Verdens første smolt-rev skal hjælpe havørreder i Naturpark Lillebælt

Hvert år vandrer tusindvis af små havørreder – også kaldet smolt – nedstrøms i danske vandløb og ud i havet. Smoltene er ikke særlig store (typisk 12-20 cm), og de er derfor sårbare overfor mange forskellige rovdyr. Dette ser man især, når smoltene vandrer fra fersk- til saltvand, hvor der ofte er et stort tab af smolt. 

Naturpark Lillebælt samarbejder med DTU Aqua om at etablere et smolt-rev, som skal give de små havørreder bedre leve- og skjulesteder i perioden kort efter, fiskene har forladt vandløbet. Det forventes, at revet også vil forbedre fødegrundlaget for smolt i den sårbare første periode i havet samt have positive effekter for andre arter. På længere sigt er målet at gavne havørredbestanden og det tilhørende fiskeri i lokalområdet. 

Smolt-revet er en del af projektet Bælt i Balance, som hører under Naturpark Lillebælt og støttes af VELUX FONDEN med 7,5 mio. kr. Smolt-revet udlægges i 2022-23 ud for Varbjerg Havn i Båring Vig ved udmundingen af vandløbet Storå på Fyn, der har en god bestand af ørreder. I samarbejde med firmaerne HavNatur og SWECO er vandløbene ved Naturpark Lillebælt blevet undersøgt for at finde en god lokalitet til et smolt-rev. Undersøgelserne viser, at Storå er det mest velegnede vandløb til projektet. 

Havørredens livscyklus inkluderer både ferskvand og saltvand

Havørreder gyder i ferskvand, og hvert år klækker millioner af æg med ørredyngel i danske vandløb. De ørreder, der overlever, opholder sig i vandløbene i 1-3 år, inden de vandrer imod havet. Under denne vandring gennemgår de unge havørreder en række fysiologiske ændringer, som forbereder dem til livet i saltvand. Denne proces kaldes for smoltifikation. Den mest karakteristiske og typiske udvikling er ændringen fra et grøn-gult og brunligt udseende med røde prikker til mere sølvfarvede skæl (se figur 1). Når de små havørreder er klar til at leve i saltvand, kaldes de for smolt. Læs mere om smoltifikation her

Figur 1. Små havørreder skifter udseende, når de er 1-3 år gamle. Øverst ses et billede af en ung havørred inden smoltifikation. Foto: Marie Hartlev Frausing. Nederst ses et billede af en ung havørred, som er klar til at leve i saltvand og nu kaldes smolt. Foto: Gavia Environmental.

Rovdyr spiser mange smolt

Smolt lever et farligt liv. De er på menukortet for mange forskellige rovdyr, som samlet set jager i både ferskvand, saltvand, fra landjorden og fra luften. Dette inkluderer arter som rovfisk dette inkludere skarv, fiskehejre, odder, sæl, mink og andre rovfisk. Ved overgangen fra fersk- til saltvand er der tidligere dokumenteret et stort tab af smolt, især forårsaget af jagende skarv.  

Skarvbestanden var tæt på udryddelse i 1970’erne, men den er vokset siden arten blev fredet i 1980. Den danske bestand tæller i dag cirka 60.000 skarv, men i perioder opholder op mod 300.000 skarv fra andre lande sig også i Danmark. 

I lokale områder kan skarv og andre rovdyr æde mange smolt og påvirke en havørredbestand negativt. DTU Aqua har estimeret, at op mod 50 % af al ørredsmolt bliver ædt af skarv i mange områder.

Gemmesteder kan være smoltens bedste livline

Når smolt er særligt udsatte for f.eks. skarv ved overgangen fra fersk- til saltvand, skyldes det en række forhold. Dels er smoltene vokset op i vandløbene og ankommer til et helt ukendt miljø i havet, hvor fiskene samtidig påvirkes fysiologisk af det salte havvand. Dels skal alle smoltene samme vej ud af vandløbet. Derfor bliver områderne ved vandløbsmundingerne oplagte jagtpladser, og der ses ofte forsamlinger af skarv i foråret, når de udtrækkende smolt ankommer til vandløbsmundingerne. 

En stor del af de danske havområders naturlige stenrev er tidligere blevet fjernet ved stenfiskeri og brugt til f.eks. molebyggerier og byggematerialer (se faktaboksen nederst). Smoltene møder derfor mange steder et havmiljø, der mangler skjulesteder. Det er derfor oplagt at undersøge, om etablering af et stenrev ved en vandløbsmunding kan give smoltene de nødvendige skjulesteder, så fiskenes muligheder for at overleve forbedres (se figur 2).

Figur 2. Figuren viser, hvordan vi formoder, at et smolt-rev kan virke. Øverste billede illustrerer en situation, hvor der mangler gemmesteder. Her er områdets smolt synlige for rovdyr, og mange smolt bliver spist. Nederste billede viser, et scenarie, hvor smolt har rige muligheder for at gemme sig. Her har fiskene bedre mulighed for at undgå rovdyrene, som har svært ved at se de små havørreder (smolt).

