Bækørred

Mere ørredyngel fra gydning - men ikke flere ældre ørreder

tirsdag 15 nov 22
|

I de jyske ørredvandløb, der blev undersøgt i 2021, var der generelt ikke kommet flere ældre ørreder i de sidste 8-10 år.

I efteråret 2021 undersøgte DTU Aqua fiskebestandene ved elektrofiskeri 618 steder i ørredvandløb, fordelt i 22 kommuner i Nord-, Midt- og Sønderjylland. Resultaterne er nu beskrevet i syv rapporter, de såkaldte ”Planer for fiskepleje”, der både viser de naturlige bestande af ørred fra gydning og forekomsten af andre fiskearter.

Vandløbene blev sidst undersøgt af DTU Aqua i 2011-2013. Resultaterne viser lidt mere eller uændret antal ørredyngel, og generelt færre ældre ørreder.

Ynglen fra sidste års gydning indgår i beregningen af Ørredindekset DFFVø, der anvendes til at bedømme den fiskeøkologiske tilstand i ørredens gydevandløb. De ørreder, der er mindst et år gamle, kaldes under et for ”ældre” - dvs. at antallet af ældre ørreder viser den samlede bestand af flere årgange.

Ørredyngel fra gydning i de fleste vandløb

I 2021 var der kommet lidt mere ørredyngel fra gydning i Bangsbo Å, Elling Å, Gerå, Slette Å, Lerkenfeld Å, Karup Å og Århus Å siden de sidste undersøgelser, mens der generelt var uændrede yngelbestande de øvrige steder.

Der var ørredyngel fra gydning på 36-76 % af de undersøgte strækninger, men bestandene var ikke lige gode. Andelen af vandløb med god eller høj økologisk tilstand i forhold til ”ørredindekset” var på 6-14 % i de fleste nordjyske vandløb og i Århus Å. I Trend Å, Lerkenfeld Å, Karup Å og Ribe Å var der mere yngel, og her var der god eller høj økologisk tilstand på 26-40 % af de undersøgte strækninger (se tabel 1).

Tabel 1: Overordnede resultater af DTU Aquas undersøgelser i vandløb i 2021.  Udviklingen af ørredbestanden siden sidste undersøgelse i 2011-2013 er opdelt i ørredyngel og de ørreder, der er mindst et år gamle (kaldet ”ældre”).

Vandløb

% af undersøgte steder i vandløbene med ørredyngel

% af undersøgte steder i vandløbene med
god eller høj økologisk tilstand

Udvikling
i ørredyngel

Udvikling i
ældre ørreder

Bangsbo Å, Lerbæk
og Elling Å

56 %

14 %

Fremgang

Uændret

Mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

36 %

6 %

Fremgang

Tilbagegang

Trend Å

70 %

33 %

Lille tilbagegang

Tilbagegang

Lerkenfeld Å

74 %

40 %

Fremgang

Uændret

Karup Å

74 %

26 %

Fremgang

Tilbagegang

Århus Å

67 %

11 %

Lille fremgang

Relativt uændret

Ribe Å

76 %

27 %

Uændret

Lille tilbagegang

Som vist i tabel 2 var der mest ørredyngel i Lerkenfeld Å, Trend Å, Karup Å og Ribe Å-vandsystemer.

Tabel 2: Antal undersøgte strækninger og mediantætheden af ørred i 2021

Vandløb

Antal undersøgte
strækninger

Mediantæthed af ørredyngel
pr. 100 m2

 

Mediantæthed af ældre ørreder pr. 100 m2

(se forklaring i boks)

Bangsbo Å, Lerbæk
og Elling Å

78

3

0

Mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

105

0

0

Trend Å

27

15

0

Lerkenfeld Å

42

26

0

Karup Å

118

13

0

Århus Å

66

9

2

Ribe Å

182

13

1

Hvad er en medianværdi ?

Medianværdien er den midterste værdi i et sorteret datasæt, dvs. en værdi, som ikke påvirkes ret meget af enkeltmålinger med særligt lave eller høje værdier. En almindelig gennemsnitsberegning over bestandstætheden af ørred i vandløb med dårlige bestande kan f.eks. blive hævet meget af en enkelt måling med mange ørreder. Hvis det sker, vil man tro, at bestandene generelt er bedre, end de reelt er. Det undgår man, når man bruger medianværdien, som således giver et mere retvisende billede.

Færre ældre ørreder i vandløbene

Overordnet set var der færre ældre ørreder i 2021 end tidligere. I de fleste vandløb var der under én ældre ørred pr. 100 m2 (medianværdien var generelt 0 og højst 2 ældre ørreder pr. 100 m2).


Det samme er set i andre danske vandløb i de senere år.

Tilbagegangen for ældre ørreder kræver en nærmere forklaring, idet vandløbenes miljøtilstand ikke er vurderet at være blevet dårligere. Tværtimod er der i de senere år bl.a. fjernet en del spærringer, som tidligere har forhindret ørrederne i at gyde i mange vandløb.

Der er en dokumentation på, at fiskeædende rovdyr æder mange fisk, og i de senere år er der kommet mange flere fiskeædere ved vandløbene. Det er f.eks. skarv, fiskehejre og odder. Den mest sandsynlige årsag til det reducerede antal ældre ørreder er derfor, at mange bliver ædt - særligt hvis fiskene er nemme at fange når de mangler basale naturlige skjul i form af nedfaldne grene, træer, trærødder, grøde, sten og anden variation.

 

Ørredkortet – et nemt overblik over ørredbestandene

Ønsker man et hurtigt overblik over tætheden af ørred- og lakseyngel i et bestemt vandløb, skal man blot bruge Ørredkortetsom er tilgængeligt på pc. På kortet kan man se bestandene af ørred- og lakseyngel ved de seneste undersøgelser, samt hvilke andre fiskearter der er registreret på de enkelte lokaliteter. Via kortets farvekodning kan man se, om statens miljømål i ”Ørredindekset” er opfyldt på de undersøgte lokaliteter.

 

Læs mere om ”Planer for fiskepleje” og fiskebestande i vandløb:

 

Af Jan Nielsen og Finn Sivebæk, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.

Ørredindekset

Ved DTU Aquas undersøgelser anvendes det ”Ørredindeks DFFVø”, som også bruges i statens vandplaner til at vurdere, om fiskebestanden er på et naturligt niveau i de mindre gydevandløb for ørreder. Indekset er baseret på den naturlige forekomst af ørred- og lakseyngel fra gydning og kan også bruges i store gydevandløb. Se eksemplet fra Ørredkortet.

Det gælder særligt for Ribe Å, at der her er en naturlig laksebestand. Derfor indgår bestanden af lakseyngel fra gydning i Ribe Å-systemet i beregningen af, om vandløbene lever op til kravene i DFFVø.

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/nyhed?id=ee0b047f-e79b-4882-a44a-27e52aee41b7
3 DECEMBER 2022