Hvert andet år afvikles det danske Havforskermøde – og også denne gang var projekter fra både Fiskeplejen og DTU Aqua stærkt repræsenteret.
Det 23. Danske Havforskermøde blev afholdt den 20.-22. januar 2026 på konferencecenteret Konventum i Helsingør og var arrangeret af Aarhus Universitet og Tænketanken Hav. Mødet tiltrak en bred skare af deltagere fra nær og fjern, bl.a. biologer, forskere, fiskerierhvervet, styrelser, NGO’er og konsulentfirmaer.
Dagene bestod af adskillige konferencesessioner og bød i alt på omkring 200 oplæg og 100 videnskabelige plakater med temaer om bl.a. marin monitering, kystnære fisk og habitater, invasive arter, oceanografi, beskyttede havområder, havfugle og -pattedyr, miljøfarlige stoffer og marin naturgenopretning.
Sessionen ’Kystfisk og deres habitater’ – et udspring af Fiskeplejen
Sessionen ’Kystfisk og deres habitater i Danmark’ var ledet af Jane Behrens (DTU Aqua), Mikael van Deurs (DTU Aqua) og Rune Steinfurth (SDU) og udsprang af Fiskeplejens projekt ’Fiskebestandenes udvikling’. Flere af de præsenterede projekter – både oplæg og plakater – var derfor også helt eller delvist finansieret af Fiskeplejen (se billeder og plakater herunder).
Find sammenfatningerne af oplæggene på Havforskermødet i abstractbogen her
Sessionen 'Kystfisk og deres habitater' hedder i abstractbogen 'Coastal Fish and their Habitats in Denmark'.

Sune R. Sørensen (DTU Aqua) holdt oplæg om forekomsten af ål i de indre danske farvande, og hvordan det 20-årige Nøglefisker-datasæt kan give en unik indsigt i ålens geografiske og tidsmæssige fordeling (til venstre). Christian Skov (DTU Aqua) fortalte om fordelene og ulemperne ved at monitere kystnære fisk med hjælp af data fra Fangstjournalen (til højre).
Videnskabelige plakater om projekter fra Fiskeplejen og DTU Aqua
Herunder vises et udpluk af videnskabelige plakater fra Fiskeplejen og DTU Aqua, der blev præsenteret på Havforskermødet.
Nøglefiskerprojektet – et citizen science-projekt med 20- års jubilæum for monitering af danske kystnære fiskeforekomster
Af Eva Maria Pedersen, Mette K. Schiønning, m.fl.
Nøglefiskerprojektet kunne i 2024 fejre 20-års jubilæum i sin nuværende form. Projektet bidrager, som det eneste, med en tidsseriedata om de kystnære fiske-forekomster i Danmark, da ingen officiel monitering finder sted i de danske kystzoner. Projektet er et vellykket eksempel på, hvordan et langsigtet citizen science-program kan bidrage til at dokumentere kystnære fiskebestande på en omkostningseffektiv måde og levere vigtige tidsserier om kystnære fiskebestande til brug for både fiskere, forskning og forvaltning.
Download plakaten her og læs mere
Testing a mass marking technique using alizarin complexone on reared European flounders (Platichthys flesus) to quantify restocking efficacy
Af Mette K. Schiønning, Julie C. Davies m.fl.
Since 1993, more than 1.6 million reared European flounders have been released in the Limfjorden to support stock enhancement. Despite this effort, little is known about their survival, growth and contribution to the local and regional fishery. Tagging hatchery-reared fishes prior to release enables differentiation from wild stocks and assessment of restocking success. Alizarin complexone (ALC) is a fluorescent dye and a well-known mass-marking technique that leaves a lasting mark in otoliths without harming the fish when applied with an appropriate dose.
Download plakaten her og læs mere
Fiskens fortid som fremtidens fundament
Af Jasmin Ann-Christine Thomassen, Bo Poulsen m.fl.
Hvordan undersøger man udviklingen af fiskebestande fra en tid, hvor fiskeriet og videnskabelige undersøgelser havde en helt anden karakter? Og kan det overhovedet sammenstilles med de data, vi har i dag? Selvom systematisk indsamlet landingsdata rækker mere end 100 år tilbage, kan disse ikke stå alene, hvis vi vil forstå hvordan bestandene har udviklet sig.
Download plakaten her og læs mere
Kan bestandsvurderinger fortælle os noget om den økologiske tilstand i vores farvande?
Af Mikael van Deurs og Ole Henriksen
I årtier har tilstanden for fiskebestandene i danske farvande – fra fjordene til det åbne hav – været genstand for intens debat. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) udarbejder årlige bestandsvurderinger og rådgivning for fisk og skaldyr i hele Nordatlanten, hvilket udgør rygraden i bæredygtig fiskeriforvaltning og miljøpolitik. På denne poster fokuserer vi på tilstanden for fiskebestande med betydeligt geografisk overlap med danske farvande.
Download plakaten her og læs mere
Shore crab (Carcinus maenas) in inner Danish waters: A case study in the Lillebælt fishery
Af Pedro Freitas
The European shore crab, Carcinus maenas, is native to northeast Atlantic, but a significant invasive species elsewhere, inhabiting a wide range of habitats in coastal waters due to its extraordinary phenotypic plasticity, environmental tolerance and omnivorous diet. Qualitative data on shore crab populations is very limited or non-existent, but it is generally accepted that populations in inland and coastal Danish waters are very large and/or increasing. Shore crab fishing in Denmark thus has the potential to expand and become a viable and sustainable exploited resource.
Download plakaten her og læs mere
A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters
Af Mette K. Schiønning, Anne-Mette Kroner m.fl.
Sharks, skates and rays (elasmobranchs) are long-lived fishes characterised by late maturation and low fecundity. These life-history traits make them particularly susceptible to fishing pressure and other anthropogenic impacts. Accurate monitoring of elasmobranch fisheries has been challenged by the difficulty in distinguishing between species, leading to considerable uncertainty in catch data. To ensure sustainable exploitation, it is essential to monitor elasmobranch stocks and report landings at the species level.”
Download plakaten her og læs mere
Af Mette K. Schiønning, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Læs mere