Ålene vandrede væk fra udsætningsområderne og op til 85 % er væk allerede efter det første år.
DTU Aqua har udsat mærkede ål i to jyske vandløb for at undersøge, hvad der sker med de udsatte ål - om de overlever, og om de vandrer væk fra udsætningsområdet. Undersøgelserne viser, at 85 % af ålene var forsvundet fra udsætningsområdet allerede efter det første år.
Formålet med at udsætte ål er at genskabe en bestand af ål i områder, hvor der er sket en markant nedgang. For at øge bestandene af ål i de danske vandløb, søer og kystnære områder, blev der i 1980’erne etableret et egentlig program for bestandsophjælpning af ål.
Faldende fangster af ål i fiskeriet siden 1960’erne udløste en statsbevilling til bestandsophjælpning i 1987, og lige siden er der hvert år udsat ål i kystområder, søer og vandløb. Med fritidsfiskerlicensordningen, der startede i 1990’erne, blev flere penge anvendt til åleudsætninger. Udsætningsmængderne har varieret gennem årene med over 8 millioner udsatte ål i 1995 til mindre end 1 million om året i 2007-2009.
Udbyttet af udsætningerne er ikke velbelyst, blandt andet fordi de undersøgelser, der er foretaget, har været relativt kortvarige (3-12 måneder). Det skyldes, at det har været vanskeligt at mærke ålene.
I 1987 og 1988 foretog DTU Aqua undersøgelser af åleudsætninger i vandløb med små ål på 0,3-1 gram. Resultaterne viste, at dødeligheden på de anvendte udsætningsstørrelser var betydelig. På grund af ringe bortvandring fra udsætningsområderne blev det klart, at det er nødvendigt at sprede ålene for at øge overlevelsen. En efterfølgende undersøgelse i Giber Å viste, at udsætninger med 20 cm store dambrugsål gav væsentlig bedre overlevelse end ål på 0,3-1 gram. I Giber Å var det muligt at sammenligne væksten af åens vilde bestand af ål med udsatte dambrugsopdrættede ål, og resultatet var, at der ikke var nogen forskel i længdetilvæksten mellem de to grupper.
De udsatte ål blev mærket
Fiskeplejens bestandsophjælpningsprogram anvender sætteål med en vægt på 2-5 gram. I denne undersøgelse blev der anvendt sættefisk på 3 gram og 9 gram. De blev mærket med et kodet wire-mærke (cw) og udsat på bestemte vandløbsstrækninger i henholdsvis Madum Å i Vestjylland samt en række små tilløb til Gudenåen. Ålene blev spredt enten fra en kano (Madum Å) eller ved at vade i vandløbet (Gudenå), samtidig med at fiskene blev hældt ud af en spand.
For at undersøge om fiskene blev i udsætningsområderne eller vandrede væk fra områderne, blev der systematisk elektrofisket i udsætningsområdet samt op- og nedtstrøms udsætningsområderne.
Ålene vandrede væk fra udsætningsområderne
I Madum Å blev ålene fordelt jævnt på et 5,5 km langt stykke af vandløbet. De små 3 grams ål blev sat ud i juli måned og de store 9 grams ål i september. Den resulterende tæthed på udsætningstidspunktet i september var 0,88 ål/m2. Den efterfølgende sommer og de næste 4 år blev det undersøgt, hvor mange ål, der var tilbage på den pågældende vandløbsstrækning samt op- og nedstrøms udsætningsområdet ved at elektrofiske 15 steder i vandløbet.
Figur 1. Åleudsætning i Madum Å. grafen viser ændring i tæthed af ålene over tid.
Resultaterne viste, at 85 % af ålene var forsvundet fra udsætningsområdet allerede efter det første år. Ålene havde ikke spredt sig i op- eller nedstrøms retning og tætheden af udsatte ål var størst i selve undsætningsområdet. Hvad de forsvundne åls skæbne har været er ukendt, men enten er de døde, eller også er de vandret ned til de dybere dele af vandsystemet og måske videre ud i den brakke Stadil Fjord.
De ål, der blev i forsøgsområdet af Madum Å, voksede kun meget lidt de efterfølgende år, så alt i alt syntes det ikke særligt givtigt at sætte ål ud i Madum Å. De lokale lodsejere kan ellers berette om, at der for 20-30 år siden var mange ål i Madum Å, som gav sig udtryk i, at det var relativt let med stang og snøre at fiske til en gang stegte ål.
Miljøændringerne i Madum Å har ikke været så store, at de umiddelbart kan forklare, hvorfor ålene vandrer ud af systemet eller måske dør. Madum Å’s opland er kun moderat belastet af næringsstoffer og okker, og kanalisering af vandløbet er begrænset til de nedre og øvre dele af vandsystemet og ikke det midterste område, hvor udsætningsforsøgene foregik.
I ni tilløb til Gudenåen opstrøms Mossø blev der foretaget lignende forsøg med det formål at undersøge om en større eller mindre udsætningstæthed udløser en effekt på bortvandring og dødelighed fra udsætningsområdet.
Udsætningstætheden varierede fra 1,5-3,4 ål pr. m2 vandløbsbund og størrelsen var 3 grams og 9 grams ål. Resultaterne viste, at fiskene relativt hurtigt vandrede ud af udsætningsområdet, idet de kunne findes både ned- og opstrøms udsætningsområdet. Udvandringen var ikke afhængig af størrelsen på de udsatte ål (3 gram eller 9 gram) samt den tæthed, de blev udsat på.
Det kunne tyde på, at ålene ikke trives i de tilløb hvor forsøgene foregik, men søger ned i de dybere dele af vandløbet. Det bestyrkes af, at udsætningsforsøg i Roskilde fjord, hvor de samme størrelser ål har vist god længdevækst på 4-7 cm om året, og det er estimeret, at ca. 13 % af de udsatte fisk indgår i det lokale fiskeri og er et udtryk for en god overlevelse og trivsel af de udsatte fisk.
Læs hele artiklen om undersøgelser af åleudsætninger (pdf - 0,5 mb).
Mere information om ål:
Af Michael Ingemann Pedersen, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer.
Referencer
Berg S. & J. Jørgensen 1994. Stocking experiments with O+ eels (Anguilla anguilla L.) in danish streams: post stocking movements, densities and mortality: In Rehabilitation of Freshwater Fisheries. Edited by I.G Cowx. Fishing News Books. University of Hull, U.K. ISBN 0-85238-195-6.
Bisgaard J. & M. I. Pedersen 1990. Populations- og produktionsforhold for ål (Anguilla anguilla L.) i Bjørnholm å-systemet. (Pupulation dynamics and production of eels (Anguilla anguilla L.) in Bjørnholm Å.) - DF&H rapport No. 378/1990.
Pedersen MI (2009). The effect of stocking the shallow Roskilde Fjord pp 136-138. Report of the
Study Group on Anguillid Eels in Saline Waters (SGAESAW). ICES CM/DFC:06.