Ny bog i serien om "Danmarks Søer". Bogen er illustreret med dybdekort og beskrivelse af både fiskebestande og fiskeriet i søerne.
Dette værk er det første og eneste, der giver en mere omfattende beskrivelse af de danske søer. Bindet om Søerne i Nordjyllands og Viborg Amter er det sjette i opslagsværket Danmarks Søer.
De fem første omhandlede søerne i Danmark øst for Lille Bælt. Der berettes indgående om hver enkelt sø ud fra geografiske, kulturhistoriske, miljø- og fiskerimæssige synsvinkler. Thorkild Høy har skrevet de indledende afsnit på basis af mange års arbejde med udforskning af de danske søers dybdeforhold og samtidig indsamling af stof om deres udvikling og tilstand.
Artiklerne er illustreret med kort, som oftest dybdekort, og talrige farvebilleder.
Jørgen Dahl var medforfatter på de første fire bind og skrev om fiskeriet og fiskebestandene, både som der er nu, og som de var før i tiden, hvor ferskvandsfisk var en højt skattet spise, ofte forbeholdt herregårdene. Jørgen Dahl skrev bl.a. på basis af det store arkivmateriale, der findes i Danmarks Fiskeriundersøgelsers afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg, en afdeling han ledede i en årrække. Han døde i 1998 men nåede at færdiggøre et afsnit til 5. bind. Fiskeribiologerne Søren Berg og Finn Sivebæk, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Susse Mohr Markmann og Peter Noe Markmann, rådgivende fiskeribiologer, har løftet arven efter Jørgen Dahl og har skrevet de biologiske afsnit.
Bogen er udgivet på Strandbergs Forlag og kan købes i boghandelen.
Læs mere om bogen "Danmarks Søer" (pdf - 2,5 ´mb, bogens første 16 sider).