Smolt-rev kan danne et godt fødegrundlag

Det er håbet, at smolt-revet over tid kommer til rumme et stort spisekammer for smolt. Smolt lever af forskellige smådyr, og en tangskov kan rumme op mod 100.000 smådyr pr. m2. Tang og muslinger har svært ved at vokse på sandbund, men kan hæfte sig fast til stenrevets hårde overflader, så tangskove og muslinger kan etablere sig på stenene. Smolt-revet vil derfor give både skjulesteder og forbedrede fødemuligheder til fiskene (se figur 3).

Figur 3. Tang og muslinger hæfter sig fast på hårde overflader. Mange smådyr lever i tangskove. Derfor forventes det, at smolt-revet over tid vil danne et godt fødegrundlag.

Lokale glæder sig over det kommende smolt-rev

Smolt-revet får stor opbakning af lokale sports- og fritidsfiskere. Natur- og miljøteamkoordinater for Danmarks Sportsfiskerforbund på Fyn samt tidligere formand for Vandpleje Fyn, Søren Knabe, fortæller:

“Som lokal vandplejemand er det ekstremt vigtigt for os at få så meget ud af vores restaureringsarbejde som muligt, og vi sigter naturligvis efter, at ørredsmolten får de bedste betingelser – ikke alene under opvæksten i vandløbet – men også når de trækker til havs. Smolt-revet er et yderst spændende tiltag, som vi er jublende lykkelige over at få placeret ved Storå, og det glæder os enormt, at smolt nu får mulighed for at skjule sig i de første kritiske timer i det salte vand. Jeg er sikker på, at revet viser sig at være yderst effektivt, og håber, smolt-revet her bliver det første i en lang række rundt om i landet.“

Projektet er afhængigt af lokal opbakning, og hele holdet bag det kommende smolt-rev sætter stor pris på støtten. 

Smolt-rev skal bestå af spredte sten og huledannende rev

Omkring 4.200 m3 sten skal udgøre revet, som vil strække sig cirka 220 meter ud fra stranden. Den største afstand mellem revets sider vil være cirka 190 meter inde ved kysten (se figur 4). 

Smolt-revet kommer til at bestå af to side-rev og et større rev for enden. Side-revene vil bestå af sten med en diameter på omkring 40 cm. Disse vil blive fordelt på havbunden inden for de mørkegrå markeringer på figur 4 og vil i disse områder dække cirka 50 % af havbunden. For enden af side-revene skal huledannende rev etableres på 3-4 meters dybde. Her anvendes sten med en diameter på 40-70 cm. Det huledannende rev vil rejse sig 1-1,5 meter op fra havbunden. Her vil en sejlrende holdes fri for sten tæt ved overfladen, hvilket betyder, at både frit kan passere til og fra Varbjerg Havn henover revet.

 
Figur 4. Illustration af det kommende smolt-rev ved udmundingen af Storå på Nordfyn. Revet vil bestå af to sider med ca. 40 cm store sten (mørkegrå markeringer). For enden placeres sten i størrelsen 40-70 cm, som skal udgøre huledannende rev (lysegrå markeringer). 

DTU Aqua vil overvåge smolt-revet med lytteposter

Fordi der er tale om verdens første smolt-rev, er det endnu usikkert, hvordan smolt fra Storå vil benytte sig af revet. Ligeledes ved vi ikke, i hvor høj grad smolt vil skjule sig ved revet. Derfor skal der laves før- og eftermålinger på smolt i det område, hvor revet etableres. Denne overvågning udfører DTU Aqua.

Inden revet bliver etableret, vil smolt blive indfanget via el-fiskeri i Storå, nær vandløbets udmunding, i foråret 2022. Smolt, som fanges, vil blive mærket med en lille transmitter, der udsender et unikt kodet signal hvert minut. Herefter slippes de mærkede smolt fri, og de kan genoptage deres vandring mod havet.

I havområdet, hvor smolt-revet skal etableres, vil 25 lytteposter blive monteret i vandet. Disse lytteposter lytter efter transmitternes signaler. Når en smolt med en transmitter er tæt på en lyttepost, vil lytteposten opfange de udsendte signaler. Signalerne fra hver transmitter bærer et ID, der fungerer som fiskens CPR-nummer. Udstyret opstilles, så fiskenes positioner kan bestemmes i området. Således kan adfærden hos de individuelle smolt i området kortlægges.

Omkring halvandet år efter smolt-revets etablering gentages forsøget med mærkning af fisk i Storå. Derved bliver det muligt at se, om fiskenes adfærd i området er ændret, efter revet er etableret, samt i hvilken grad fiskene opholder sig ved revet.

Af Marie Hartlev Frausing, Bo Mammen Kruse, Niels Ole Præstbro, Martin Lykke Kristensen, Henrik Baktoft, Kim Aarestrup og Jon C. Svendsen