepleje

Hvis du vil printe plakaterne, kan du klikke på billedet af den enkelte plakat og gemme den. Herefter kan de printes i plakatformat.

Plakat om habitater - Marin fiskepleje 
Plakat om projekter om fiskenes levesteder

   

Plakat om fangstregistrering - Marin fiskepleje
Plakat om nøglefiskerprojektet

Plakat om udsætning af fisk - Marin fiskepleje
Plakat om udsætning af fisk

           

Plakat om formålet med marin fiskepleje
Plakat om formålet med marin fiskepleje

Tak til samarbejdsparter

DTU Aqua vil gerne takke for et fint samarbejde med de involverede parter i den marine fiskepleje igennem alle årene og ser frem til et fortsat godt samarbejde med eksisterende og nye aktører. De lokale bidrag er betydningsfulde og ofte drevet af stor passion for de kystnære områder, hvilket er med til at drive projekterne og få dem til at lykkedes. 

Har du lyst til at blive en del af fiskeplejens projekter, eller har du nogle nye projekt-ideer, så kontakt Mette Schiønning, mekjs@aqua.dtu.dk

Af Mette Schiønning og Jon C. Svendsen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=fd7d601f-586f-40f7-ba03-0bc262550719
15 AUGUST 2022